Kantinemedarbejder søges til Sødalskolen – 20 timer pr. uge

Køkkenmedhjælper i Aarhus Kommune - Brabrand

Kantinemedhjælper søges til Sødalskolen – 20 timer pr. uge. Aarhus Kommune søger en engageret og serviceminded kantinemedarbejder til en tidsbegrænset stilling. Med fokus på maddannelse, fællesskab og trivsel vil den ideelle kandidat brænde for at gøre en forskel i hverdagen og skabe en god madoplevelse for elever og personale.

Stillingen kaldes også: Gademadssælger

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenmedhjælper

Sødalskolen er udvalgt til at deltage i den nationale forsøgsordning om skolemad, som løber frem til udgangen af 2028. Derfor søger vi nu en engageret og serviceminded kantinemedarbejder.

Er du struktureret, ansvarsbevidst og brænder for at gøre en forskel i hverdagen? Har du lyst til at sikre, at både elever og personale får en god madoplevelse hver dag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Fra sommeren 2026 bliver Sødalskolen en del af ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus), og skolen får dermed en stærk idrætsprofil. Det betyder masser af aktivitet, bevægelse og glade børn – også i og omkring kantinen.

Om jobbet:

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Modtage og fordele madleverancer.
  • Klargøre og køre rulleborde med mad ud til klasserne i indskolingen.
  • Bestille alternativ forplejning ved fx udflugter
  • Håndtere retur og opvask af service og rulleborde.
  • Forberede mødeforplejning – fx smøre sandwich og klargøre service til møder. 
  • Bidrage til en god stemning og et positivt samarbejde i hverdagen. 
  • Udføre lettere administrative opgaver som kontakt til Kløverskolen, bestillinger og indkøb.

Vi forestiller os, at du:

  • Er ansvarsbevidst og har sans for orden og hygiejne.
  • Har erfaring fra kantine, køkken eller lignende (ikke et krav)
  • Er fleksibel, selvstændigt og mødestabil – du bliver alene i kantinen.
  • Trives i et miljø med fokus på fællesskab og trivsel. 
  • Har pædagogisk forståelse og en anerkendende tilgang til både børn og voksne.
  • Har lyst til at understøtte maddannelse, madkultur og madmod i hverdagen.

Arbejdstid og ansættelse:

  • Stillingen er på 20 timer pr. uge.
  • Arbejdstiden er tilrettelagt, så du har fri i skoleferierne. Det betyder lidt flere arbejdstimer på skoledage. 
  • Du refererer til administrationsleder Rikke Kofoed og samarbejder tæt med skolens ledelse. 
  • Tiltrædelse: 1. december 2025. 
  • Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2028, men vi håber at kunne fortsætte kantinedriften herefter.

Lidt om arbejdspladsen:

Sødalskolen er en lille, aktiv skole med ca. 220 elever og 40 medarbejdere. Vi lægger vægt på høj faglighed, fællesskab og en hverdag fyldt med bevægelse og læring. Her er plads til alle, og vi møder hinanden med omsorg og respekt.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Font: jobnet.dk ↗