HR-sagsbehandler Næstved - Region Sjælland

Region Sjælland søger en HR-konsulent til fastansættelse i HR og Arbejdsmiljø ved Præhospitalt Center i Næstved. Kandidaten skal have erfaring med HR-opgaver og kunne navigere komplekse processer som overenskomster, arbejdstidsregler, rekruttering og personalesager. Selvstændighed, regelrytteri og løsningsorienteret tilgang er vigtige. Ansøgningsfristen er 7. juni 2026.

HR-konsulent stilling ved Region Sjælland - Næstved, Region Sjælland

  • Næstved, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent

Motiveres du af at skabe struktur, sikre kvalitet og understøtte effektive processer samtidig med, at du har et skarpt blik for detaljen?

Præhospitalt Center er i vækst, og derfor søger vi en HR-konsulent, som i tæt samarbejde med vores nuværende HR-konsulenter kan bidrage til den daglige HR-drift og understøtte både ledere og medarbejdere i organisationen.

Vi søger en person, der trives med at navigere i komplekse HR-processer og udfordringer, og som motiveres af at skabe overblik, sikre korrekt sagsbehandling og yde kvalificeret sparring i hverdagen.

For at komme i betragtning til stillingen forventes det, at du har erfaring med opgaver inden for HR-området, gerne kombineret med kendskab til Region Sjællands organisering, arbejdsmetoder, rammer og retningslinjer.

Du vil blandt andet skulle:

  • yde støtte og faglig sparring til ledere og medarbejdere i det daglige HR-arbejde
  • bidrage til korrekt forståelse og anvendelse af overenskomster og arbejdstidsregler
  • understøtte ansættelsesprocesser for nye medarbejdere
  • vejlede om ferie-, barsels- og personalevilkår
  • opdatere og tilrette retningslinjer og procedurer inden for HR-området

Hvad er opgaven?

HR-enheden i Præhospitalt Center fungerer som centerets interne HR-funktion og understøtter organisationen med rådgivning og vejledning inden for en bred vifte af HR-relaterede områder. Du behøver ikke kende alle svarene på forhånd, men du skal have lysten og evnen til at finde dem.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • barselsregler, overenskomster, arbejdstidsregler og ferielovgivning
  • forhåndsaftaler og lokalaftaler
  • rekruttering, ansættelse og fratrædelser
  • seniorvilkår og seniorordninger
  • personalesager og sygefravær
  • deltagelse i forskellige HR-relaterede forhandlinger

Dine naturlige sparringspartnere bliver kollegerne i Administrationen, og du vil samtidig have et tæt samarbejde med Koncern HR i Region Sjælland, som understøtter de mere komplekse personalesager, herunder afskedigelser og lignende.

Hvem er stillingen relevant for?

Vejen til jobbet som HR-konsulent kan være forskellig. Det vigtigste er, at du har relevant erfaring med HR-opgaver og motiveres af at arbejde i en organisation med mange samarbejdsflader og komplekse processer.

Du kan eksempelvis have en baggrund som:

  • kontoruddannet
  • professionsbachelor
  • akademiker

Vi ser gerne, at du gennem årene har vedligeholdt og udviklet dine kompetencer inden for HR-området gennem erfaring og efteruddannelse.

Du bliver en del af en mindre HR-enhed i Administrationen, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles ansvar er afgørende. Samtidig forventes det, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.

Det gør ikke noget, hvis andre beskriver dig som lidt af en regelrytter – tværtimod. Vi søger en venlig og løsningsorienteret person, som skaber tryghed gennem høj faglighed, struktur og sikkerhed i HR-arbejdet.

Hvor er arbejdspladsen?

Du bliver ansat i Administrationen under HR og Arbejdsmiljø med arbejdssted i Præhospitalt Center, Ringstedgade 61, 4700 Næstved.

Hvornår starter ansættelsen?

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026

Samtaler forventes afholdt den 22. og 24. juni 2026

Eventuel 2. samtale afholdes den 26. juni 2026

Hvordan bliver det i praksis?

Vi befinder os i en ny politisk virkelighed, som forventeligt vil medføre nye opgaver og samarbejdsformer i forbindelse med udviklingen af Region Østdanmark. Derfor søger vi en HR-konsulent, som har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen og understøttelsen af det præhospitale område. Du ansættes i Administrationen med reference til sektionslederen for HR og Arbejdsmiljø.

Vi prioriterer en grundig onboarding og tilrettelægger et skræddersyet introduktionsprogram, som sikrer, at du både bliver en del af fællesskabet i Administrationen og opnår et solidt kendskab til organisationens mange funktioner, opgaver og samarbejdsflader.

Hvis du finder stillingen interessant eller har afklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationschef Karina Valaker på telefon 2049 9431.

Hvorfor?

Egentlig bør vi altid starte med hvorfor.

Så spørg dig selv: Hvorfor har du lyst til at søge stillingen? Hvorfor er du den rette kandidat? Og hvorfor skal du være vores nye kollega?

Det er netop disse “hvorfor ‘er”, vi gerne vil kunne læse i din ansøgning. Den skal afspejle dine overvejelser om stillingen og give os indblik i, hvordan du ser dig selv i rollen som vores kommende kollega.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om dine tanker om dit fremtidige virke hos os.

Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk