IT-Support Brugeradministration Aabenraa - ServiceNow
Sygehus Sønderjylland – Aabenraa søger en kollega til brugeradministration og supportteamet i IT-afdelingen. Du skal varetage telefonsupport, brugeradministration og arbejde med sagssystemet ServiceNow. Stillingen er på 25 timer ugentligt fra 1. november 2026. Du møder brugere hjælpsomt og løsningsorienteret ved IT-problemer i kliniske systemer. Relevant uddannelse som lægesekretær eller lignende forudsættes. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Kontorassistent stilling ved Sygehus Sønderjylland – Aabenraa, Region Syddanmark
- Aabenraa, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 7. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorassistent
Brugeradministration og supportteamet i IT oplever stigende arbejdsopgaver og det giver nu DIG muligheden for at blive en del af et fantastisk team, hvor tonen er uformel og arbejdsopgaverne er både spændende og udfordrende. Vi søger en ny kollega på 25 timer i ugen, pr. 01.11.26 eller snarest derefter, som vil være med til at møde brugerne hjælpsomt, imødekommende og løsningsorienteret, når de støder på IT-problemer.
Brugersupporten varetages i dag af 2 medarbejdere i tæt samarbejde. Telefonsupport og brugeradministration løses i fællesskab. Brugersupporten omfatter en lang række kliniske IT-systemer, bl.a. den elektroniske patientjournal, kliniske logistiksystemer samt meget mere. Din baggrund kunne derfor med fordel være lægesekretær, sundhedsservicesekretær eller lignende.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Brugeradministration
- Telefonsupport
- Holde fællespostkasse ajour
- Oprette og behandle sager i vores sagssystem ServiceNow
Du skal formidle, vejlede og kommunikere til kolleger både internt i Sygehus Sønderjylland og regionalt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Brænder for at hjælpe andre
- Har flair for IT og er villig til at lære nyt
- Kan bevare overblikket og er ansvarsbevidst
- Kan prioritere din tid og planlægge dit eget arbejde
- Er energisk, positiv og kan lide at have mange ting i spil
- Er god til at formulere dig i både skrift og tale
- Kan lide at have både rutineprægende og uforudsigelige opgaver
Vi forventer af dig:
- At du har en relevant uddannelse, fx kontoruddannet med speciale i offentlig administration
- At du arbejder struktureret og er omhyggelig i din opgaveløsning – og har sans for detaljen i en travl hverdag med mange afbrydelser.
- Vi er meget optaget af, at brugerne kender os for ordentlighed og god service. Vi vægter derfor god kommunikation og faglighed.
- For os er det vigtigt, at vores nye kollega har interesse for at indgå i samarbejde om faglighed, men også om vores fælles trivsel.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor der er fokus på samarbejde, godt kollegaskab og en god portion humor. Hvert team har frihed til at planlægge den daglige drift og ansvar for at opnå mål og resultater. Vi tilbyder flekstid.
Det daglige arbejde foregår på Aabenraa Sygehus, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa, hvor Brugeradministration og supportteamet ligger sammen med de øvrige teams i IT-afdelingen. IT-afdelingen består samlet af 30 medarbejdere fordelt på support, brugeradministration, telefoni, infrastruktur og teknik samt implementering.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Administrations- og IT-personale m.fl. (32.01). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Send din ansøgning senest den 21. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til: IT-chef Mads Østrup Troelsen, tlf.: 25 67 64 00 eller på E-mail: matr@rsyd.dk
Denne stilling er publiceret af Sygehus Sønderjylland – Aabenraa via jobnet.dk


