Headhunter Læger Randers - Porteføljestyring
Carelink Pleje Randers søger en ambitiøs rekrutteringskonsulent til at identificere og tiltrække læger samt opbygge relationer til hospitaler og afdelinger landsdelen over. Du arbejder med porteføljestyring, hvor du følger sager fra start til slut, og fungerer som sparringspartner for både læger og kunder. Rollen kræver vedholdelse, udadvendthed, struktureret arbejde og evne til at bevare overblikket ved højt tempo. Erfaring inden for sundhedsvæsen, rekruttering eller bemanding er en fordel. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.
Researcher, rekruttering stilling ved Carelink Pleje – Randers, Region Midtjylland
- Randers, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. august 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Researcher, rekruttering
Er du drevet af at skabe relationer, finde de rette profiler og levere resultater? Trives du i en hverdag med højt tempo, mange kontaktflader og stort ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som rekrutteringskonsulent bliver du en nøglespiller i vores organisation sammen med et team af dygtige kolleger. Din vigtigste opgave bliver at identificere, tiltrække og opbygge relationer til læger og kunder, så vi kan sikre den rette bemanding til hospitaler og afdelinger over hele landet.
Vi arbejder med porteføljestyring, hvor du følger den enkelte sag fra start til slut.
På lægesiden opbygger du tætte relationer og lærer den enkelte læges faglige kompetencer, ønsker, geografiske præferencer, tilgængelighed og karrieremål at kende. Du fungerer som sparringspartner og hjælper med at sammensætte attraktive ansættelser, der giver mening for den enkelte læge.
Samtidig opbygger og udvikler du din kundeportefølje, som består af hospitaler, afdelinger og klinikker. Her bliver du en betroet samarbejdspartner, der forstår kundernes behov, kultur og arbejdsgange, så du kan levere de helt rigtige lægefaglige profiler – hver gang.
Succes i rollen handler om at skabe den rette balance mellem lægernes ønsker og kundernes behov samt udvikle relationer, der skaber værdi for begge parter over tid. Du bliver en betroet sparringspartner, der forstår både lægernes og kundernes behov og skaber langsigtede relationer frem for kortsigtede løsninger.
Hvem er du?
Du motiveres af at skabe resultater og trives med klare mål. Du ser muligheder frem for begrænsninger og giver ikke op, hvis den rette kandidat ikke er den første, du taler med.
Du har en naturlig gennemslagskraft og er dygtig til at skabe tillid. Du er komfortabel med telefonen som dit vigtigste arbejdsredskab og motiveres af at tage kontakt til nye mennesker hver eneste dag.
Samtidig er du god til at sætte dig ind i både den enkelte læges og kundens situation og tænker langsigtet.
Vi forestiller os, at du:
- er ambitiøs og motiveres af at præstere på et højt niveau.
- er vedholdende og ikke lader dig slå ud af et nej.
- er udadvendt og trives med at skabe nye relationer.
- har stærke kommunikationsevner og er en dygtig relationsskaber.
- arbejder struktureret og har styr på detaljerne.
- kan bevare overblikket, selv når tempoet er højt.
- er god til at planlægge og koordinere flere forløb samtidig.
- er serviceminded og sætter en ære i at skabe værdi for både læger og hospitaler.
- har en kommerciel forståelse og ser muligheder for at udvikle relationer over tid.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sundhedsvæsenet, rekruttering, headhunting, salg, account management eller bemanding – men det vigtigste er dit drive, din nysgerrighed og din evne til at skabe tillidsfulde relationer.
Vi leder efter en person, som:
- kan opbygge og vedligeholde stærke relationer til læger.
- har flair for at forstå både lægers og kunders behov og sammensætte de rette løsninger.
- tænker langsigtet og arbejder strategisk med lægernes karriere og vagtplanlægning.
- er resultatorienteret uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- er professionel, troværdig og ordentlig i alle relationer.
- kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til teamets fælles succes.
Hos os
Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor Kvalitet, relationer og langsigtede samarbejder er fundamentet for vores succes. Du får et meningsfuldt job i en spændende koncern og bliver en del af et engageret, tværfagligt team. Her er der højt til loftet, plads til sparring og fokus på både faglig udvikling og trivsel.
Det får du hos os
- Attraktiv løn og gode ansættelsesforhold i Carelink Gruppen.
- Sociale aktiviteter i et friskt, tværfagligt team med højt humør.
- Arbejdssted som udgangspunkt i Randers med mulighed for at benytte Carelink Gruppens kontorer i Aarhus, Odense og København til møder.
- Møder ude af huset foregår i egen bil med skattefri kørselsgodtgørelse.
- Mulighed for hjemmearbejde samt mobiltelefon, PC og ekstra skærm.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit motiverede CV. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist:
Arbejdstid:
Tiltrædelse:
Vi glæder os til at modtage dit CV.
Bemærk:
Denne stilling er publiceret af Carelink Pleje – Randers via jobnet.dk

