Klinisk assistent Taastrup - Almen praksis XMO

Alles lægehus på Taastrup søger en sundhedsfaglig medarbejder til almen praksis. Du skal varetage telefonvisitationer, kalenderstyring og administrative opgaver som fakturering og kodning. Erfaring med blodprøver og patientopgaver er en fordel. Du arbejder selvstændigt med sundhedsfaglig baggrund som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, gerne fra lægepraksis. Stillingen omfatter 16-20 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 21. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved alles Lægehus - Taastrup, Region Hovedstaden

  • Taastrup, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. august 2026
  • Oprettet: 30. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Brænder du for at hjælpe patienterne, og sætter du en ære i at give patienterne den bedst mulige oplevelse, så er stillingen måske lige noget for dig?

Vores lægehus ligger centralt på Taastrup Hovedgade og har omkring 3.500 patienter tilknyttet. Vi har en god og alsidig patientpopulation, som giver en spændende og varieret hverdag med mange forskellige typer konsultationer og opgaver.

Du bliver en del af et mindre og tæt team bestående af 2 læger, 3 sygeplejersker og en praksisleder. Vi lægger stor vægt på, at vi hjælper hinanden, samarbejder på tværs og har det godt sammen i hverdagen.

For os er det vigtigt, at der også er plads til smil, godt humør og en hyggelig pause sammen. Vi prioriterer derfor også at arrangerer sociale aktiviteter et par gange om året. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegaskab er med til at skabe både arbejdsglæde og gode patientoplevelser.

Hos os får du dermed ikke bare en arbejdsplads, men bliver en del af et nært og velfungerende team, hvor vi passer på hinanden og løfter opgaven sammen.

Vi mangler en sundhedsfaglig kollega til følgende opgaver:

  • Telefonvisitationer dagligt mellem kl. 08.00-11.00.
  • Kalenderstyring.
  • Oprettelse af nye patienter og kollegaer.
  • Overvejende administrative opgaver, såsom fakturering, kodning, behandling af XMO m.m.
  • Patientopgaver som f.eks. blodprøver og halspodninger. Erfaring med disse kan være en fordel, dog ikke et krav.
  • Indflydelse på dit eget job og muligheden for at udvikle dig indenfor det sundhedsfaglige område.
  • Sparring med både sygeplejersker og læger i teamet.
  • En spændende hverdag med alsidige opgaver, hvor patienten er i fokus.

Der vil være en forventning til at du kan arbejde med en høj grad af selvstændighed, men også i et samarbejde med klinikkens øvrige personale. Dine opgaver vil overvejende være telefonvisitation og administrative opgaver samt lette patientopgaver.

Vi forventer at:

  • Du kan arbejde struktureret, effektivt og selvstændigt.
  • Du har en sundhedsfaglig baggrund, som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller anden relevant uddannelse. Gerne med erfaring fra lægepraksis eller tilsvarende job.
  • Du udviser en høj grad af respekt og medmenneskelighed.
  • Du har erfaring med brug af Office-pakken og har flair for IT. Kendskab til XMO er en fordel, men ikke et krav.
  • Du kan medvirke til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø.

Derudover er du imødekommende og åben overfor nye ideer og tiltag. Du har lyst til at have indflydelse på din egen hverdag og gøre en forskel for patienterne. Du arbejder målrettet og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Løn- og ansættelsesforhold efter aftale. Den ugentlig arbejdstid er 16-20 timer i tidsrummet 08.00-12.00.

Opstart pr. 01.10.2026 eller gerne tidligere efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til indholdet i stillingen eller hverdagsstrukturen er du velkommen til at kontakte Praksisleder Ditte Bek på telefon +45 4412 1128 eller Regionschef Beth Fabricius på telefon +45 4880 0995.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så glæder vi os til at høre fra dig. Upload din ansøgning samt CV samt ansøgning senest d. 21.08.2026. Samtaler afholdes d. 27.08.2026.

Denne stilling er publiceret af alles Lægehus via jobnet.dk