Genopslag – Daglig pædagogisk leder til Gilbjerg Børnehuse, afdeling Birkevang
Gilbjerg Børnehuse, afdeling Birkevang søger en Daglig pædagogisk leder med et positivt livssyn, gode ledelseskompetencer og pædagogisk erfaring. Kandidaten skal kunne skabe engagement og udvikling i samarbejdet med børn, personale og forældre for at sikre et kvalitetsfyldt børneliv. Passion for bæredygtighed og lederskab er centralt.
Daglig leder, institution for børn og unge stilling ved Gilbjerg Børnehuse, Birkevang - Gilleleje, Region Hovedstaden
- Gribskov, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 22. februar 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution for børn og unge
Vil du være med til at skabe rammerne for det bedste børneliv, er du ambitiøs på både egne og andres vegne og brænder du for teamsamarbejde og faglig udvikling krydret med godt humør og generøsitet?
Så er det lige dig vi mangler.
Vi tilbyder
- søde børn og engagerede forældre.
- dygtige medarbejdere, som gerne vil ledes.
- høje ambitioner for børnene og for fagligheden.
- et fleksibelt ledelsesjob, hvor ansvar og frihed følges ad.
- et ledelsesteam, hvor vi supplerer og støtter hinanden – du er ikke alene.
Om os
Gilbjerg Børnehuse er en integreret institution, der består af tre huse. Vi har fælles bestyrelse, fælles personalemøder og én overordnet dagtilbudsleder.
- I Langdraget er vi 8 medarbejdere til 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper.
- I Hestehaven er vi 9 medarbejdere til 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper.
- I Birkevang er vi 23 medarbejdere til 3 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper samt køkkenet. Derudover er der en daglig pædagogisk lederstilling i hvert hus.
Ledelsesteamet består altså af fire ledere i alt, inkl. dig, og vi holder ledelsesmøder ugentligt.
Vi er én institution med fælles tilgang og pædagogisk afsæt. Vi er optagede af det gode og sammenhængende børneliv og bestræber os hele tiden på at blive bedre. Vi er optagede af at skabe mødeøjeblikke og mening i hverdagen for både børn og voksne.
I Gribskov Kommune har alle dagtilbud været igennem et udviklingsforløb med Tea Thyrre Sørensen (og teorierne om neuropsykologisk udviklingspædagogik). Det kan du læse lidt mere om i en Q&A med Tea Thyrre på vores dagtilbudsblog.
Så er vi også i gang med at implementere Gribskov Kommunes nye børne- og ungesyn. Her kan du læse det Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dk
Som ledelsesteam er vi optagede af den røde tråd og sammenhængskraften for både børn og voksne. Lige nu dykker vi, sammen med vores skønne medarbejdere, ned i begrebet ’langsom pædagogik’ og folder det ud, blandt andet ved at arbejde med prøvehandlinger koblet til kvalitetsrapporten.
Vi arbejder også målrettet og systematisk med viden om børnenes trivsel og læring. Dette gør vi med Rambølls løsninger i ”Hjernen og Hjertet”, og vi kobler med vores faglighed dette til den løbende udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer og den styrkede pædagogiske læreplan.
Samtidig lægger vi vægt på, at husene godt må være forskellige og have hvert deres særpræg, gode kultur og traditioner, som de hver især er stolte af.
Om dig
- Du har grundlæggende et positivt livs- og menneskesyn, og du er en person der kan rumme at både børn og voksne ikke nødvendigvis altid kalder på det samme, og formår at møde dem ud fra deres baggrund og forudsætninger.
- En synlig voksen der møder børn og voksne på en ligeværdig og anerkendende måde.
- Du har overblik og overskud i en til tider hektisk hverdag, med mange forskelligartede opgaver og navigerer godt i uforudsigelighed og det pludseligt opståede.
- Du skal have særlig interesse for udviklingsopgaven i et ledelsesperspektiv og have øje for zonen for nærmeste udvikling for såvel børn som medarbejdere.
- Være rollemodel i det vigtige samarbejde med forældre og andre relevante samarbejdspartnere.
- Være med til at gribe egne, men også andres ” bolde i luften “.
- Kunne arbejde målrettet med pædagogisk udvikling og læringsmiljøer, og omsætte databaseret viden til pædagogisk praksis og formidling til personale og forælder.
- Du skal synes at aftenmøder og arrangementer er en naturlig del af arbejdet, da det også er en del af det pædagogiske arbejde i Børnehuset (personalemøder 1 x pr. måned, julefest, spiseaftner etc.).
- Brænder for arbejdet med børnene, da der i stillingerne indgår 20-25 ugentlige børnetimer.
Overordnede opgaver
- Du skal sammen med ledelsesteamet og personalet sikre den pædagogiske hverdag i tæt samarbejde med øvrige interessenter, med afsæt i Gribskov Kommunes Børne- og ungepolitik.
- Du er en del af den daglige rutine og har ansvaret for arbejdstilrettelæggelsen og det forventes, at du selv deltager i arbejdsplanen og har børnetimer. Du indgår således, med et ledelsesmæssigt fokus, i det daglige pædagogiske arbejde.
- Du skal lede pædagogiske medarbejdere og skal kunne forstå dit fagområde for at kunne lede, tage relevante beslutninger og nødvendige prioriteringer.
- Du skal – sammen med ledelsesteamet og personalet – have visioner for institutionen og kunne omsætte disse til mål og handlinger, som der følges op på.
- Du har et godt overblik og sikrer et højt informationsniveau til medarbejderne i det daglige.
- Du kan delegere og tydeliggøre ansvar, kompetencer og opgaver og følge op på igangsatte aktiviteter.
- Du forventes også at kunne agere i krydspresset mellem politik og faglighed, og kunne forholde dig loyalt og troværdigt til de politiske og ledelsesmæssige beslutninger, der træffes. Dette i dialogen med både medarbejdere og forældre.
- Som person er du positiv og rummelig og har et engageret og nærværende forhold til børn, personale og forældre.
- Du er en tydelig rollemodel og aktiv medskabende kulturbærer, der i hverdagen bærer de værdier, aftaler og den kultur, der skal kendetegne afdelingen.
- Du går let i dialog med medarbejderne om husets drift og opgavevaretagelse og er garanten for, at besluttede mål og opgaver også udføres i praksis.
Det praktiske
Vi forventer, at du som led i din forberedelse til at ansøge om stillingen, kontakter os og aftaler et besøg i huset. Kontakt dagtilbudsleder Line Blume Kjøller på telefon 72 49 61 68 for nærmere aftale om besøg og evt. spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen.
Tiltrædelse den 1. maj 2026 og løn efter gældende overenskomst.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt, men uden højeste arbejdstid.
Læs mere om at være leder i Gribskov.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. februar 2026.
Ansættelsesprocessen forløber med to samtalerunder. Første runde afholdes tirsdag den 3. marts 2026 og anden samtale afholdes fredag den 13. marts 2026. Begge samtalerunder holdes i dagtimerne.
Imellem de to samtaler benytter vi både en kognitiv kapacitetstest og en personligheds- og præferencetest til de ansøgere, der går videre til 2. samtale. Testtilbagemeldingen vil foregå mandag den 9. marts 2026, også i dagtimerne.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen ‘Søg stillingen’.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Denne stilling er publiceret af Gilbjerg Børnehuse, Birkevang via jobnet.dk

