Grøn og passioneret kok søges – til visionær og bæredygtig kantine i udvikling
Kok i Rudersdal Kommune - Holte
Stillingen kaldes også: Diætkok
- Rudersdal
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 7. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 30. juli 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kok
Drømmer du om at bruge dine kokkefaglige evner til at skabe grønne måltider med mening? Og vil du være med til at forme en bæredygtig kantine med fokus på fællesskab, faglighed og velsmag? Så er det måske dig, vi søger til vores grønne omstillingsrejse!
Om jobbet
Vores kantine står midt i et spændende generationsskifte, og vi søger dig, der er en faglig dygtig og engageret kok, der kan bidrage til udviklingen og den fortsatte implementering af et nyt, grønt og bæredygtigt kantinekoncept. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med fagligt engagement, ambitiøse grønne mål og kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet. Hverdagen er præget af faglig sparring, højt humør og plads til idéer.
Kernen i konceptet er enkelthed, kvalitet og variation – og målet er at skabe måltider, der ikke bare mætter, men også inspirerer og skaber glæde:
Vores kantinekoncept
– Én daglig frokostret – med altid et vegetarisk alternativ. (ind i mellem med et animalsk indslag/tilbehør)
– Supplerende grønt tilbehør og brød serveret som buffet eller ved bordet.
– Tallerkenanretning med mulighed for tilvalg – efter sult og behov.
– Fokus på smag og kvalitet – i hver eneste ret.
Vores principper
Mennesker
– Vi skaber en sund arbejdsplads med gode, grønne måltider.
– Vi prioriterer faglighed og erfaring – og lærer af hinanden.
– Vi værner om et rummeligt og trygt arbejdsmiljø.
– Vi tager socialt ansvar i køkkenet – og passer på hinanden.
Maden
– Maden skal være smagfuld, enkel og ærlig.
– Vi arbejder ud fra princippet “lidt, men godt” – med kvalitet i fokus.
– Vi bruger friske, sæsonbaserede økologiske råvarer.
Bæredygtighed
– Vi har en målsætning om at maksimere det gode grønne og minimere animalsk forbrug.
– Vi arbejder med minimum 90 % økologiske råvarer og holder fast i vores Spisemærke i guld.
– Vi vælger lokale, ansvarlige leverandører som muligt jf. indkøbsaftaler.
– Vi har fokus på madspild, emballage og energiforbrug – og sætter mål for løbende forbedring.
Om dig
Du har en positiv og anerkendende tilgang til mennesker og opgaver og du er tålmodig og god til at lære fra dig. Du tager naturligt ansvar og tænker i løsninger og brænder for at skabe fællesskab omkring måltidet og det gode værtskab.
Du er uddannet kok med svendebrev – gerne med ekstra grønne kurser (fx Green Chef) og vi vægter videre, at du har;
– erfaring med plantebaseret mad og har lyst til at lære endnu mere.
– mod på udvikling og fornyelse – og deler gerne dine idéer og viden.
– orden i smagspaletten og sans for godt madhåndværk.
Du er en kok, der:
– Har hjertet med i det grønne køkken.
– Trives i et team med klassisk køkkendynamik – og holder humøret højt.
– Tør udfordre vaner og skabe nyt sammen med dine kolleger.
– Har lyst til at være en kulturbærer for de nye principper.
Om kantinerne
Kantinerne ligger på to lokationer – Rådhuset i Holte og Administrationscenteret i Birkerød. Rammerne er hyggelige og stemningen er afslappet – alt sammen en del af måltidsoplevelsen.
Vi er i alt 7 medarbejdere – og snart dig. Vi laver dagligt mad til ca. 250 kolleger og varetager derudover mødeforplejning og større arrangementer som receptioner og særlige begivenheder.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men lejlighedsvise undtagelser kan forekomme i forbindelse med receptioner, middage og andre arrangementer.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med start 1. september 2025 eller snarest muligt.
Ansøgning og samtale
Vi forventer at holde samtaler i uge 32 og 33.
Har du spørgsmål?
Kontakt Souschef Brian Milling-Hansen på mail brmi@rudersdal.dk i uge 30.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kok
- Bliv kok hos Arla Foods i Esbjerg – hvor smag, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd
- Kok til kinesisk restaurant søges! / Chef for Chinese restaurant in demand!
- Kok, cater eller ernæringsassistent til engageret kantineteam hos Arla Foods
- Hospice Søndergård søger kok, ernæringsassistent eller økonoma
- Til personalekantine i Region Sjællands Kantiner i Køge søges Cater/Ernæringsassistent/Kok/Kantinemedarbejder.
- Til personalekantine i Region Sjællands Kantiner i Ringsted- Koncern Digitalisering, søges Cater/Ernæringsassistent/Kok/Kantinemedarbejder.
- Kok
- Kok, cater eller ernæringsassistent til Forsvarets Kantiner i Slagelse
- Kok eller Cater søges til Forsvarets Kantiner på Frederiksberg slot i København
- Kok/Souschef søges til Nomelle i Aarhus
- VIA University College, Kantinen på SOSU i Silkeborg søger en dygtig, faglig uddannet kok, cater eller ernæringsassistent
- Kok eller erfaren medarbejder til UNICEF’s kantine – lav mad med kreativ frihed, fællesskab og smage fra hele verden
- Kok eller cater til Company House i Skejby – lav mad med faglighed, kreativitet og godt fællesskab
- Toma søger kok/cater til nyopstartet kantine i Viby
- Medarbejder med relevant erfaring fra restaurationsbranchen til Europaskolen
- Bliv kok/cater i vores kantine – vær med til at gøre hverdagen lækker hos Kramp
- Kok søges til Bowl'n'Fun og Restaurant The Grill i Silkeborg
- Kok eller cater – få faglig udvikling og plads til familielivet
- Kok eller cater til kantine i Søborg – få gode arbejdstider, faglig udvikling og en hverdag med højt humør
- VIA University College, Kantinen på Campus Horsens søger en CO2 venlig kok eller cater til et grønnere køkken
- Kok med ambitioner til DTU – kreativ mad og stærkt fællesskab
- we are looking for a stable and responsible chef
- Uddannet kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosahavens køkken
- Ernæringsassistent til skolemadsordning
- KOK / CATER / ERNÆRINGSASSISTENT/ SØGES TIL MØLLEVANGSKOLENS KANTINE

