Gastronomi & Ernæring København - Barnets Hus
Barnets Hus Amerikavej søger en kok til daglig madproduktion for børn og voksne. Du skal have erfaring med køkkendrift, ernæring og fødevaresikkerhed, samt stærk faglighed inden for råvarekvalitet og sæsonalitet. Du arbejder kreativt med gastronomi, udvikler madværksteder sammen med børnene og samarbejder tæt med pædagogerne. Stillingen kræver selvstændighed, ansvar for budget og økonomi samt lyst til at bidrage til madkulturen. Ansøgningsfrist: 16. juli 2026.
Kok stilling ved Barnets Hus - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. juli 2026
- Oprettet: 18. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kok
Bliv en del af et køkken, der inspirerer til, hvad institutionsmad kan væreHer får du muligheden for at skabe noget helt unikt. Forestil dig et køkken, hvor du ikke blot laver mad. Hvor hvert måltid er med til at vække børns nysgerrighed, styrke deres sanser og skabe madglæde. Hvor du får friheden til at arbejde med fantastiske lokale råvarer, sæsonernes bedste smage og gastronomi på et niveau, man sjældent forbinder med institutionskøkkener – samtidig med at du sætter et varigt præg på en hel generations forhold til mad. Det er den mulighed, der venter dig i Barnets Hus Amerikavej. Vi har gennem mange år opbygget en stærk madkultur, som vi nu ønsker at udvikle endnu videre sammen med en kok, der brænder for sit håndværk og kan se værdien i at bringe gastronomi, kvalitet og nysgerrighed ind i børns hverdag. Hos os bliver køkkenet ikke gemt væk bag en dør. Det er en aktiv del af børnenes hverdag, og det bliver du også. Som kok er du synlig i huset og en naturlig del af børnenes liv. Gennem mødet med råvarer, madlavning og måltider er du med til at vække deres nysgerrighed, styrke deres sanser og skabe madglæde, som kan følge dem resten af livet. Hvis du drømmer om at bruge dit håndværk til noget, der rækker langt ud over tallerkenen, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vil du have et indblik i vores køkken og den mad, vi laver hver dag? Tag et kig på vores Instagram @barnetsmadhus, hvor vi deler billeder af vores måltider, råvarer og hverdagen i køkkenet.
Hvem er vi? Barnets Hus Amerikavej er en selvejende vuggestue på Vesterbro med omkring 104 børn. Vi er certificeret idræts-, leg- og bevægelsesinstitution og arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Hos os er mad og måltider en naturlig del af den pædagogiske kerneopgave. Måltidet er ikke blot noget, vi serverer – det er et fællesskab, et læringsrum og en sanselig oplevelse, hvor børn gennem deltagelse udvikler relationer til mad, mennesker og natur.
Om stillingen Som kok i Barnets Hus Amerikavej får du ansvaret for den daglige madproduktion til både børn og voksne. Men du får også mulighed for at udvikle et køkken, hvor gastronomi, pædagogik og bæredygtighed går hånd i hånd. Du bliver en central medspiller i arbejdet med at skabe måltider, der inspirerer børn til at smage, undersøge, eksperimentere og blive nysgerrige på råvarer og madlavning. Vi ønsker, at køkkenet er et sted, hvor børn får lov til at opleve, hvordan mad bliver til – fra jord til bord – og hvor måltiderne bliver en naturlig del af deres læring og fællesskaber.
Råvarer med kvalitet og historie Vi tror på, at gode måltider begynder med gode råvarer. Derfor samarbejder vi med mindre landbrug, producenter og leverandører, som deler vores ambition om kvalitet, bæredygtighed og ansvarlig fødevareproduktion. Vi arbejder med sæsonernes råvarer og ønsker at kende menneskene bag maden. For os handler kvalitet ikke kun om smag, men også om respekt for råvaren, håndværket og de historier, vi giver videre til børnene.
Du får blandt andet mulighed for at
-
Planlægge og tilberede varierede, ernæringsrigtige og velsmagende måltider til både børn og voksne – med særlig opmærksomhed på de yngste børns ernæringsmæssige behov og fødevaresikkerhed.
-
Arbejde kreativt inden for rammerne af anbefalinger om ernæring og fødevaresikkerhed.
-
Arbejde med sæsonens råvarer, en høj økologisk profil og gastronomi af høj kvalitet.
-
Skabe måltider og madoplevelser, der vækker børns sanser, nysgerrighed og madglæde.
-
Udvikle og afholde madværksteder sammen med børnene.
-
Introducere børnene til råvarer, tilberedning og sammenhængen mellem jord og bord.
-
Samarbejde tæt med pædagogerne om at gøre mad og måltider til en naturlig del af børnenes hverdag.
-
Bidrage til den fortsatte udvikling af vores unikke madkultur.
-
Have ansvar for varebestilling, egenkontrol, budget og økologiregnskab.
-
Organisere arbejdet i køkkenet og sparre med køkkenassistent og praktikanter.
En stærk praksis – med plads til dine idéer
-
Har erfaring med at drive et køkken og tage ansvar for planlægning, produktion, økonomi og fødevaresikkerhed.
-
Har en stærk madfaglig profil og et sikkert blik for smag, håndværk, æstetik og ernæring.
-
Arbejder bevidst med råvarekvalitet, sæsoner og bæredygtighed.
-
Motiveres af samarbejdet med producenter og leverandører, der deler ambitioner om kvalitet og ansvarlig fødevareproduktion.
-
Har lyst til at arbejde med børns sansning, nysgerrighed og maddannelse.
-
Kan omsætte råvarer, måltider og madkultur til meningsfulde oplevelser for børn.
-
Ser måltidet som en vigtig del af børns læring, udvikling og fællesskab.
-
Trives i tværfaglige samarbejder og bidrager aktivt til fælles løsninger.
-
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og skaber overblik.
-
Er nysgerrig på ny viden og inspireres af andre fagmiljøer.
-
Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores køkken og madkultur.
Hos os får du
-
En meningsfuld stilling med stor faglig frihed og indflydelse.
-
Mulighed for at bygge videre på en stærk og veletableret madkultur.
-
Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
-
En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, udvikling og kvalitet.
-
En kultur præget af psykologisk tryghed, humor og hjælpsomhed.
-
Nærværende ledelse og gode muligheder for sparring.
-
Relevante kurser, netværk og kompetenceudvikling.
-
Mulighed for at præge den fortsatte udvikling af arbejdet med mad, måltider og maddannelse i dagtilbud.
-
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Har du lyst til at være med?
Denne stilling er publiceret af Barnets Hus via jobnet.dk

