Hørsholm Kommune søger en sagsbehandlende terapeut til hjælpemiddelområdet

Sagsbehandler, kommunal i Hørsholm Kommune, Rådhuset

Hørsholm Kommune søger en sagsbehandlende terapeut til hjælpemiddelområdet. Kandidaten skal have en baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut, helst med erfaring i sagsbehandling efter Serviceloven. Vigtige kompetencer inkluderer tværfagligt samarbejde, myndighedsforvaltning og empati. Lidenskab for lederskab og bæredygtighed styrker borgernes livskvalitet.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler, kommunal

Brænder du for et arbejde, hvor du sammen med gode kollegaer arbejder fagligt og dygtigt med bevilling af hjælpemidler og boligindretning, så er muligheden her.

Om jobbet

Vi søger en ny kollega med lyst til sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet. Du vil blive en del af Hjælpemiddelteamet, som foruden dig, består af seks terapeuter og en administrativ sagsbehandler og er en del af Center for Sundhed og Omsorg.

Teamets primære opgave er sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning samt bestilling af arbejdsredskaber til plejen. Vi har en afvekslende hverdag, som består af hjemmebesøg hos borgerne, administrative opgaver, samt koordinerende og vejledende funktioner og opgaver på tværs af organisationen. Teamet består af nogle engagerede, erfarne og fagligt kompetente kollegaer. Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde med bl.a. visitatorer, trænende terapeuter, rehabiliteringsterapeuter, hjemmeplejen, plejehjem og de kommunale genoptræningspladser samt vores tværkommunale hjælpemiddeldepot.

Vi arbejder ud fra et rehabiliterende perspektiv med afsæt i Hørsholm Kommunes kerneopgave “Fælles – om det gode liv”, hvor borgerinddragelse og dialog er i fokus.

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Foretage hjemmebesøg hos borgere med henblik på at vurdere og behandle ansøgninger efter Servicelovens §§ 112, 113 og 116.
  • Betjene borgertelefon i åbningstiden ca. en gang ugentligt.
  • Forvalte myndighedsrollen indenfor gældende lovgivning og kvalitetsstandarder.
  • Bidrage til god sagsbehandling i samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Rådgive og vejlede borgere, pårørende og samarbejdspartnere om kompenserende muligheder.
  • Samarbejde med hjælpemiddeldepotet samt deltage i ressourcegrupper omkring hjælpemidler.
  • Samarbejde tværfagligt med visitationen og midlertidige pladser omkring udskrivelser til egen bolig fra hospital og fra kommunens midlertidige pladser.

Dine kompetencer

Jobbet forudsætter, at du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut. Det vil være en fordel, at du har erfaring med sagsbehandling og bevilling af hjælpemidler m.m. efter Serviceloven §§ 112, 113 og 116.

Vi forestiller os derfor, at du

  • Har interesse for at samarbejde med borgeren om at finde det bedst egnede hjælpemiddel og/eller boligindretning.
  • Har interesse for og er nysgerrig på, hvordan hjælpemidler kan bidrage til at borger kan deltage i meningsfulde aktiviteter.
  • Har erfaring med eller interesse for sagsbehandling efter Serviceloven.
  • Kan se dig selv i rollen som myndighedsperson og rumme forskellige mennesker og deres forventninger
  • Er nysgerrig, engageret og kan sætte dig ind i ny viden og relevant lovgivning
  • Har gode samarbejdsevner og er indstillet på tværfagligt samarbejde med mange samarbejdspartnere
  • Mestrer at arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret med opgaverne i en kompleks hverdag
  • Har interesse og flair for administrative opgaver og dokumentation i omsorgssystem.
  • Kommunikerer respektfuldt, empatisk og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Er en ”team-player” der byder ind på den fælles opgaveløsning.
  • Har kørekort til bil.

Det får du hos os

  • En spændende tværfaglig arbejdsplads med fokus på udvikling og med mulighed for indflydelse
  • Kompetente, ansvarsfulde, søde og kreative kollegaer
  • Fokus på trivsel, socialt samvær og arbejdsglæde i et anerkendende og respektfuldt miljø
  • En åben og lyttende tilgang til hinandens forskelligheder og gode idéer
  • Introduktionsprogram med fast mentorordning i din oplæringsperiode.
  • Oplæring i brug af KMD Nexus og Sundhedslogistik.
  • En elcykel, cykel eller bil til rådighed, når du skal på hjemmebesøg
  • Fokus på faglig udvikling bl.a. ved sparring og vidensdeling i teamet, kurser, deltagelse på messer og lignende.
  • Selvtilrettelæggende arbejdstid
  • Faglig supervision

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Du kan læse mere om at arbejde i Hørsholm Kommune på www.horsholm.dk/job.

Mere viden

Stillingen er på 32-37 timer/ugentligt.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2025

Søg jobbet

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation til os senest den 18. august 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. august 2025.

Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator, Pernille Secher Hemming på tlf. 2891 6445, hvis du vil høre mere om stillingen.

Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ‘Søg stillingen’ til højre i opslaget. Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Arbejdspladsen er på Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Hørsholm Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Hørsholm Kommune har røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Font: jobnet.dk ↗