Kliniske psykologer til Røde Kors Asyl – én til Jylland og én til Sjælland
Klinisk psykolog i DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM) - Birkerød
Dansk Røde Kors Asylafdeling søger kliniske psykologer til Jylland og Sjælland til at arbejde med asylansøgere. Den ideelle kandidat er autoriseret med erfaring inden for traumer, PTSD og tortur. Stillingen kræver selvstændighed, samarbejdsevner og metodefrihed. Tilbyder meningsfuldt arbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Interesserede kan ansøge online inden 18. august 2025.
- Allerød
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 31. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 18. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Klinisk psykolog
Vil du arbejde med psykoterapi, screeninger og udvikling af psykologfaglige ydelser til asylansøgere i verdens største humanitær organisation? Så har du mulighed for at søge en af de to spændende stillinger som psykolog i hhv. Allerød og Jelling.
Kort om os
Røde Kors asylafdeling driver i øjeblikket seks asylcentre på tværs af landsdele, hvor vi tilbyder en række ydelser til beboerne, bl.a. sundheds- og psykologydelser, socialfaglige og pædagogiske tilbud, undervisning og aktiviteter til både børn og voksne. Vi udfører også opgaver på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm og Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, som Kriminalforsorgen driver.
Her kan du læse mere om vores opgaver og centre.
Vi arbejder efter Røde Kors bevægelsens syv principper og med det formål at give asylansøgere en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fokus på fremtiden.
Vores opgaver i Psykologenheden
Psykologenheden består pt. af otte fastansatte psykologer, en administrativ medarbejder og en psykologfaglig leder. Alle psykologer er autoriserede, og vi har specialister inden for klinisk børnepsykologi, psykoterapi, supervision og psykotraumatologi.
Vi løser en række opgaver rettet mod asylansøgere, herunder screenings-, undersøgelses- og behandlingsopgaver i relation til børn, unge og voksne, der lever med alvorlige følger efter flugt, tortur, krig og forfølgelse, tab, brudte relationer og med ventetidsbelastninger. Vi arbejder med tolk, når dette er nødvendigt. Derudover har vi personalepsykologer, som udfører opgaver i forhold til ansatte i asylafdelingen.
Enhedens psykologer har metodefrihed, men vil dog så vidt muligt blive uddannet i EMDR. Vi anvender derudover Feedback-Informed-Treatment (FIT).
Psykologerne deltager i tværfaglige samarbejdsmøder, hvor relevant, og kan indgå i forskellige projekter og aktiviteter. Enkelte psykologer underviser personalet i Konflikthåndtering og Psykisk Førstehjælp.
Som vores kommende kollega vil dit primære arbejdssted være enten på Modtagecenter Sandholm ved Allerød, hvor Psykologenheden har base, eller på Center Jelling. Da vi arbejder landsdækkende, vil der være opgaver på øvrige asylcentre og de to udrejsecentre, hvorfor stillingen vil indebære transport i et vist omfang.
Om stillingerne
Stillingerne har et klinisk psykologisk fokus, primært i form at individuelle samtaler og forløb, samt screeninger af asylansøgere.
Vi søger psykologer, som er klinisk og teoretisk velfunderede ift. behandling af voksne, selvom samtaler med børn og unge vil kunne forekomme.
Dine kvalifikationer
- Du er Cand. Psych. med autorisation, gerne specialistgodkendt eller godt på vej i relevante specialer
- Du har viden om og erfaring fra arbejde med krise- og traumereaktioner hos voksne eller børn/unge, PTSD og med mennesker, som har været udsat for tortur. Erfaring med flygtninge/asylansøgere vil være en fordel.
