HR-partner til SUND HR, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
HR-konsulent stilling ved Syddansk Universitet - Odense M, Region Syddanmark
- Odense M, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 22. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent
Vi søger en engageret og struktureret HR-partner til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med tiltrædelse pr. 1. august 2026.
Har du et indgående kendskab til rekrutteringsprocesser og HR-regler og kan du lide at arbejde datadrevet? Har du erfaring med lønforhold og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en afdeling, der leverer strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til fakultetets faglige miljøer? Så er du måske den kollega, vi søger.
Ansvarsområder
Du skal bidrage til at sikre overblik, sammenhæng og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen med et løbende fokus på procesoptimering.
Som HR-partner er du ansvarlig for:
-
Overblik over ansatte og levering af HR-analyser til ledelsen
-
Ansættelsesprocesser for videnskabelige og administrative medarbejdere
-
Samarbejde med de regionale sygehusene om ansatte i kombinationsstillinger
-
Rådgivning af ledere og medarbejdere i HR-relaterede spørgsmål
-
Indgå i håndteringen af den årlige lønforhandling og bidrage til udviklingen af nye lønforhandlingsprocesser på fakultetet
-
Onboarding og offboarding af medarbejdere
-
Udvikling af datadrevne løsninger til ledelsesinformation
-
Deltagelse i udviklingsopgaver på tværs af institutter
-
At sikre et godt samarbejde med fællesadministrationen, fakultetssekretariatet, eksterne parter og instituttet
Kvalifikationer
-
Er ambitiøs, struktureret og tager ansvar for opgaveløsningen
-
Hurtigt kan sætte sig ind i nye regler og komplekse sammenhænge
-
Formår at anvende og formidle gældende regler i praksis
-
Har et højt serviceniveau og kan prioritere opgaver effektivt
-
Trives i samarbejdet med forskellige faggrupper og skaber tillidsfulde relationer
-
Kan drive udviklingen af digitale løsninger og optimere arbejdsprocesser
-
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med HR fra enten universitetssektoren eller andre relevante organisationer, herunder rådgivning af ledere og medarbejdere
-
Er en fantastisk kollega, der bidrager til fællesskabet
Arbejdssproget er både dansk og engelsk, og du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.
Du vil have muligheder for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale.
Om SUND HR og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af otte institutter, hvis forskere er førende inden for forskning i medicin, folkesundhed, psykologi, idræt, klinisk biomekanik, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab, ergo- og fysioterapi samt audiologi. Fakultetet bedriver forskning for og med samfundet og formidler forskningresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Fakultetet udbyder desuden en tilsvarende vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvis mål er at uddanne sundhedsprofessionelle på internationalt niveau til fremtidens sundhedsvæsen.
I 2023 flyttede SUND ind i en nybygget, moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Ansøgningsproces
Ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 MB.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Denne stilling er publiceret af Syddansk Universitet via jobnet.dk

