HR-strateg sygefravær Kastrup - Dataanalyse

Tårnby Kommune søger en HR-konsulent til en 2-årig projektansættelse med fokus på at nedbringe sygefraværet på tværs af kommunens arbejdspladser. Du skal drive projektet fra analyse til implementering, rådgive ledere og facilitere workshops om forebyggelse og håndtering af fravær. Erfaring med HR, arbejdsmiljø eller sygefraværsindsatser er værdifuldt. Du arbejder struktureret, tager initiativ og trives med at være synlig ude i organisationen. Ansøgningsfrist: 19. november 2026.

HR-konsulent stilling ved Tårnby Kommune - Kastrup, Region Hovedstaden

  • Kastrup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. november 2026
  • Oprettet: 29. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent

Brænder du for at arbejde med sygefravær, og kan du omsætte data og HR-værktøjer til konkrete handlinger, der skaber trivsel og bedre arbejdsmiljø i organisationen? Så er det dig, vi søger til en spændende 2-årig projektansættelse.

Velkommen til Tårnby Kommune

I Tårnby Kommune vil vi være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og et lavt sygefravær. Derfor har vi fået bevilliget en toårig projektstilling, som skal arbejde med en fokuseret, strategisk indsats for at nedbringe sygefraværet på tværs af kommunens arbejdspladser.

Som vores nye HR-konsulent bliver det – i samarbejde med det nuværende HR-team – din primære opgave at drive dette projekt og understøtte vores ledere i at forebygge og håndtere sygefravær. Vi ser sygefravær i tæt samspil med trivslen, arbejdsmiljø og ledelse, så fokus vil være på at støtte arbejdspladsen i at arbejde med trivslen og kulturen.

Her er din hverdag i Center for HR

Du bliver en del af Center for HR, som er præget af faglig stolthed, tæt samarbejde og en uformel tone. Vi er et engageret og tværfagligt center, som hver dag understøtter kommunens ledere, så de kan lykkes med deres kerneopgave. Centret består af et HR-team med 3 HR-konsulenter, 9 løn- og personalekonsulenter, 3 økonomimedarbejdere og en centerchef.

Du vil indgå i det eksisterende HR-team. Vi forventer, at sygefraværsindsatsen skal gå på tværs i teamet, og derfor vil du have tæt makkerskab med de øvrige HR-konsulenter. Samtidig får du et tæt samarbejde med løn- og personalekonsulenterne, så vi sikrer sammenhæng mellem rådgivning, administration og den samlede fraværsindsats.

Hos os får du en hverdag med højt til loftet, plads til humor og stor indflydelse på dine egne opgaver. Vi vægter gensidig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab højt.

Dine primære opgaver bliver

  • Projektledelse:

    Drive og implementere kommunens samlede sygefraværsprojekt, herunder at facilitere workshops og processer, der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

  • Lederunderstøttelse:

    Rådgive og sparre med ledere om forebyggelse, håndtering og opfølgning på sygefravær.

  • Undervisning og workshop for ledere:

    Klæde ledere på til den gode sygefraværssamtale og formidle gældende regler, rammer og god praksis.

  • Data og analyse:

    Identificere fraværstendenser gennem data og omsætte indsigterne til konkrete handleplaner.

  • Udvikling af værktøjer og metoder:

    Optimere og implementere fælles retningslinjer, samtaleguider og HR-redskaber til fraværshåndtering.

  • Administrative opgaver:

    Håndtere koordinering, mødebooking, planlægning og driftsopgaver, som naturligt følger med i et mindre team.

Dette skal du kunne

I stillingen får du en central rolle med at drive sygefraværsindsatsen fra analyse og planlægning til implementering og opfølgning. Du skal derfor både kunne arbejde strategisk, facilitere processer og gå tæt på organisationens hverdag, når ledere har brug for sparring og konkrete redskaber.

En vigtig del af jobbet er at være synlig i organisationen og skabe gode relationer til ledere og medarbejdere. Du skal kunne motivere, skabe tillid og samtidig udfordre konstruktivt, når der er behov for at se på vaner, arbejdsgange eller ledelsesmæssige tilgange. Du formår at møde ledere og medarbejdere dér, hvor de er, og du er nysgerrig på organisationens forskellige arbejdspladser. Som person arbejder du struktureret, tager selvstændigt initiativ og trives med at være opsøgende og synlig ude på kommunens mange forskellige arbejdspladser.

Vi forestiller os, at du har erfaring med HR, arbejdsmiljø eller sygefraværsindsatser. Det er en fordel, hvis du har arbejdet målrettet med at nedbringe sygefravær i en offentlig organisation, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer og motivation til at drive en indsats, der gør en forskel.

Da Center for HR er en mindre afdeling, skal du motiveres af en varieret hverdag, hvor der både er udviklingsopgaver og praktiske administrative opgaver.

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR- og uddannelseskonsulent Janus Gehrke Hesselberg på telefon 3247 1263 eller HR- og arbejdsmiljøkonsulent Eleen Haubjerg Hansen på telefon 3247 1256.

19. november

mandag d. 23. november og onsdag d. 25. november,

Forventet opstart:

Løn- og ansættelsesvilkår

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger først og fremmest vægt på dine faglige og relationelle kompetencer samt din evne til at samarbejde tæt med resten af HR-teamet og skabe resultater på tværs af organisationen.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på 2 år med en arbejdsuge på 37 timer. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Denne stilling er publiceret af Tårnby Kommune via jobnet.dk