Introduktionslæger til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg 

Uddannelseslæge i Region Midtjylland - Viborg

Uddannelseslæge til Operation og Intensiv hos Regionshospitalet Viborg. Idealisten dedikeret til læring, lederskab og samarbejde. Prioriterer uddannelse og sparring med erfarne kollegaer. Højt fokus på superviseret oplæring og opbakning. Kræver engagement, evne til at opnå overblik og samarbejdsevne på tværs af faggrænser. Kom og bliv en del af holdet!

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge

Kom og bliv en del af holdet! 
To stillinger som introduktionslæge i anæstesi, stillingsnumre 6630-01-84-i-06 og 6630-01-84-i-07, ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. februar 2026. 

Om stillingerne

Uddannelse har høj prioritet og noget af det vi tilbyder er:

  • Veltilrettelagt introduktion med 6 ugers dagtidsoplæring beskrevet detaljeret i dit individuelt planlagte introprogram 
  • Tildelt hovedvejleder og planlagt første vejledersamtale før ansættelsens start 
  • Tildelt “makker” i form af introduktionslægekollega, som har ansvaret for kollegial opbakning og sparring i opstartsfasen 
  • Vagtfunktion efter 6 uger med fortsat stort fokus på superviseret oplæring og opbakning fra resten af vagtholdet  
  • Bred vifte af anæstesimetoder: Oplæring inden for både IV og -gasanæstesi, regionale blokader og centrale blokader 
  • Bred vifte af anæstesiprocedurer med bl.a. anlæggelse af perifere og centrale karadgange med UL 
     
  • Specifikt fokus på regionale nerveblokader med formaliseret undervisning via e-learning (USabcd-licens), blok-dag med erfaren overlæge samt løbende supervision på procedurer 
  • Inddragelse i alle akutkald (hjertestop, dårligt barn, akut medicinsk kald, traumekald, akut sectio) 
  • Uddannelsesdag på akutlægebilen (eller andet efter interesse) 
  • 4 ugers fokuseret ophold på intensiv med superviserede stuegange i primært dagtidsfunktion 
  • Mulighed for sparring med forskningsansvarlig overlæge vedr. evt. projekter og artikler 
  • Prioritering af individuel karriererådgivning 
  • En stor gruppe af imødekommende kollegaer der vægter uddannelse højt! 

Vi forventer til gengæld:

  • At du kan håndtere en stejl læringskurve – du skal oplæres i mange nye kompetencer på kort tid 
  • At du kan håndtere at specialet rummer en del af oplæring ved fagkolleger i anæstesien 
  • Engagement og vilje til at dedikere dig til opgaven herunder også en del selvstudie 
  • Evne til at opnå overblik – eller vilje til at lære det! 
  • Samarbejdsevne på tværs af afdelinger og faggrænser. 

Om afdelingen 

  • Vi er en travl afdeling – ofte er vi nødt til at have flere bolde i luften og manøvrere rundt i mange forskelligartede/tværfaglige sammenhænge – hvad enten det er på OP-stuen, fødegangen eller i akutmodtagelsen. 
  • Vi hjælper hinanden – i det daglige arbejde og i vagttid, hvor du som forvagt er bakket op af bagvagt (HU-læge eller afdelingslæge) og overlægevagten. 
  • Vi har god stemning – med høj grad af kollegialitet, hvor uddannelse og samarbejde på tværs af vagtlag og anciennitet vægtes højt. Vi har fælles formiddagskaffe hver dag og afholder jævnligt sociale arrangementer. 
  • Vi tilbyder undervisning – yngre-læge gruppen afholder månedlige fyraftensmøder (med løn), hvor der undervises i relevante emner og derudover deltager man som yngre læge i simulationstræning på afdelingen (neonatal genoplivning, akutte situationer på OP og akutte medicinske kald i akutmodtagelse). 

Der kan læses mere om lægelig videreuddannelse i Operation og Intensiv, blandt andet i inspektorrapporten fra 2021; Inspektorrapporten hvor den gode stemning og samarbejdet på tværs af vagtlag og anciennitet er fremhævet. Der kan også findes information om uddannelsesprogram og målbeskrivelse for introduktionsstillingen på afdelingens hjemmesiden Målbeskrivelse KBU samt Klinisk basisuddannelse 

Bemærk vedr. transport: Der er flere gode pendlerordninger fra Århus og derudover går toget lige til døren. Ved behov kan vagtværelse lånes og sygehuset råder over lægeboliger i umiddelbar nærhed. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Yderligere oplysninger

Din ansøgning

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Font: jobnet.dk ↗