Forsker til PROgrez, Slagelse Sygehus
Forsker, sundhedsvidenskab i Region Sjælland - Slagelse
Forsker til PROgrez, Slagelse Sygehus. Dygtig forsker til spændende forskningsprojekter i 6-måneders stilling med mulighed for forlængelse. Erfaring med tværfaglig forskning og evne til at omsætte forskning til praksis. Vil udvikle evidensbaserede sundhedsindsatser til borgeres bedste. Passioneret, engageret og resultatorienteret forsker, der elsker at gøre en forskel.
- Slagelse
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 14. august 2025
- Ansøgningsfrist: 22. august 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Forsker, sundhedsvidenskab
Vi søger ny forskningskollega i PROgrez, Slagelse Sygehus
Dygtig forsker søges til deltagelse i spændende forskningsprojekter i en stilling på 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Har du erfaring med tværfaglig forskning og lyst til at udvikle dig i et tæt samarbejde med vores kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Besidder du samtidig evnen til at omsætte forskning til praksis og har du lyst til at være med til at udvikle evidensbaserede sundhedsindsatser tilpasset klinisk praksis og med borgeren i centrum, så er det dig vi mangler i vores team.
Om stillingen:
Du vil indgå i tre forskningsprojekter, som tilsammen giver dig mulighed for at arbejde med borgere der har brug for bedre løsninger for at håndtere sygdom og sundhed. Du skal være med til at planlægge studierne, indhente og analysere data, samt publicere artikler om arbejdet. I alle tre projekter vil du indgå i dedikerede tværfaglige grupper, som har brug for en engageret forskningskollega, der kan være med til at bære forskningsplanerne sikkert i mål .
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Dataindsamling, analyse og artikelformulering i et familieprojekt om sunde livsvaner
- Gennemførsel af interviews og analyse i et projekt om livsstilsintervention til patienter med skizofreni der behandles medicinsk for overvægt
- Design af projekt, indsamling af data, analyse og ledelse af udarbejdelse af videnskabelig artikel i et projekt der udvikler støtte til at fremme fysisk aktivitet blandt gravide
- Udarbejdelse af fondsansøgninger til de respektive projekter
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i et højt specialiseret og lærerigt miljø.
- Mulighed for at gøre en reel forskel for patienterne.
- Fleksibel arbejdstid. Mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Fokus på tryghed, udviklingsmuligheder og balance mellem arbejde og fritid.
- Mulighed for at forske som en del af stillingen.
Om dig:
- Du arbejder med en anerkendende tilgang til livsstil og levevilkår.
- Du er en god holdspiller og kommunikerer på en anerkendende og empatisk måde.
- Du er nysgerrig, opsøgende og trives i en koordinerende funktion med mange forskellige opgaver.
- Du er resultatorienteret og kan formidle budskaber klart og overbevisende
- Du er
- vild med at gennemføre projekter der gør en forskel for både borgere og sundhedspersonale
- erfaren inden for kvalitativ forskningsmetode og kan anvende denne til at afdække praksisnære udfordringer.
- Du kan bygge relationer til forskellige interessenter og gode koordineringsevner.
- Du trives med at arbejde i projekter og har respekt for forskellige fagligheder og roller i sundhedsvæsenet.
- Du overholder tidsplaner med en positiv tilgang.
- Gerne tidligere erfaring med projektarbejde/projektledelse.
Kvalifikationer:
- Sundhedsfaglig baggrund, og en PhD uddannelse.
- Erfaring med at indgå i større forskningsprojekter
- Minimum 3 års erfaring med selvstændigt kvalitativt forskningsarbejde
- Førsteforfatterskab på mindst 3internationale peer reviewed artikler
- Mindst 3 års klinisk erfaring fra arbejde i sygehusregi og/eller kommunalt sundhedsarbejde, gerne med sygepleje, sundhedsfremme eller forebyggelse som en af dine opgaver.
Om PROgrez:
PROgrez (https://www.progrez.org/) er en multiprofessionel forsknings- og implementeringsenhed med ca. 45-50 medarbejdere, som arbejder ud fra strategien Liv i bevægelse. De fleste er forskere på forskellige niveauer, projektmedarbejdere men også meget andet. Det er en gruppe af medarbejdere med mange forskellige baggrunde fra over 13 forskellige professioner. Vi hylder vores forskellige kompetencer og lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding. Tillid, fællesskab og ansvarlighed er nøglebegreber, som vi bygger vores dagligdag på. Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. Vi er alle optaget af at skabe liv i bevægelse. Liv i bevægelse forstås som mere end fysisk træning, fordi der også fokuseres på, at mennesket er i bevægelse igennem hele livet og på tværs af sektorer. Forskerne arbejder med kvantitative og kvalitative metoder og med en kombination af metoder i praksisnære forskningsforløb. PROgrez har et tæt samarbejde med det omkringliggende samfund herunder sygehuse, kommuner og universiteter regionalt, nationalt og internationalt.
Ansøgning:
Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder og på 30-37 timer om ugen. Vi ønsker stillingen besat 1. oktober eller hurtigst muligt derefter. En mulig forlængelse er betinget af at du er med til at få fondsmidler hjem. Ansøgningsfristen er den 22. august 2025. Første ansættelsessamtale forventes at blive afholdt i uge 35, 2025.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte lektor Charlotte Simonÿ på 27576207 eller cpsi@regionsjaelland.dk eller leder af PROgrez, Professor Søren T. Skou på 23708640 eller stskou@health.sdu.dk.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også “Sammen er vi bedst”.
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for – nemlig patienterne.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som forsker, sundhedsvidenskab
- Forsker til Tværsektorielt Forskningscenter - 2-årig projektansættelse
- Clinical Researcher in Diabetes Pharmacoepidemiology at Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus University Hospital
- Læge med forskningserfaring til Regional Enhed for Grøn Omstilling
- Erfaren forsker i parasit-immunologi og ekstracellulære vesikler i Infektionssygdomme på AUH
- Postdoc in Medicial Informatics
- Forskningsassistent ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
- Center for Ernæring og Tarmsvigt ved Afdeling for Medicinske Mave-Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, søger en ambitiøs ph.d.-studerende
- Sygeplejefaglig Forskningsleder i sygepleje søges - Plastik - og Brystkirurgisk afdeling SUH
- Senior Scientist with expertise in Flow Cytometry and Cellular Metabolic Profiling at Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus University Hospital
- Scientist with expertise in Functional Muscle Testing and Human Metabolic Assessment at Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus University Hospital
- Forskningskonsulent med fokus på forskning og forskningsunderstøttelse indenfor epidemiologisk forskning
- Forsker med interesse for epidemiologi
- Datamanager med fokus på forskning, forskningsunderstøttelse og datamanagement
- Stilling som forsker i Center for Planlagt Kirurgi
- Stilling som forsker i Center for Planlagt Kirurgi
- Kvalitativ forsker i OPEN
- Forsker til 2-årig stilling i forskningsprojektet PainBehave
- Forsker til 2-årig stilling i forskningsprojektet PainBehave
- Forskningskonsulent til Klinisk Immunologi, Næstved Sygehus
- Ph.d.-studerende søges til forskningsprojekt om hjertets udvikling hos børn i krydsfelt mellem kardiologi, pædiatri, klinisk biokemi og obstetrik.


