HR-rådgiver Odense - Personalejuridisk & ledelse
Energi Fyn søger en HR Forretningspartner med en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring. Idealkandidaten er en stærk kommunikator, har god forretningsforståelse og kan agere sparringspartner for ledere. Kandidaten brænder for at fremme bæredygtig udvikling, lederskab og trivsel i organisationen.
HR-konsulent stilling ved Energi Fyn - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 5. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 30. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent
Brænder du for en alsidig HR-rolle, hvor du i samspil med vores ledere bidrager til at fremme en attraktiv arbejdsplads? Vil du samtidig være med til at forme, hvordan vi arbejder med mennesker, udvikling og forandringer? Så er du måske vores nye HR Partner hos Energi Fyn. En central rolle i en organisation i udvikling
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Operationel og strategisk sparringspartner for ledere, som understøtter dem i deres daglige ledelsesopgaver
- Rådgive om personalejuridiske spørgsmål og håndtere personalesager
- Støtte ledere i håndtering af sygefravær og svære samtaler
- Drive og bidrage til tværgående HR-projekter (bl.a. uddannelse, kompetencevurdering, MUS og LUS)
- Fremme en fortsat resultatskabende kultur med fokus på trivsel, udvikling og engagement
Er du vores nye HR Partner?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau, samt flere års erfaring som HR Partner eller i en tilsvarende rolle. Du er vant til at agere sparringspartner for ledere på forskellige niveauer.
Med en grundlæggende indsigt i det personalejuridiske område omsætter du din viden til konkret og professionel rådgivning. Din stærke forretningsforståelse og indgående indsigt i HR-processer gør, at du ubesværet bevæger dig mellem strategiske drøftelser og operationelle indsatser.
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring som HR Partner eller i en tilsvarende rolle
- Har forståelse for centrale HR-processer og kender til dansk arbejdsret (ansættelsesretten, funktionærloven og overenskomsters fortolkning)
- Har en god forretningsforståelse og evner at koble HR-indsatser til strategiske mål
- Er en stærk kommunikator og samarbejder effektivt på tværs af organisationen
- Er en tillidsvækkende og tydelig sparringspartner, som tør udfordre konstruktivt
- Brænder for at udvikle ledere og medarbejdere samt styrke en positiv kultur
Sammen lykkes vi:
Du bliver en del af et HR-team bestående af 7 engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde og ansvarsområder. Vi supplerer hinanden med vores kompetencer og arbejder tæt sammen om at levere professionel og værdiskabende HR-understøttelse til organisationen. Fælles for os er en stærk ambition om at skabe en attraktiv og udviklende arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere trives og lykkes. Vi prioriterer sparring, videndeling og kvalitet i vores leverancer. Samtidig lægger vi stor vægt på det kollegiale fællesskab og at støtte hinanden – både menneskeligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at trivsel, tillid og respekt er forudsætningerne for at skabe de bedste resultater.
Du vil få en hverdag med stor berøringsflade og en central rolle i at understøtte ledere i både strategiske og operationelle HR-indsatser. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores processer og styrke vores tilgang til ledelse, kultur og medarbejderudvikling – og her får du mulighed for at sætte dit præg.
Vi tilbyder:
- En central og synlig rolle i en organisation i udvikling
- Mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med ledelse, kultur og HR-processer
- Et professionelt og støttende arbejdsmiljø med høj grad af ansvar og frihed i opgaveløsningen
- Et stærkt kollegialt fællesskab præget af tillid, respekt og samarbejde
- Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale
Det praktiske:
Lyder det som noget for dig?
Denne stilling er publiceret af Energi Fyn via jobnet.dk
Andre job som hr-konsulent
- HR-partner til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- HR- og organisationskonsulent til kulturforandring og ligestilling ved Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne
- HR Business Partner Rekruttering - Holbæk
- Lønadministrator Holte - Overenskomster & compliance
- Overenskomstrådgiver Region Nordjylland - Aalborg


