Funktionsleder Rengøring Odense - Hospitalsservice

Odense Universitets Hospital søger en funktionsleder til Rengøring og Hospitalsservice med driftsindsigt og erfaring i ledelse af større medarbejdergrupper. Du skal have forretningsforståelse, talforståelse og evne til at styre budget. En nærværende ledelsesstil er central, hvor du prioriterer tid blandt medarbejderne og skaber trivsel. Du varetager rengøringskvalitet, arbejdsmiljø, samarbejde med klinikker og administrative opgaver. Diplomlederuddannelse eller lyst til denne er ønsket. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.

Daglig leder, sundhed stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. august 2026
  • Oprettet: 12. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, sundhed

Har du passion for at være tæt på dine medarbejdere og en naturlig lyst til at gå forrest i arbejdet med høj kvalitet, god service og stærke relationer? Ønsker du at bidrage til udviklingen af en stor organisation i forandring? Så er det måske dig, vi mangler i vores dedikerede lederteam i Rengøring og Hospitalsservice på OUH.

En unik mulighed for ledelse med mennesket i centrum Hos os får du mulighed for at udøve en tæt og engageret ledelsesstil, hvor vi aktivt prioriterer tid sammen med medarbejderne. Vi er i gang med en transformationsproces, hvor vi har etableret et specialiseret team af fire vagtplanlæggere. De samarbejder tæt med funktionslederne og frigør tid til det vigtigste – at være til stede dér, hvor det gør en forskel: blandt medarbejderne.

Vi ved, at nærværende ledelse skaber værdi – både for medarbejderne og for de kliniske afdelinger, vi servicerer. Vores mål er at være det foretrukne valg – også hvis vores samarbejdspartnere frit kunne vælge igen i morgen. For at lykkes med det skal du hver dag gå på arbejde med ambitionen om at gøre i morgen bedre end i går. Hos os løfter vi i flok.

Om jobbet Som funktionsleder i Rengøring og Hospitalsservice bliver du en central del af en dynamisk afdeling med fokus på effektiv drift, godt arbejdsmiljø og høj trivsel. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt – både for ledere og medarbejdere – som en naturlig del af vores udvikling.

Vi er en del af en politisk styret organisation med fokus på medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde. Vi arbejder aktivt med TRIO, LMU og andre initiativer for at sikre et sundt og effektivt arbejdsmiljø.

Som funktionsleder får du ansvar for at understøtte denne kultur og sikre, at vi fortsat leverer den høje kvalitet og service, vi er kendt for. Du samarbejder tæt med ledergruppen og afdelingscheferne om den daglige drift af RHS’ kerneopgave.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • sikre høj rengøringskvalitet i dine områder, herunder intern og ekstern audit
  • skabe trivsel og reducere sygefravær gennem nærværende ledelse og løbende dialog
  • have tæt dialog med klinikkerne for at sikre samarbejde og forståelse for deres behov
  • sikre overholdelse af miljø- og arbejdsmiljøregler
  • samarbejde med din TRIO (AMR, TR og leder)
  • varetage administrative opgaver som løn, ferie og personalesamtaler
  • have økonomisk ansvar for eget område, herunder budgetopfølgning
  • sikre relevant kompetenceudvikling af medarbejderne
  • håndtere ansættelser og afskedigelser
  • indgå i tværfagligt samarbejde med serviceafdelinger og samarbejdspartnere
  • indgå i telefonvagt hver 12. weekend

Om os Rengøring og Hospitalsservice er en central serviceafdeling på OUH, som servicerer sygehusenhederne i Nyborg, Svendborg og Odense. Afdelingen leverer også service til psykiatrien i Svendborg og Odense samt til Det Nye OUH.

Driftsområdet består af to funktionsledere i Svendborg, 11 i Odense samt én, der dækker begge matrikler. Afdelingen har ca. 670 serviceassistenter og rengøringsteknikere samt 35 medarbejdere i informationen og patientguideordningen.

Afdelingens opgaver

  • rengøring af ca. 190.000 m² i Odense og 69.000 m² i Svendborg
  • håndtering af ca. 550.000 transporter årligt i Odense
  • informationsbetjening på hospitalerne i Nyborg, Odense og Svendborg
  • drift af Kørselskontoret i Odense
  • patientguider i Odense og Svendborg

Om dig Vi søger en funktionsleder, der:

  • har driftsindsigt og forståelse for både udfordringer og muligheder
  • kan navigere i en politisk styret organisation
  • har erfaring med ledelse af større medarbejdergrupper, gerne suppleret med en diplomlederuddannelse – eller lyst til at tage den
  • har en tydelig ledelsesstil og kan skabe retning og udvikling
  • har forretningsforståelse og blik for helheden
  • har talforståelse og kan styre et budget
  • er fortrolig med MS Office og har lyst til at lære nye systemer
  • kan prioritere tid og ressourcer – også under pres
  • er en stærk formidler og god til at skabe relationer
  • er fleksibel og kan tilpasse sig ændrede behov
  • bidrager til sammenhængskraft og udvikling i organisationen

Vi tilbyder

  • mulighed for at gøre en forskel i sygehusverdenen
  • lederudvikling i en stor og kompleks organisation
  • et stærkt lederfællesskab med sparring og driftsmøder
  • fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • personlig og faglig udvikling
  • et uformelt arbejdsmiljø med tæt samarbejde
  • fleksibel mødestruktur og støtte fra vagtplanlæggerfunktionen
  • sociale arrangementer og udvikling af lederkompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Ansættelse sker med tre måneders prøvetid, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Ledende service- og plejepersonale – overenskomst 32.12.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026 – vi venter gerne på den rette kandidat.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Pieler på telefon eller sms 2440 4253 eller via mail Thomas.Pieler@rsyd.dk. send gerne en sms for aftale om samtale.

Du kan også kontakte din måske kommende kollega, funktionsleder Mie Kristin Pedersen, på mobil 2382 3127 eller via mail mie.kristin.pedersen@rsyd.dk. Send gerne en sms for at aftale et tidspunkt.

Samtaler forventes afholdt den 12. august 2026. Der kan indgå en case i forbindelse med samtalen.

Som en del af rekrutteringsprocessen vil kandidaterne, der går videre til 2. samtale, blive bedt om at gennemføre en test.

2. samtale afholdes den 19. august 2026.

Link til OUH Medarbejderskab

Link til OUH Ledelsesgrundlag

Yderligere mulighed Vi forventer, at en af vores funktionsledere går på barsel ved årsskiftet. Derfor forventer vi også at kunne tilbyde en tidsbegrænset stilling som 12 måneders barselsvikar på funktionslederniveau.

Hvis du er interesseret i et barselsvikariat frem for en fast stilling, eller ønsker at komme i betragtning til begge muligheder, bedes du oplyse dette i din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk