IT-specialist til laboratorieområdet i Digitalisering og IT

IT-kvalitetsmedarbejder i Region Midtjylland - Aarhus

Region Midtjylland søger en IT-kvalitetsmedarbejder til LAB-teamet i Digitalisering og IT. Kandidaten skal have god IT-forståelse, være serviceorienteret og trives med at løse komplekse opgaver i et team. Erfaring med systemforvaltning og kendskab til laboratorie-IT er en fordel. En passion for bæredygtighed og lederskab er ideelt.

Stillingen kaldes også: Analytiker af ikt-beredskab

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-kvalitetsmedarbejder

Er du nysgerrig på laboratorieverdenens komplekse it-systemer? Vil du være med til at gøre hverdagen lettere for de klinikere, der har brug for, at deres systemer bare virker? Trives du med at koordinere, skabe overblik og finde løsninger, når mange aktører er i spil? Så er det måske dig, vi leder efter til vores LAB-team i Diagnostik i Digitalisering og It.

Din hverdag i LAB-teamet

Hos os går faglighed og fællesskab hånd i hånd. Vi har en afslappet omgangstone, masser af god humor og et kontor, hvor der sjældent er stille – for vi trives bedst, når vi både kan sparre, grine og løse opgaverne sammen. Vi passer på hinanden, deler viden og fejrer succeserne sammen.

Du får en hverdag, hvor du:

  • yder 2. level support og indgår i fejlsøgning og problemløsning i et komplekst IT-landskab,
  • koordinerer opdateringer og ændringer sammen med brugere, leverandører og kollegerne i vores kontor for Infrastruktur og Drift.
  • deltager i udbud om nye løsninger eller projekter for optimering af eksisterende systemer,
  • er i dialog med laboratoriepersonale om deres behov, udfordringer og ønsker,
  • dokumenterer og kvalitetssikrer arbejdet, så vi altid står på et solidt teknisk fundament.

Ingen dage er ens, men fælles for dem alle er, at du gør en mærkbar forskel for laboratorierne og i sidste ende patienterne.

Hvem er du?

Du kommer ikke til at designe GUI/UX, programmere eller tyde komplicerede netværkslogs, men vi ser gerne, at du har en generel god IT-forståelse og ikke bliver skræmt af ord som servere, firewallåbninger eller integrationer.

Vi forestiller vi os, at du:

  • tager initiativ og er handlekraftig på opgaver og udfordringer,
  • har lyst til at kaste dig ud i tekniske IT-opgaver og tilegne dig ny viden,
  • kan kommunikere klart med både leverandører, kolleger og sundhedsfaglige brugere,
  • er nysgerrig, systematisk og serviceorienteret,
  • trives i et team, hvor vi har et fælles ansvar for, at opgaverne bliver løst, og hvor vi prioriterer vidensdeling og hjælper hinanden, når der er brug for det. 

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • har kendskab til de IT-systemer, som anvendes i laboratorierne – for eksempel Patologisystemet, LABKAII, Prosang, MADS, mf. 
  • har erfaring med fejlsøgning eller systemforvaltning,
  • har forståelse for arbejdsgangene i laboratorierne og samspillet mellem IT og det sundhedsfaglige arbejde,
  • tidligere har arbejdet med ITIL og de underlæggende principper.
  • har en teknisk IT-forståelse, da fejlsøgning i kode og logs kan forekomme, samt arbejde med opgavekoordinering vedrørende firewallåbninger, integrationer og servere, hvor kendskab til Windows tools er et plus.

Om os

Vi holder til i Aarhus N, men du får mulighed for et fleksibelt, hybridt arbejdsliv med hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Når du starter hos os

Du og din leder har løbende udviklingssamtaler, og der er gode muligheder for efteruddannelse. Med jævnlige 1:1-samtaler og MUS har du og din leder et kontinuerligt fokus på din trivsel og udvikling.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning senest 5. november 2025. Vi forventer at afholde første samtale den 14. november 2025 og anden samtale den 19. november 2025.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation – vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage – døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer – samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Font: jobnet.dk ↗