Akutmedicin Speciallæge Horsens - Klinisk Ledelse
Ledende overlæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens søges til en rolle, hvor du udvikler mennesker, organisation og patientforløb. Du sikrer høj lægefaglig kvalitet, bidrager til tværfagligt samarbejde og anvender data til forbedringer. Sammen med funktionsledergruppen sætter du retning for drift, kvalitet og udvikling. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre, arbejder systematisk og er udviklingsorienteret. Fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.
Overlæge stilling ved Region Midtjylland - Horsens, Region Midtjylland
- Horsens, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. august 2026
- Oprettet: 23. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Vil du stå i spidsen for klinisk ledelse i en akutafdeling, hvor ledelse er noget, vi skaber sammen?
Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens søger en ambitiøs, ledende overlæge, der ønsker at være med til at udvikle en afdeling med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og en klar ambition om hele tiden at forbedre den akutte patientbehandling.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fælles retning, tillid og tæt samarbejde. Derfor bliver du en del af et ledelsesfællesskab, hvor lægefaglig, sygeplejefaglig og administrativ ledelse sammen tager ansvar for organisation, drift, kvalitet og data – altid med patienten som det naturlige omdrejningspunkt. Hos os er arbejdsglæde, tværfaglighed og høj faglighed ikke kun noget, vi taler om. Det er noget, vi er fælles om at udleve.
Om stillingen
Sammen med de øvrige funktionsledere, afdelingsledelsen og andre er du med til at sætte retning for afdelingens organisation, drift, kvalitet og udvikling.
Du får ansvar for at udvikle både mennesker, organisation og patientforløb.
Sammen med funktionsledergruppen omsætter du strategiske mål til konkrete forbedringer og bidrager til en afdeling, hvor høj faglig kvalitet, effektiv drift og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Stillingen indgår i den fortsatte udvikling af vores tværfaglige ledelsesmodel, hvor funktionsledergruppen har et fælles ansvar for organisation, drift, kvalitet og data.
Du får blandt andet ansvar for at:
- sikre høj lægefaglig kvalitet og sammenhængende patientforløb
- bidrage til udvikling af organisation, arbejdsgange og kapacitet
- anvende data aktivt til opfølgning, forbedringsarbejde og ledelsesbeslutninger
- understøtte kompetenceudvikling, læring og faglig udvikling blandt afdelingens læger
- bidrage til et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig.
Se funktionsbeskrivelse her.
Hvem søger vi?
Det er ikke afgørende, om du allerede har mange års ledelseserfaring. Det afgørende er, at du motiveres af at skabe resultater gennem andre mennesker.
Vi forestiller os, at du:
- er en tydelig og nærværende leder
- skaber tillid og gode relationer
- trives i tværfaglige samarbejder og ser ledelse som en fælles opgave
- kan balancere den daglige drift med langsigtet udvikling
- arbejder systematisk og anvender data som grundlag for forbedringer
- er nysgerrig, udviklingsorienteret og bidrager aktivt til afdelingens fortsatte udvikling.
Hvem er vi?
Vi modtager visiterede patienter til de medicinske og kirurgiske specialer samt uvisiterede patienter med alle typer akutte problemstillinger.
Vi arbejder målrettet med at udvikle den akutte patientbehandling gennem tværfagligt samarbejde, hög faglig kvalitet og løbende forbedringer. Vores ambition er at skabe patientforløb, der opleves sammenhængende, trygge og effektive – både for patienter og medarbejdere.
Hvordan arbejder vi?
Derfor arbejder vi med et fladt hierarki, høj grad af involvering og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Vi ønsker en kultur, hvor:
- beslutninger træffes tæt på patienten
- ledelse udøves i fællesskab
- data bruges aktivt til læring og forbedring
- alle faggrupper bidrager til at udvikle afdelingens opgaveløsning.
Vi tilbyder
- en ledende overlægestilling med stor indflydelse på afdelingens udvikling
- En arbejdsplan, der fra bunden struktureres ud fra ønsker om arbejdstid. Hver måned.
- et stærkt og velfungerende tværfagligt ledelsesfællesskab
- mulighed for at præge udviklingen af fremtidens akutte patientforløb
- et individuelt tilrettelagt introduktions- og onboardingforløb
- gode muligheder for lederudvikling og kompetenceudvikling
- en arbejdsplads præget af høj faglighed, tillid, samarbejde og ambitioner.
Det praktiske
- Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
- Børneattest indhentes ved ansættelse.
- Ansættelse sker efter aftale for lægelige chefer.
- Ansøgningsfrist: 12.08.2026
- Samtaler: 18.08.2026
Vil du vide mere?
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

