Klinisk Onkolog Aalborg - Hoved/halskræft & radioterapi

Afdeling for Kræftbehandling søger overlæge til Team 6 med speciale i klinisk onkologi og erfaring inden for hoved- og halskræft samt hudkræft og thyreoideacancer. Kandidaten skal være autoriseret speciallæge med viden om både medicinsk behandling og radioterapi. Rollen omfatter fagligt ansvar, kvalitetssikring, forskning og udvikling samt undervisning. Tidligere dokumenteret erfaring med klinisk forskning er meriterende. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

Overlæge stilling ved Aalborg Universitetshospital Syd, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. august 2026
  • Oprettet: 26. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge






Stillingsopslag

En stilling som overlæge i Team 6 (hoved/halskræft) i Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital, er ledig til besættelse per 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Afdelingen

Afdeling for Kræftbehandling er centerafdeling for ikke-kirurgisk kræftbehandling i Region Nordjylland. Afdelingen er en højt specialiseret klinik med landdelsfunktion for Region Nordjylland og varetager behandling og efterfølgende opfølgning af patienter med de fleste kræftformer.

Den lægelige bemanding omfatter en cheflæge, to professorer, fire ledende overlæger, en stor speciallægegruppe og et varierende antal H- og I-læger, samt ph.d. studerende. Desuden refererer 3 decentrale Teams for Lindrende Behandling og Sengeafsnit for Lindrende Behandling i Farsø til Afdeling for Kræftbehandling.

Den lægefaglige ansvarsfordeling i afdelingen er opdelt i diagnoserelaterede teams

  • Team 1: Gastrointestinal cancer
  • Team 2: Gynækologisk cancer, CNS-tumorer og malignt melanom
  • Team 3: Lungecancer inkl. mesotheliom
  • Team 4: Mammacancer samt lymfomer
  • Team 5: Urologisk cancer
  • Team 6: Hoved-halscancer, hudcancer samt thyreoideacancer

Kvalifikationskrav

Vi søger en holdspiller til en afdeling, hvor høj faglighed, loyalitet og interkollegial respekt med plads til forskellighed samt en positiv omgangsform er grundliggende værdier.

Stillingen ønskes besat med autoriseret speciallæge i klinisk onkologi med særlig tilknytning til behandling af hoved/halskræft, herunder også non-melanom hudkræft og thyreoideacancer. Stillingen vil indeholde ansvar som overlæge, herunder medansvar for overholdelse af faglige standarder, kvalitet, forskning og udvikling. Yderligere beskrivelse af rollen er beskrevet i funktionsbeskrivelsen.

Det forventes, at ansøger har erfaring med både medicinsk behandling samt radioterapi. Det forventes ligeledes, at ansøger vil kunne varetage delansvar for en eller flere diagnosegrupper i temaet, samt at påtage sig uddelegerede administrative opgaver mv.

Forskning

Afdelingens forskning er struktureret som en del af Klinisk Kræftforskningscenter ved Aalborg Universitetshospital og ledes af lærestolsprofessoren og forskningsudvalget.

Der ses positivt på mulighed for, at en del af arbejdstiden kan blive frikøbt og dedikeret til klinisk videnskabelig forskning, og der forventes deltagelse i udviklings- og forskningsrelaterede opgaver i det daglige kliniske arbejde. Tidligere dokumenteret erfaring med klinisk forskning vil være meriterende.

Undervisning

Der skal påregnes deltagelse i undervisning af såvel medicinstuderende samt øvrige personalegrupper.

Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår som overlæge i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Anders Krog Vistisen, e-mail ankrv@rn.dk.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital, telefon 97 66 14 42, e-mail onkologisk@rn.dk.

Ansøgningsfrist: 12.08.2026 – der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 34.


Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital Syd via jobnet.dk