Hvad kan vi tilbyde dig? – At arbejde for at opnå den bedste psykiatriske sygepleje for vores patienter, samt mulighed for indflydelse på din arbejdstid?
Social- og sundhedsassistent i Region Sjælland - Roskilde
Stillingen kaldes også: Lokal sundhedsassistent
- Roskilde
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 7. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 24. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Vi er et psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus. Vi ønsker at arbejde med Recovery i ordets fornemmeste forstand, hvor vi vægter patienternes ord højt, og ønsker en høj grad af medinddragelse i egen behandling.
Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.
Vi kan tilbyde en 30-37 timers stilling som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i skiftende vagter men fortrinsvis aften og nat
Vi er i øvrigt gået i gang med at se på muligheden for at arbejde kortere eller længere vagter, så din arbejdstid kan tilpasses dig frem for at du skal tilpasse dig arbejdstiden.
Du kommer på obligatoriske kurser hvor du får indblik i den teoretiske referenceramme der arbejdes under, samt indblik i vores tilgang til patientpleje.
Der vil samtidig efter et par år være mulighed for at tage Specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker eller KUA for social- og sundhedsassistenter.
Bredt patientbillede
Sengeafsnittet Ø1, 1. sal, modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 14 patienter og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressioner, bipolare sygdomme, samt svære personlighedsforstyrrelser.
Sammenhæng og perspektiv for patienten
Du arbejder bedst på tværs, tænker tværfagligt og ikke mindst sygeplejefagligt. Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards, patientplaner med indhold af høj kvalitet og aktiviteter.
Patienterne møder et miljø, hvor håb, mestring og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn – ikke kun ud fra firkantede regler.
Vi arbejder med udviklingen af en Recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb.
Sammen om aktiviteter
Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med patienterne. Vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Aktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, kor, psykoedukation eller social miljøterapi, og det kan sagtens foregå udendørs.
Vi forsøger så vidt det er muligt, at bruge vores smukke grønne omgivelser, med gåture til fjorden og der frodige nærområde.
Din og vores faglighed
Om du har erfaring, overvejer du at skifte speciale eller er nyuddannet, så er du velkommen. Vi tilbyder mentor og Onboarding. Dette betyder at du allerede inden du starter, bliver tildelt en mentor, der vil stå for at føre dig godt igennem den første periode af din ansættelse, med fastlagte samtaler. Mentoren fungere som din sparringspartner og hjælper dig til at blive integreret i kulturen på afsnittet, forstå og bruge vores regler og rammer, at blive en del af relevante netværk, samt at anvende eksisterende og tilføje nye kompetencer.
Du vil blive tilbudt introduktionskurser, og mulighed for at tillære nye kompetencer via vores læringslab, så du får et godt fundament at starte ud på.
Du vil kunne forvente en introduktionsperiode på 14 dage, hvor du ikke indgår på egen hånd i plejen, men følger med en erfaren kollega. Efter endt intro står du ikke på egne ben, da der på vores afsnit er et højt niveau af faglig sparring, og vi er i dagtiden altid 2 kontaktpersoner knyttet til en patient, så der er en kollega at søge råd og vejledning hos.
En stor del af personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne arbejde her.
Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos assisterende oversygeplejerske på telefon 93567848 eller skrive på sgb@regionsjaelland.dk
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35
Løn efter gældende overenskomst. Der er selvfølgelig forventning om, at du deltager i kurser, konferencer og efteruddannelser efter behov
.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som social- og sundhedsassistent
- Støtte til 12-årig dreng med muskelsvind i hverdagen
- Hjemmeplejen Roskilde Syd 2 søger to social- og sundhedsassistenter
- Vi søger en dygtig social- og sundhedsassistent til dagvagt til én af vores afdelinger på Porsebakken
- Hybyhus søger SSA og SSH til aftenvagt
- Vores fagligt stærke og sammentømrede SOSU-assistentteam udvider med en ny kollega, der værdsætter ansvarlighed, stabilitet og høj faglighed.
- Brænder du for demens? Vi søger en engageret Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Hus 4 på Demenscenter Kristiansminde
- SSA eller SSH til nye nattevagtstillinger på Othello Plejehjem
- Brænder du for demens? Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt i hus 12 på Demenscenter Kristiansminde
- Social- og sundhedsassistent til dagvagtstilling på Plejecentret Aftensol – et lille hyggeligt plejehjem
- To social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på Trækbanen - 37 timer pr. uge i blandede vagter og arbejde hver anden weekend
- Teamkoordinator
- Vil du med ombord i en spændende udvikling af vores hjemmepleje i Nyborg Kommune?
- Specialtilbuddet Koktvedparken søger nattevagt til tiltrædelse 1. januar 2026
- Er du social- og sundhedsassistent med erfaring inden for dobbeltdiagnose området, så har vi den perfekte stilling til dig i afsnit 05, Psykiatrisk Afdeling Vejle
- Afløsere med gode muligheder for udvikling!
- Natteravn SSA søges til Demenscenter Skovgården 1/1-2026
- Hos os er faglighed og omsorg i centrum – vil du være med?
- Social- og sundhedsassistenter søges til Lunge- og Infektionsmedicinsk afsnit Roskilde
- Vil du være med på holdet? Kort aftenvagt fra kl. 17-21 søges på Ingeborggården
- Uddannet og ambitiøs social- og sundhedsassistent til dagvagt i hjemmeplejen distrikt 2 i Høje-Taastrup kommune.
- Spændende stilling som SSA på Kærbos fleksible omsorgspladser
- Daghjemmet i Frederikssund søger medarbejder med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
- Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Plejehjemmet Skovbo
- Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen i Bramming
- SSA med sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer søges til Plejecenter Hovergården


