Hjørring Kommune søger en miljømedarbejder med viden på landbrugsområdet og med interesse for Grøn Trepart – Genopslag
Miljøingeniør i Hjørring Kommune
Stillingen kaldes også: Affaldsbehandlingstekniker
- Hjørring
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 27. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 17. juni 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Miljøingeniør
Vil du være med til at gøre arbejdet med Grøn Trepart til virkelighed? Vi søger en passioneret miljømedarbejder med erfaring indenfor landbrugsområdet, som vil være med til at gøre en forskel!
Hvordan ser fremtidens landbrug ud? Det er vi i Hjørring Kommune meget optagede af. Vi har allerede mange løsninger på bordet – biogas, biokul, udtagning af lavbundsjorde, multifunktionel jordfordeling og græsprotein er bare nogle af de løsninger, vi arbejder med.
Det er en spædende opgave at være med til at bane vejen for de nye løsninger. Vores erfaringer siger, at hvis den grønne omstilling af landbruget skal lykkes, så kræver det løsninger og handlinger på tværs af sektorer og brancher.
En af de allerstørste opgaver de kommende år bliver at få ført ambitionerne fra den grønne trepartaftale ud i livet. Arbejdet er allerede begyndt og tidsplanen er stram. Det fantastiske i arbejdet med aftalen er, at opgaven kun kan løftes i fællesskab mellem kommunen, naturorganisationer og de lokale landmænd, men det er samtidig også det svære og udfordrende i opgaven. Det kommende arbejde kommer derfor helt sikkert til at kræve en del kaffe og gode samtaler, for det er jo mennesker, som skal se for sig, at der skal ske noget nyt.
Hjørring Kommune tænker i helheder med lokal forankring
I Hjørring Kommune er vi optagede af at finde lokale løsninger, der passer til netop Hjørring Kommune. Derfor arbejder vi både i den Lokale Trepart på tværs af kommuner og i det vi kalder Hjørring Trepart, hvor vi er særligt optagede af den lokale forankring med udgangspunkt i helheder fremfor enkeltprojekter.
Vi har særligt fokus på udtagning af lavbundsarealer, drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning og sammenhængende natur.
Arbejdet med grøn trepart er forankret i et arbejdsfællesskab på tværs af Kultur-, Teknik- og Miljøforvaltningen, hvilket giver os mulighed for at tænke i helheder og i nye retninger.
Miljømedarbejder med viden indenfor landbrugsområdet
Men ingen planer bliver til virkelighed af sig selv! Derfor søger Hjørring Kommune den person, som har lyst til at bane vejen for de konkrete projekter. Du skal have en bred viden inden for landbrugsområdet og et godt kendskab til landmandens rammevilkår.
Du skal have lyst til dialog og være god til at få folk til at snakke sammen for at nå de gode løsninger i krydsfeltet mellem offentlighedens behov og interesse og den private ejendomsret, hvor der skal findes balancerede løsninger.
Stillingen er forankret i Team Miljø, hvor du udover implementering af grøn trepart, også vil skulle arbejde med miljøsagsbehandling generelt.
Dine primære opgaver er:
- Deltagelse i konkrete projekter med relation til implementering af grøn trepart.
- Sikre fremdrift på udtagning af lavbundsarealer og gennemførsel af lavbundsprojekter.
- Miljøsagsbehandling herunder udarbejdelse af tilladelser og godkendelser og udførelse af miljøtilsyn.
Stort ansvar og højt til loftet
Vi søger dig, der:
- Har en relevant uddannelse som f.eks. agronom, jordbrugsteknolog eller miljøingeniør.
- Har et solidt kendskab til landbrugsområdet, herunder regulering, rammevilkår, udfordringer og muligheder, når det handler om klimadagsordenen.
- Trives i dynamiske processer, og ønsker at bruge din faglighed til at få ting til at ske.
- Er klar til at tage initiativ, arbejde selvstændigt, og ikke mindst, bidrage til et positivt og inspirerende arbejdsmiljø.
I Team Miljø løser vi alle opgaver i et tæt fagligt fællesskab, hvor den kollegiale sparring betyder meget. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job, og du vil i høj grad have indflydelse på tilrettelæggelse af dit eget arbejde.
Vi er et team, hvor vi har fokus på at spille hinanden gode, og på det kollegiale sammenhold. Samarbejdsformen og tonen i teamet er uformel, og vi vægter åbenhed og tillid meget højt. Vi ser os selv som myndighed, men i høj grad også som vejleder og samarbejdspartner på klima- og miljøområdet, hvor vi er fælles med borgere og virksomheder om at finde de gode løsninger.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling i Kultur, Teknik og Miljø med arbejdsplads på Rådhuset i Hjørring. Når opgaverne tillader det, er der mulighed for hjemmearbejde.
Løn er efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Christina Pilgaard-Jepsen på tlf. 72 33 67 98 eller cpj@hjoerring.dk.
Ansøgningsfrist er den 17. juni 2025.
Samtaler i uge 26.
Tiltrædelse den 1. september 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Send ansøgning”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som miljøingeniør
- Deltidsansættelse i spildevandsprojekt
- Miljømedarbejder til arbejde med jordforurening i Region Midtjylland
- Erfaren ingeniør til nøglerolle i Beredskabsstyrelsens tilsyn med havmiljøberedskab
- Ringsted Kommune søger en Miljømedarbejder - Affaldsindsamling og Renhold
- Koncern Kompetencechef Hydraulisk Modellering
- Banedanmark søger geoteknisk ingeniør – bliv en del af holdet bag fremtidens jernbane
- Miljøingeniør til større anlægsprojekter i Vejdirektoratet
- Biolog/miljømedarbejder til i Vejdirektoratet
- Medarbejder til industrimiljø og spildevand
- Medarbejder til jordforurening i Hvidovre
- Alsidig miljømedarbejder til Hørsholm Kommune
- Administrativ medarbejder til skadedyrsbekæmpelse
- Vandløbsmedarbejder til genskabelse af god økologisk tilstand
- Fagkoordinator til team for industrimiljø
- Miljømedarbejder til landbrugsområdet
- Nyuddannet til Miljø & Natur
- Miljømedarbejder til jord- og affaldsgruppen
- GENOPSLAG: Sagsbehandler til myndighedsopgaver på affaldsområdet
- Medarbejder til sagsbehandling inden for skovområdet i Jylland
- Miljømedarbejder med lyst til myndighedsarbejde og samarbejde
- AC tekniker med interesse for affaldsbehandling søges
- Miljøsagsbehandler - Industrimiljø Lemvig Kommune
- Miljøfaglig specialist til Meldgaard Sustain A/S


