Kokkeelev til Egelund Slot
Kokkeelev i EGELUND SLOT - Fredensborg
Kokkeelev til Egelund Slot søges af en pligtopfyldende og kreativ sjæl, der brænder for gastronomi og udvikling. Stillingen giver mulighed for læring, teamwork og eksperimentering med gode råvarer fra egen have og park. På Egelund Slot er der plads til passion, sjov og høj faglighed i et tæt og engageret køkkenteam.
“Vil du være med til at skabe gastronomiske oplevelser og udvikle dig sammen med dedikerede kolleger? Vi venter spændt på din ansøgning!”
Stillingen kaldes også: Gastronomelev
- Fredensborg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 4. august 2025
- Ansøgningsfrist: 31. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kokkeelev
Er du klar til at tage springet ind i gastronomiens verden – med ja-hatten på og gåpåmod i tasken? På Egelund Slot i Fredensborg søger vi en kokkeelev, der har afsluttet grundforløbet og er klar til at blive en del af et tæt, passioneret og fagligt stærkt køkkenteam. Vi er et hold bestående af en køkkenchef, 3 kokke og 2 fastansatte tjenere. Hos os er der højt til loftet, plads til grin og masser af læring.
Om stillingen Vi tilbyder en elevplads med opstart snarest muligt og en hverdag, hvor du som elev bliver set, hørt og taget alvorligt – og hvor vi løfter i flok.
Vi er et køkken, der laver alt mad fra bunden og værdsætter gode råvarer og adgang til vores egen urte- og frugthave, som vi bruger flittigt alt efter sæsonen. Om sommeren bruger vi parken til at lave pizzaer i vores lækre pizzaovn, eller vi tænder op i O-fyret og griller sommerens gaver foran gæsterne.
Travlheden varierer alt efter antallet af gæster – så nogle dage går det stærkt og andre dage tager vi os tid til at eksperimentere og dygtiggøre os sammen i køkkenet.
Vi er en arbejdsplads med hjerte, humor og høj faglighed. For os betyder det, at vi går lige så meget op i mennesker, som vi går op i mad og vores kære gæster – og kvaliteten er i højsædet både på tallerkenen og i service.
Om dig Vi leder efter en pligtopfyldende og kreativ sjæl, der:
- Har lyst til at lære og udvikle sig i et fagligt ambitiøst køkken
- Ikke nødvendigvis har erfaring, men trives godt med udfordringer og har viljen og modet til at prøve noget af
- Møder op med positiv energi, engagement og ansvarsfølelse
- Trives godt både med faglig fordybelse og højt tempo
Om os Egelund Slot er beliggende i smukke omgivelser i Fredensborg og er ejet af Dansk Arbejdsgiverforening. Slottet har 37 værelser, konferencefaciliteter og smukt indrettede stuer og spisestuer.
Vær opmærksom på, at der er begrænsede muligheder for offentlig transport til vores beliggenhed, så du skal overveje, hvordan du kommer til og fra slottet.
Vi tilbyder Vagtplanering og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og din ferie vil som udgangspunkt følge skolernes ferieplan, hvor slottet typisk er lukket.
Du kan forvente en fantastisk arbejdsplads med dedikerede medarbejdere og glade gæster i meget smukke rammer. Du vil opleve et sted, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvalitet og god service – og derfor vender vores gæster ofte tilbage.
Du kan læse mere om Egelund Slot her.
Er du interesseret? Vil du være med til at give vores gæster de bedste oplevelser og arbejde sammen med ansvarsfulde, engagerede kolleger? Så send din ansøgning og CV via linket, så vi har det senest den 31. august 2025. Vi forventer at holde samtaler fra uge 33.
Er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Kim Madsen på tlf.: 29200561 eller e-mail knm@da.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kokkeelev
- Ryes Kaserne i Fredericia søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev
- Flyvestationen i Karup søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev
- Flyvestationen i Aalborg søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev
- Aalborg Kaserne søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev
- Gastronomelev med speciale i smørrebrød og cater søges
- Gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering
- Kokkeelev til Oslo-København ruten
- Bliv gastronomelev på Almegård Kaserne – og lav mad, der gør en forskel
- Caterelev med nysgerrighed og passion søges til Kantinen på Campus Aarhus C, VIA University College
- Smørrebrød/Caterelev til Hotel- og Restaurantskolens Spisesteder