- Du har kendskab til og erfaring med FIT – eller er villig til at arbejde med metoden
- Du kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Du kan indgå konstruktivt i tværfagligt samarbejde – og samtidig være i stand til at fastholde de psykologfaglige perspektiver i samarbejdet med andre faggrupper
- Du er i stand til at navigere inden for et til tider dilemmafyldt arbejdsområde
- Du besidder gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- Og du kan agere i organisatoriske sammenhænge præget af forskellige politiske interesser og stor omskiftelighed
Vi tilbyder
- Et arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar position
- En fagligt spændende arbejdsplads i en levende og vidtfavnende humanitær organisation
- En arbejdsplads der løbende arbejder med det gode arbejdsmiljø, og hvor der er plads til visioner for arbejdet og til at tænke stort
- Et godt socialt miljø både internt i Psykologenheden med diverse sociale og faglige arrangementer såvel som på tværs af organisationen med andre faggrupper.
- En gruppe engagerede og kompetente kollegaer som gerne deler ud af deres viden og erfaring, og hvor du kan blive en del af den kontinuerlige udvikling af enhedens opgaver
- Mulighed for supervision og faglig udvikling
- Mulighed for fleksibilitet ift. arbejdsplanlægning (flextid)
- Mulighed for hjemmearbejde i det omfang det kan tilpasses opgaverne
Praktiske oplysninger
Du bliver ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
Arbejdstid:
37 timer om ugen for stillingen på Sjælland og 25 timer om ugen for stillingen i Jylland
Tjenestested:
Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød eller Bredager 25, 7300 Jelling
Kørekort:
Nødvendigt (mulighed for at benytte tjenestebil)
Tiltrædelse:
Snarest muligt eller senest 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist:
Mandag den 18. august 2025
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt i Sandholm onsdag den 20. august 2025 og i Jelling fredag den 22. august 2025.
Attester:
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger:
Kan fås ved henvendelse til enten leder af Psykologenheden Jan Hein Dybkjær på tlf. 2037 5903 og mail jahd@redcross.dk eller til psykolog/tillidsrepræsentant Dorthe Chemnitz på tlf. 2073 4651 og mail doch@redcross.dk
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som klinisk psykolog
- Specialist i psykopatologi eller erfaren psykolog søges til fast stilling i Afdeling for Depression og Angst, AUHPsykiatrien
- Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel søger en klinisk psykolog til arbejdet med nogle af landets mest kriminalitetstruede klienter
- Psykolog til vores afdeling i Odense
- Psykolog til vores afdeling i København
- Klinisk psykolog til Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter, Aarhus Universitetshospital
- Psykolog (37 timer) til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
- GENOPSLAG. Ledende psykolog specialist eller specialpsykolog - ambulant funktionsleder til Psykiatrisk Klinik for Småbørn, Aarhus Universitetshospital.
- Psykolog til psykiatrisk udredningsenhed i Afdeling for Depression og Angst, AUH.
- Dygtig klinisk psykolog til Almenpsykiatrisk Ambulatorium Frederikshavn søges
- Neuropsykolog til Neurologi, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt
- Psykolog til vores afdeling i Vejle
- Psykolog til vores afdeling i København
- Psykolog til vores afdeling i Aarhus
- Psykolog til vores afdeling i Odense
- Psykolog til vores afdeling i Aalborg
- Psykolog ved Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup
- Klinisk psykolog søges til F-ACT-teamet i Psykiatrien – Vil du gøre en forskel?
- Specialpsykolog eller Specialist i Psykopatologi/Psykoterapi søges til udredning og behandling af patienter i Team forintegreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB).
- Psykolog med delt funktion mellem klinik og forskning søges til to-årig fuldtidsstilling ved Psykiatrisk Klinik forspiseforstyrrelser, Skejby
- Specialist i psykoterapi søges til ambulant ungdomspsykiatrisk afsnit i BUA, Skejby
- Autoriseret psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser
- Klinik for PTSD og Angst, Enhed for PTSD søger 2 psykologer pr. 1. september 2025.
- Psykolog til Røde Kors Asyl i Jelling (deltid)
- Specialpsykolog med særlig ansvarsfunktion indenfor udredning

