Fuldtidshjælpere søges til ung mand i Hellerup

Handicaphjælper i DUOS A/S - Hellerup

Duos a/s søger fuldtidshjælpere til ung mand i Hellerup. Som handicaphjælper skal du have erfaring med pleje, være ansvarsbevidst og aktiv. Du vil yde omsorg, aktiviteter og praktisk hjælp. Det er vigtigt at være omsorgsfuld, have kørekort og være ikke-ryger. En engageret og passioneret kandidat vil passe godt til jobbet hos Duos.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper

Er du uddannet SSH eller handicaphjælper med plejeerfaring? – aktiv og god til at tage ansvar for dit arbejde? Kunne du tænke dig et job med fokus på en ung mand på 21 år, hvor du kan yde den bedste omsorg? Så har vi brug for dig! 

Om opgaven

Den unge mand bor i Hellerup sammen med sin familie og sine hunde. Som følge af en sjælden sygdom har han børnedemens og er med tiden blevet blind og immobil. Han er kørestolsbruger og har brug for hjælp til alt i hverdagen. 

Han har ikke et verbalt sprog og kommunikerer via kropssprog/mimik. Efterhånden som du lærer ham at kende, lærer du at aflæse ham. 

Han har altid været stor fan af alt, hvad der har med Pokémon og Harry Potter at gøre. Han har også altid været rigtig glad for LEGO Star Wars og diverse spil på PS3. Disse ting fylder mindre nu, idet han gradvist er blevet dårligere af sin sygdom. Ved at tale med ham om hans interesser og f.eks. høre lydspor og musik, kan han genkalde sig det, han interesserer sig for og holder af.
 

Det er et rigtigt hyggeligt hjem, med søde forældre og gode forhold. Der er indrettet egen ”lejlighed” med køkken og bad til manden. Du sørger for omsorg, pleje, aktiviteter og al praktisk hjælp. Dette er noget, du vil få grundig oplæring i.
 

Om dig

Som person er du omsorgsfuld, glad for at være aktiv og god til at tage ansvar.
 

Det er vigtigt, at du har kørekort, da han har sin egen handicapbil. Herudover er det afgørende at du er ikke-ryger, da hjemmet er 100 % røgfrit, pga. astma i familien. 

Arbejdstider

Timerne vil være i både dagvagter og vågne nattevagter, der ligger både på hverdage og weekender.
Mødetiden i dagvagter er Kl. 07.00 – 22.00 el. Kl. 07.00 – 19.00

De vågne nattevagter er kl. 19.00 – 07.00 el. 22.00 – 07.00. 
 

Vi udarbejder vagtplanen efter ønsker og muligheder. 
 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 177616

Font: jobnet.dk ↗