Kirketjener søges til bykirke i Aalborg 30-37 timer
Kirketjener i Vor Frue Kirke - Aalborg
Kirketjener søges til bykirke i Aalborg, 30-37 timer pr. uge. Vi leder efter en kirketjener med praktisk sans, overblik og lyst til at være en vigtig del af fællesskabet ved Vor Frue Kirke. Er du flexibel, engageret og trives med varierede opgaver? En unik mulighed for at være en del af en meningsfuld hverdag i smukke omgivelser.
- Aalborg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 28. august 2025
- Ansøgningsfrist: 13. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kirketjener
Vor Frue Kirke i Aalborg søger kirketjener (30-37 timer pr. uge)
Vores kirketjener har valgt at gå på pension ved udgangen af september 2025. Stillingen som kirketjener ved Vor Frue Kirke i Aalborg er ledig pr. 1. november til ansættelse. Stillingen er på 30-37 timer i gennemsnit pr uge efter nærmere aftale.
Har du lyst til at arbejde i en smuk og historisk bykirke midt i Aalborg – og være en vigtig del af både hverdagen og højtider? Vi søger en kirketjener med praktisk sans, overblik og lyst til at indgå i et fællesskab, hvor der tit er fart over feltet.
Stillingen indeholder en bred vifte af opgaver, som stiller krav til både samarbejde og selvstændighed. Du vil være en nøgleperson i kirkens daglige drift og medvirke til, at kirken er et ren, vedligeholdt og indbydende for gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer.
Dine arbejdsopgaver vil variere indenfor blandt andet:
- Klargøring og medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger – primært hver anden weekend, men også i hverdage
- Praktisk opstilling og deltagelse ved koncerter, foredrag og øvrige aktiviteter om aftenen
- Daglig vedligeholdelse og renholdelse af kirkerummet
- Indkøb og bortskaffelse
- Udendørs renholdelse og lettere vedligehold
- Samarbejde med præster og medarbejdere – samt kontakt til kirkens brugere
Vi forventer, at du:
- Har sans for orden og detaljer
- Trives med praktiske opgaver og har et godt overblik
- Er fleksibel og imødekommende – også når opgaver og arbejdstider varierer
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et tæt samarbejde med frivillige og ansatte kolleger
- Er indstillet på weekendarbejde og aftenarrangementer som en naturlig del af jobbet
- Trives med at være kirkens ansigt udadtil, og naturligt træder ind i rollen som en nærværende og imødekommende vært
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og varieret hverdag i smukke rammer
- Et engageret og varmt arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde med kirketjenerkollegaer, andre medarbejdere og menighedsråd
- En vision om at være ’Kirke til tiden’ (læs mere på www.vorfrue.dk under menighedsråd)
- Fast fridag om mandagen
- Medbestemmelse i planlægning af arbejdstider
Arbejdet varetages i samarbejde med kirkens anden kirketjener, som er ansat på 30 timer samt en ny medarbejder ansat på 15-20 timer, der ligeledes ansættes pr. 1. november
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Menighedsrådet betaler denne uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
NB: Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Pensionsbidraget udgør 15% af de pensionsgivende løndele. Arbejdsgiver indbetaler præmien. Dette i øvrigt efter de gældende regler.
Ansættelsen sker på prøve i 3 måneder, og der indhentes børneattest.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os senest lørdag den 13. september på 8368fortrolig@sogn.dk Oplys venligst at du søger stillingen på 30-37 timer.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 39
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kirketjener
- Nygårdskirkens menighedsråd søger kirketjener 30 timer/ugen
- Kirketjener til Burkal Kirke
- Kirketjener i Haderslev Domsogn
- Lillerød Kirke søger ny kirketjener
- Kirketjener søges til bykirke i Aalborg 15-20 timer
- Kirketjener i Nordborg Sogn
- Kirketjener til Munkebjerg Kirke
- Møllevang Kirke søger dygtig kirketjener 25. timer/uge
- Erfaren kirketjener til Hasle Kirke
- Kirketjener til Jerne Kirke
- Kirketjener (deltid) i Slagelse By
- Kirketjener til Askov Kirke
- Vil du være med til at gøre en forskel i et levende kirkeliv?
- Kirketjener søges til Rinkenæs Sogn
- Kirketjener til Herlufsholm Kirke og Sognehus
- Kirketjener til Løjt og Genner kirker
- Kirketjener søges til Tved Kirke, Svendborg
- Bliv en del af Sct. Pauls Kirke i Aarhus – Vi søger en deltidskirketjener!
- Kirketjener til Vejle Søndre Sogn
- Kirketjener søges til Hans Egedes Kirke

