Sygeplejerske rehabilitering Tranbjerg - Aarhus Kommune

Sundhedsenheden Tranbjerg-Beder søger en sygeplejerske til dagvagt i et tværfagligt team. Du bliver forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor du koordinerer med kollegaer og eksterne partnere. Stillingen kræver erfaring med rehabilitering, dokumentationsvaner og evne til at rådgive borgere. Du arbejder med både planlagte og akutte opgaver i borgers hjem og klinikker. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Aarhus Kommune - Tranbjerg J, Region Midtjylland

  • Tranbjerg J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. august 2026
  • Oprettet: 29. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Hvis du trives med korte, spændende borgerforløb, hvor du starter med at møde borgeren som det første efter en udskrivelse – så er det os du skal sende en ansøgning til. 

Om jobbet:

I sundhedsenheden Tranbjerg-Beder er vi en fantastisk tværfaglig flok bestående af 10 sygeplejersker, 2 ressourcekoordinatorer, 3 ergoterapeuter, 7 fysioterapeuter, 10 SOSU-hjælpere og 1 SOSU-assistent der i et tæt og stærkt fællesskab skaber gode sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb for vores borgere i dagtimerne. Vores sundhedsenhed er delt op i to mindre teams, et i Beder og et i Tranbjerg i dagvagten. Derudover har vi et fast aftenvagtsteam bestående af 6 SOSU hjælpere og 4 SOSU assistenter som sikrer og understøtter vores borgers rehabiliteringsforløb også om aftenen. Vi har også afløsere tilknyttet. I aftenvagten møder aftenvagterne fælles ind i Tranbjerg og dækker her også Viby/Højbjerg området.

Vores fælles opgave er, at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet og borgertilfredshed. Vi udreder, behandler og hjælper borgere til at klare sig selv igen, efter f.eks. en indlæggelse. Vi holder fælles personalemøder og fælles monofaglige møder. Derudover har vi to faste tværfaglige møder, med fokus på vores borgerforløb og sparring og triagering af disse.

Vi søger en sygeplejerske som trives i det uforudsigelige borgerforløb og til tider kompleks koordinering, og som finder det sjovt og spændende at løse opgaver der ikke altid passer ind i det vi plejer. Men som er nysgerrig på borgere og deres liv og kan finde en god måde for borgere at blive selvhjulpne igen. Det er netop det, som gør vores borgere spændende og du vil altid kunne sparre med dine kollegaer. Vi prioriterer at ringe til hinanden i løbet af dagen, for at sikre at alle er med i deres planer inden vi holder fælles spisepause i hele teamet når det er muligt. Vi vil rigtig gerne hinanden og det er ikke sjældent at der findes hyggekage i teamlokalerne eller planlægning af f.eks. fælles julefrokost.

Du bliver forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor du skal koordinere forløbet med det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere. Du skal varetage opgaver med tildeling af pleje og praktisk hjælp, samt hjælpemidler. I alle dine opgaver, vil du arbejde med fokus på rehabilitering og borgeroplæring med udgangspunkt i borgers ønsker og ressourcer. Vi er stolte over at de fleste af vores borgere ender med at klare sig selv igen, efter de har været i forløb hos os. Faktisk lige over 70 procent. Du kommer til at varetage komplicerede og akutte sygeplejeopgaver i borgers eget hjem, men der er også mulighed for at have dage i vores klinikker. Vi har 4 sygeplejeklinikker, som ligger i Tranbjerg, Beder, Kolt og Harlev.

Vi har også tilknyttet kliniske vejledere i Sundhedsenheden Tranbjerg-Beder og har løbende sygeplejerskestuderende i vores team. De kliniske vejledere er i hele Distrikt Syd, på både plejehjem, sundhedsenheder og hjemmeplejen.

Du vil arbejde i dagvagt enten kl. 7 eller 7.30 til 15.30 og hver 4 weekend. I er altid to sygeplejersker på arbejde sammen i weekenderne, og du får en fast makker. Helligdage deles i om i sygeplejegruppen efter jeres ønsker. Der er ønskeplan.

Du vil blive tilknyttet en mentor og vi prioritere en god introduktion, hvor du løbende bliver klædt på til vores arbejde i en sundhedsenhed.

Din profil:

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Er fagligt velfunderet og har lyst til at blive ved med at dygtiggøre dig
  • Er dokumentationsvant og – ansvarlig – kort og præcis dokumentation
  • Har kendskab til sygeplejeydelser
  • Har erfaring med rehabilitering eller har interesse i det. Du skal kunne evne at rådgive, vejlede og motivere borger til at bevare eller opnå styring over eget liv og hverdag.
  • Trives i en travl hverdag med mange planlagte og akutte opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og tænker opgaveløsningen som et fælles ansvar.
  • Har kørekort

Derfor skal du vælge os:

  • Vi har en høj faglighed med et stort hjerterum til en ny sygeplejerske i vores team.
  • Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
  • Vi tilbyder et fællesskab af et stærkt og kompetent sygeplejeteam
  • Vi tilbyder et tværfagligt fællesskab med fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter hvor faglighed og kvalitet i sammenhængende borgerforløb er i fokus
  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed

Løn og ansættelsesvilkår:

Hvis du vil vide mere:

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk