Fast stilling som bioanalytiker på Regionshospitalet Silkeborg

Bioanalytiker i Region Midtjylland - Silkeborg

Fast stilling som bioanalytiker på Regionshospitalet Silkeborg. Ønsker du et job med en attraktiv vagtstruktur og mulighed for balancere arbejde og fritid? Bliv en del af afdelingen Blodprøver og Biokemi, hvor du vil deltage i prøvetagning, EKG-optagelse og laboratoriefunktioner. En ideel kandidat har flair for patientkontakt, er nysgerrig og elsker fællesskabet og nye udfordringer.

Stillingen kaldes også: Chefbioanalytiker

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker

Er du bioanalytiker, og kunne du tænke dig at være en del af et fantastisk fællesskab? Ønsker du et job med en attraktiv vagtstruktur med mulighed for at balancere arbejde og privatliv? Så grib chancen og bliv en del af Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Silkeborg. 

Om din kommende arbejdsplads

I løbet af de næste par år vil der forestå en større ombygning af vores lokaler, herunder et nyt og indbydende ambulatorium samt nye lokaler til donortapning og plasmaferese. 

Vi er et afsnit, der er bemandet fra kl. 7.30-20.00 på alle hverdage, hvor du vil indgå i afdelingens vagtordning. 
Vi har mulighed for at bytte vagter indbyrdes, hvilket hjælper os til at balancere arbejde og fritid. 

Vi tilbyder:

  • Personlig mentorordning. 
  • Individuel oplæring som tager hensyn til dig og dine kompetencer.
  • En arbejdsplan med vagter mandag-fredag. Vi holder fri i weekender og på helligdage.
  • Vagter på 7,5 timer med mulighed for 10 timers vagter.
  • Individuel arbejdsplan med mulighed for at ønske vagter 

Som bioanalytiker hos os deltager du i prøvetagning og EKG-optagelse på børn og voksne i vores ambulatorium, på sengeafdelinger samt i vores mobile prøvetagning. Du skal derfor have lyst til patientkontakt og lyst til at komme ud at møde patienter i eget hjem, på plejehjem og institutioner. 

Udover lysten til at møde en masse forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag, er det nødvendigt at have kørekort. 
Vores laboratorium er fyldt med moderne fuldautomatiseret analyseudstyr inkl. båndløsning. Her varetager vi funktioner inden for biokemi, blodtypeserologi, hæmatologi og koagulation.

Vi forventer, at du efter en grundig oplæring kan indgå i alle afdelingens funktioner, både præanalyse og laboratoriefunktioner. 

Du kan læse jobbeskrivelsen for bioanalytiker Jobbeskrivelse – Bioanalytiker

Som vores nye kollega forventer vi at:

  • Du er autoriseret bioanalytiker og har mod på faglig udvikling.
  • Du har lyst til og flair for den daglige kontakt med patienter.
  • Du brænder for det gode fællesskab, er mødestabil og elsker at være en del af et team.
  • Du er nysgerrig og klar til nye udfordringer.
  • Du kan lide at gøre dig umage.
  • Du får en grundig oplæring, så du behøver ikke at have erfaring inden for området. Det vigtigste er, at du er åben for at lære nyt og har lyst til at være en del af vores afdeling. 

Om afdelingen

Vi definerer os selv som faglige, fælles og imødekommende og er en afdeling med højt til loftet og masser af medarbejderinddragelse. Vi værdsætter en spændende og meningsfyldt hverdag med plads til hygge og samvær i vores professionelle verden.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Camilla Holt Jones på tlf. 3057 3429.

Din ansøgning

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Font: jobnet.dk ↗