Kampagneleder TV 2 København - Budgetstyring
TV 2 Marketing søger en Senior Projektleder til at drive Danmarks mest synlige marketingkampagner fra planlægning til lancering. Du skal skabe struktur og fremdrift i komplekse marketingprojekter på tværs af mange fagligheder og sikre, at leverancer hænger sammen. Rollen kræver minimum 5-7 års erfaring med projektledelse inden for marketing, branding eller kommunikation, samt budgetstyring og ressourceplanlægning. Du faciliterer tværfaglige teams, navigerer mellem kreative mål og deadlines, og formår at skabe tillid uden formelt ledelsesansvar. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.
Projektleder stilling ved TV 2 Danmark - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. august 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Har du erfaring med at drive komplekse marketingprojekter fra planlægning til lancering? Trives du med at skabe struktur, fremdrift og følgeskab på tværs af mange fagligheder?
Så er du måske den Senior Projektleder, vi søger til TV 2 Marketing.
Du bliver en nøglespiller i gennemførelsen af nogle af Danmarks mest synlige marketingkampagner og får en central rolle i at omsætte idéer til effektivt koordinerede kampagner – til tiden, inden for budgettet og i højeste kvalitet.
Hos TV 2 bliver du en del af et af Danmarks stærkeste marketingmiljøer, hvor du får mulighed for at gennemføre projekter, der hver uge bliver oplevet af millioner af danskere.
Du får din daglige gang i TV 2 Marketing, hvor omkring 60 kolleger hver dag arbejder for at løfte TV 2’s position på tværs af TV 2 og vores mange indholdsuniverser. I Marketing producerer vi årligt mere end 300 kampagner. Vi arbejder med alt fra store brandinginitiativer og nationale begivenheder som Knæk Cancer, Tour de France, VM og Folketingsvalg til populære underholdningsprogrammer, sportsrettigheder, nyheder og nogle af Danmarks mest sete fiktionsserier.
Som Senior Marketing Projektleder bliver du en del af Marketing Strategy-teamet, som består af Marketing Managers, projektledere og en Resource Manager. Sammen har vi et solidt fagligt fællesskab med en fælles ambition om at skabe de bedst mulige rammer for effektiv, indsigtsbaseret markedsføring og effektfulde, kreative kampagner. Rollen refererer til Head of Marketing Strategy, og din primære arbejdsplads er TV 2 på Teglholmen i København.
Som Senior Marketing Projektleder er du den drivende kraft i gennemførelsen af TV 2’s største og mest komplekse marketingprojekter. Du skaber struktur, overblik og fremdrift gennem hele projektforløbet og sikrer, at de mange involverede fagligheder arbejder mod det samme mål.
Du omsætter projektets rammer til en realistisk projektplan, koordinerer de mange involverede fagligheder og sikrer, at alle leverancer hænger sammen – fra de første planer til kampagnen går live.
Rollen kræver solid projektledelse, høj forretningsforståelse og evnen til at navigere sikkert mellem kreative mål, stramme deadlines og mange interessenter.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Planlægge, drive og koordinere gennemførelsen af TV 2’s største og mest strategiske marketingprojekter.
- Etablere projektplaner og budgetter samt sikre effektiv styring af projektets leverancer.
- Facilitere tværfaglige projektteams og sikre tydelig kommunikation samt fremdrift gennem hele projektforløbet.
- Sikre optimal ressourceudnyttelse, koordinering og håndtering af risici på tværs af projekterne.
- Bidrage til den løbende udvikling af projektledelsesprocesser, samarbejdsformer og arbejdsmetoder i Marketing.
Som person motiveres du af at skabe overblik i komplekse projekter og samle mennesker om fælles mål. Du trives i et miljø med mange parallelle projekter og forskellige fagligheder og formår at skabe ro og retning – også når planerne ændrer sig undervejs.
Du er en dygtig kommunikator og relationsskaber. Du formår at skabe tillid, facilitere samarbejde og sikre følgeskab uden at have det formelle ledelsesansvar.
Samtidig har du en interesse for marketing og kommunikation. Du forstår de kreative processer, forstår målgrupper og medieadfærd og kan omsætte denne forståelse til professionel projektledelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5-7 års erfaring med projektledelse af større marketing-, branding- eller kommunikationsprojekter.
- Har erfaring fra bureau, mediehus eller en større virksomhed med komplekse marketingorganisationer.
- Har dokumenteret erfaring med at skabe struktur, fremdrift og følgeskab i projekter med mange interessenter.
- Har erfaring med budgetstyring, ressourceplanlægning og projektstyringsværktøjer.
- Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.
Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Du sender din ansøgning/motivation for stillingen og CV med erfaringer og resultater via formularen nedenfor. Ansøgningsfristen er d. 2.august, hvorefter vi vil invitere til samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af TV 2 Danmark via jobnet.dk

