HR-ledelseskonsulent Aabenraa - Sygehus Sønderjylland

Vi søger en organisations- og ledelseskonsulent til HR på Sygehus Sønderjylland. Du skal drive implementeringen af Strategi 2030 og videreudvikle ledelsesgrundlaget God Ledelse gennem strategiimplementering, lederudvikling og facilitering. Du har relevant uddannelse inden for organisation eller HR, erfaring med organisationsudvikling og er en stærk proceskonsulent. Du navigerer mellem strategi og praksis, kommunikerer klart og skaber samarbejde på tværs. Vikariat på 1½ år. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

HR-konsulent stilling ved Sygehus Sønderjylland – Aabenraa, Region Syddanmark

  • Aabenraa, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. august 2026
  • Oprettet: 3. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent






Jobopslag


Vil du være med til at sætte retning for fremtidens sygehus? Brænder du for strategi, ledelsesudvikling og organisationsudvikling – og motiveres du af at omsætte ambitioner til konkret praksis? Så er du måske vores nye organisations- og ledelseskonsulent. Vi søger en organisations- og ledelseskonsulent til et 1½-årigt vikariat, hvor du får en central rolle i udviklingen af Sygehus Sønderjylland. Du bliver en del af teamet Ledelse og Organisation i HR og får mulighed for både at videreføre vigtige udviklingsinitiativer og sætte dit eget præg på de indsatser, der skal understøtte organisationens fortsatte udvikling.

Om stillingen og din rolle

Du bliver en central del af arbejdet med at omsætte Sygehus Sønderjyllands Strategi 2030 til konkrete indsatser, der skaber værdi for patienter, medarbejdere og ledere. Strategien er udviklet i foråret 2026, og når du starter hos os, er implementeringen i fuld gang. De kommende år bliver afgørende for at omsætte de strategiske ambitioner til handling og skabe de strukturer, samarbejdsformer og arbejdsgange, der sikrer, at strategien bliver en integreret del af hverdagen på tværs af organisationen. Du får derfor mulighed for at træde ind i en rolle, hvor du både er med til at drive implementeringen af de første store strategiske initiativer og bidrager til at forme den måde, vi arbejder med strategi fremadrettet.
Du bliver en del af udviklingen af vores ledelsesgrundlag God Ledelse. Sammen med dine kolleger videreudvikler og forankrer du konceptet gennem lederudvikling, facilitering, dialog og konkrete værktøjer, der understøtter god ledelse i hele organisationen. Samtidig får du ansvar for at videreføre en række udviklingsinitiativer, der allerede er godt i gang. Efterhånden som du kommer ind i rollen, får du mulighed for selv at identificere udviklingsbehov, igangsætte nye initiativer og sætte dit præg på udviklingen af både strategi-, organisations- og ledelsesområdet. Du kommer til at samarbejde tæt med ledere og kolleger på tværs af organisationen og bliver en del af et team, hvor høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde og en pragmatisk tilgang til udvikling er omdrejningspunktet.

Dine primære opgaver

Du får en bred portefølje af udviklings- og implementeringsopgaver. Blandt andet kommer du til at arbejde med:

  • Implementering og opfølgning på Sygehus Sønderjyllands Strategi 2030
  • Udvikling, planlægning og facilitering af ledelsesudviklingsforløb
  • Videreudvikling og forankring af God Ledelse
  • Facilitering af workshops, ledernetværk og udviklingsprocesser
  • Planlægning og gennemførelse af tværgående udviklingsprojekter

Din profil

Vi søger en kollega, der trives i krydsfeltet mellem strategi og praksis og motiveres af at skabe udvikling sammen med andre. Du har blik for organisationen som helhed og evner at navigere i forskellige interesser, perspektiver og dagsordener. Du ser sammenhænge på tværs, skaber fælles retning og bidrager til, at udviklingsinitiativer understøtter hinanden og den samlede udvikling. Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskab, organisation, HR eller ledelse
  • har erfaring med strategiimplementering, organisationsudvikling eller ledelsesudvikling
  • er en stærk proceskonsulent, der skaber engagement, involvering og fremdrift
  • arbejder analytisk og omsætter komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
  • kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt
  • trives med at skabe relationer og samarbejde på tværs af en kompleks organisation

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation eller sundhedsvæsenet.

Vi tilbyder…

…et spændende og meningsfuldt vikariat, hvor du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af Sygehus Sønderjylland på et tidspunkt, hvor organisationen står midt i implementeringen af en ny strategi. Du bliver en del af en HR-afdeling med høj faglighed og et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode løsninger for organisationen. Vi lægger vægt på tillid, samarbejde og udvikling – både fagligt og menneskeligt – og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi har det godt, mens vi gør det godt. Hos os får du stor frihed under ansvar, gode muligheder for faglig udvikling og en hverdag med spændende opgaver, engagerede kolleger og tæt samarbejde med ledere i hele organisationen.

Om HR Sygehus Sønderjylland

I HR er vi i alt 26 medarbejdere fordelt på 5 teams. HR styrker fastholdelse og rekruttering ved at samarbejde, understøtte og rådgive ledere og medarbejdere på Sygehus Sønderjylland. Opgaverne i HR omfatter rekruttering, lønadministration, arbejdsmiljø, uddannelse, personalejura og forhandling samt strategi og udviklingsopgaver. Tilsammen bidrager vi til forbedringer og strategisk udvikling af sygehusets HR-relaterede indsatsområder. I HR prioriterer vi at være ordentlige, proaktive og nysgerrige sammen og i vores opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Dette vil blive gjort i forbindelse med indkaldelse til samtale.

Arbejdssted

Stillingen forankres i HR, Sygehus Sønderjylland, Kresten Phillipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Der kan også forekomme møder og aktivitet på andre enheder i Region Syddanmark.

Vil du vide mere?

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-chef Mia Tjerrild Jakobsen, mail: miatj@rsyd.dk, tlf.: 2131 2278.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34, evt. 2. samtale i uge 35.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Denne stilling er publiceret af Sygehus Sønderjylland – Aabenraa via jobnet.dk