Ingeniør søges til NVH afdeling hos Meneta Advanced Shim Technology A/S

Elektroingeniør i Meneta Holding A/S - Odense N

Stillingen kaldes også: Elektromagnetikingeniør

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Elektroingeniør

N

Er du analytisk og struktureret med interesse for mekanik, så er du måske den nye medarbejder, vi søger hos Meneta.

Stillingen:

Afdelingen består af tre ingeniører og to dynomekanikere, og vi søger nu endnu en ingeniør til vores team.

I teamet arbejder vi med dæmpningsmaterialer, der reducere bremsestøj i biler. Materialerne testes i vores avancerede testmaskiner (Dynoer), hvor du – sammen med resten af teamet – vil spille en central rolle i at analysere og behandle data samt vejlede vores kunder i de bedste løsninger for at reducere bremsestøj.

Sammen med de øvrige ingeniører i teamet har du ansvaret for at sikre, at testmaskinerne kører optimalt, samt for at planlægge, koordinere og udføre tests, så maskinernes ressourcer udnyttes bedst muligt, og kundernes krav og ønsker opfyldes.

Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Analyse af testdata for at identificere optimeringsmuligheder.
  • Deltagelse i udviklingen og implementeringen af nye testløsninger.
  • Løbende sparring med dynomekanikere for at sikre de bedste resultater.
  • Bidrag til idéudvikling og løbende forbedringer i testprocesserne.

En stor del af jobbet omfatter test for vores Aftermarket kunder, hvilket betyder, at du vil have kontakt med både danske og engelsktalende kunder.

Kvalifikationer:

Du er uddannet akustikingeniør, elektroingeniør eller anden relevant teknisk baggrund. Erfaring indenfor området værdsættes, men er ikke et krav. Du trives med at arbejde med data og analysearbejde og er samtidig ikke bange for at få olie på hænderne, hvis du ser muligheder for at optimere på noget eller idéudvikle ved dynoerne.

For at trives i denne rolle er det vigtigt:

  • At du har interesse for mekanik samt en god teknisk maskinforståelse.
  • At du har en struktureret tilgang til planlægning, koordinering, analyser og databehandling.
  • At du er god til at kommunikere på dansk og engelsk – i skrift og tale.
  • At du behersker Excel og er vant til analyser og databehandling.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en dynamisk hverdag i et højt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med avancerede testmaskiner og teknologier. Du bliver en del af et stærkt team, der altid er klar til at sparre og hjælpe, samtidig med at du får kontakt til internationale kunder og samarbejdspartnere. Stillingen giver dig desuden mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer og få praktisk erfaring i et spændende og udfordrende miljø.

Yderligere informationer:

Font: jobnet.dk ↗