Sygeplejerske sårpleje Hjørring - Dagvagt

Sygeplejerske søges til Sygehjemmeplejen Nord til fast stilling på 32–37 timer. Vi ønsker en autoriseret sygeplejerske, der arbejder selvstændigt, trives i faste teams og prioriterer borgerens selvbestemmelse og livskvalitet. Du skal kunne dokumentere pleje, understøtte helhedspleje og bidrage til udvikling af praksis. Gode IT-kompetencer og kørekort er vigtige. Ansøgningsfrist: 21. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Sygehjemmeplejen Nord - Hjørring, Region Nordjylland

  • Hjørring, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. august 2026
  • Oprettet: 7. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

  • Bliv sygeplejerske i et fast team – hvor relationer, faglighed og borgerens selvbestemmelse går hånd i hånd

Vil du være med til at skabe sammenhængende og nærværende sygepleje med borgeren i centrum? Brænder du for at arbejde i faste teams, hvor relationer, faglighed og helhedspleje er fundamentet? Så har du nu en unik mulighed – én af vores erfarne sygeplejersker har fået nye udfordringer.

Om stillingen

Vi søger en autoriseret sygeplejerske til en fast stilling på 32–37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026. Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor vi arbejder ud fra ældrelovens værdier:

  • Selvbestemmelse og værdighed for den enkelte borger
  • Helhedspleje med fokus på det meningsfulde hverdagsliv
  • Nærhed og kontinuitet gennem faste teams
  • Tillid, dialog og fagligt ansvar

Du vil få en central rolle i at udvikle sygeplejen i dit team og bidrage til at sikre sammenhængende borgerforløb.

Om os

Sygehjemmeplejen Nord er en tværfaglig enhed, hvor sygeplejersker, SOSU-personale og nøglefunktioner arbejder tæt sammen under samme ledelse. Vi er organiseret i faste teams, hvor du opbygger stærke relationer til både borgere og kolleger – og hvor faglig sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder

  • Fast tilknytning til et tværfagligt team
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og kvalitet
  • En hverdag med stor variation og indflydelse
  • Tæt samarbejde med nøglepersoner inden for fx sårpleje, palliation og psykiatri
  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, dialog og arbejdsglæde
  • Fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv

Dine opgaver

  • Planlægge og udføre sygepleje med fokus på helhedspleje
  • Sikre sammenhæng i borgerforløb i samarbejde med teamet
  • Understøtte borgerens selvbestemmelse og ressourcer
  • Dokumentere og følge op på pleje og behandling
  • Bidrage aktivt til udvikling af praksis og kvalitet

Vi søger dig, der:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe overblik
  • Trives i faste teams og vægter tværfagligt samarbejde højt
  • Har fokus på borgerens livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv
  • Er positiv, fleksibel og motiveret for udvikling
  • Har gode IT-kompetencer – gerne erfaring med CURA
  • Har kørekort

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 32–37 timer ugentligt
  • Primært dagvagt – enkelte aftenvagter vil forekomme
  • Weekendvagt hver 4. weekend
  • Ansættelse efter gældende overenskomst

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Marianne Savkov Rasmussen, tlf. 72 33 54 39 eller Ass. leder Bettina Dalgaard Voss, tlf. 23 29 81 55.

Ansøgningsfrist:

Senest 21. august 2026

Samtaler:

Der vil blive holdt løbende samtaler

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Søg stillingen”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Sygehjemmeplejen Nord via jobnet.dk