Fagkoordinator sygeplejerske Strøby - Ældrelov
Hjemme- og sygeplejen Strøby søger en sygeplejerske til fagkoordinatorstilling på fuldtid. Du skal være erfaren med mindst 2 års erfaring og have interesse for UTH-arbejde samt digitale løsninger. Rollen omfatter faglig retning, økonomistyring, koordinering af 2-4 kolleger og udvikling af arbejdsgange. Du skal være robust multitasker med helhedstænkning og kommunikativ evne. Gyldigt kørekort kræves. Ansøgningsfristen er 28. juli 2026.
Sygeplejerske stilling ved Stevns Kommune - Strøby, Region Sjælland
- Strøby, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. juli 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du være den faglige dirigent for vores nye teams i Hjemme- og sygeplejen Strøby?
Synes du også, at fremtidens ældrepleje kalder på nye måder at arbejde på? Hos Hjemme- og sygeplejen i Strøby har vi smidt det gamle “plejer” ud over bordet. Siden september 2024 har vi arbejdet i faste, tværfaglige teams – og vi har fagligt stærke kolleger i både dagvagten og aftenvagten, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Lovgivning og rammer er ikke bare paragraffer for os – det er vores hverdag. Vi brænder for de bærende elementer i den nye ældrelov. For os betyder det borgerens selvbestemmelse, at borgerne har tillid til vores medarbejdere og leder, og at der er fokus på en aktiv inddragelse af civilsamfundet. Nu mangler vi bare dig til at binde det hele sammen som vores nye fagkoordinator på fuldtid.
Hvad går jobbet ud på?
-
Sætte den faglige retning:
Du sikrer kvaliteten i de komplekse borgerforløb med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og selvbestemmelse.
-
Koble faglighed og sund fornuft:
Du får indblik i og medansvar for vores økonomistyring, så vi sikrer, at vores ressourcer og faglighed hænger bedst muligt sammen.
-
Eje UTH-området:
Som fagkoordinator bliver du UTH-ansvarlig. Du skal drive arbejdet med utilsigtede hændelser både administrativt og praktisk, så vi sikrer løbende læring og kvalitet i teamet.
-
Skabe struktur under tillid:
Du disponerer hverdagen for 2-4 sygeplejekolleger i tæt samarbejde med planlæggeren. Vi tror på frihed under ansvar.
-
Gå forrest på udvikling og IT:
Du omsætter ældrelovens værdier til virkelighed, samarbejder med civilsamfundet og sikrer, at vores arbejdsgange understøttes bedst muligt digitalt.
-
Planlægge din egen tid:
Du har fleksibelt fremmøde på tværs af dag- og aftenvagten. Du koordinerer selv din kalender i tæt samarbejde med din planlæggerkollega og leder, så det passer med teamets behov.
Hvem er vores nye kollega?
-
Erfaren:
Du er uddannet sygeplejerske med mindst 2 års erfaring på cv’et.
-
Robust multitasker:
Du trives med uforudsigelige hverdage og formår at holde mange bolde i luften, uden at tabe det faglige overblik.
-
Digitalt stærk:
Du har interesse for og kompetencer inden for IT-tekniske løsninger. Vi anvender omsorgssystemet Cura Care og vi kunne ønske os at du har kendskab til dette.
-
Kvalitetsbevidst:
Du har en reel interesse i at arbejde med UTH – både administrativt og i den praktiske opfølgning ude hos kollegerne.
-
Helhedstænkende:
Du har blik for både den sygeplejefaglige kvalitet og driften/økonomien, og du forstår, at de to ting understøtter hinanden.
-
Kommunikator:
Du formår at motivere SSH’ere, SSA’ere og sygeplejersker i både dag- og aftenhold til at løfte i flok.
-
Mobil:
Du har gyldigt kørekort.
Hvad tilbyder vi dig?
-
Stærke kolleger hele døgnet:
Du lander i en personalegruppe med høj faglighed i både dag- og aftenvagten, hvilket sikrer en god synergi og tryghed i opgaveløsningen.
-
Ægte medindflydelse:
Vi leder med tillid. Du får reelt indblik i maskinrummet (også det økonomiske) og stor frihed til at forme rollen.
-
Stærkt bagland:
Sparring med visitatorer, terapeuter, demenskoordinatorer og et netværk af andre fagkoordinatorer.
-
Løn efter aftale:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst (“Ny Løn”).
Lyder det som noget for dig?
Du er meget velkommen til at kontakte Leder af Hjemme og Sygepleje Strøby Helle Buck Nielsen på hellebni@stevns.dk eller på telefon 51 16 18 30 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 28. juli 2026.
Vi tilstræber ansættelsessamtaler mandag den 3. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Stevns Kommune via jobnet.dk

