Facility Manager
Facility manager i Restaurant Flammen - Kolding
Facility Manager søges til Restaurant Flammen med solid teknisk forståelse og analytisk tilgang. Ansvarlig for drift, vedligehold, projekter, budgettering og samarbejde med interne og eksterne partnere. Passion for lederskab, bæredygtighed og at gøre en forskel for Flammen. En spændende mulighed med vækst og udvikling i fokus.
Stillingen kaldes også: Ejendomschef
- Kolding
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 15. september 2025
- Ansøgningsfrist: 10. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Facility manager
Har du solid teknisk forståelse, stærk sans for struktur og lysten til at sidde for bordenden i vores facility-team? Flammen søger en erfaren Facility Manager, der kan udvikle og drive den daglige facility-drift i vores restauranter og samtidig lede tunge projektopgaver – fra ombygninger til nyåbninger. Rollen er bred og forudsætter, at du har en analytisk/akademisk tilgang til planlægning, økonomi og systemer.
Målsætningen for 2026 inden for Facility-området er tydelig: Vi skal åbne op til 6 restauranter i 2026 kombineret imellem Danmark og Sverige – til lige netop det har vi brug for en stærk Facility Manager.
Restaurant Flammen er et fællesskab præget af sammenhold og respekt for hinanden. Det er derfor, vi kalder vores medarbejdere for Flammer. Som Flamme får du mulighed for at gøre en forskel, både for dine kolleger og for vores gæster. Du vil hurtigt opleve en fællesskabsføle og et positivt arbejdsmiljø med en uformel tone. Hos os er samarbejde og sammenhold ikke bare vigtigt, men det er nøglen til at lykkes med vores fælles værdisæt. Når vi spiller hinanden bedre gennem Spil En Flamme Bedre og inkluderende projektledelse, skaber vi resultater, der løfter hele Flammen.
Om rollen
- Du får det fulde ansvar indenfor drift og vedligeholdelse af alle faciliteter i Danmark.
- Du er projektejer og -leder på alle kommende åbninger i Danmark.
- Du spiller en nøglerolle i etableringen i Sverige, hvor åbning er planlagt i 2026.
- Du arbejder med langsigtet og strategisk udvikling af facility-området.
- Du opbygger en tydelig struktur og sikrer effektiv planlægning.
- Du samarbejder med entreprenører, udlejere og eksterne partnere. Ofte i en projektledende rolle.
- Du har stærke forhandlingsevner, hvor du både kan sikre fremdrift i processen og den gode løsning.
- Du er bindeled mellem Restaurantchefer, Area Managers, HQ og eksterne leverandører.
- Stillingen er tung og forretningskritisk med mange interessenter.
- Din arbejdsplads fordeles mellem HQ i Kolding, restauranterne og eventuelt hjemmearbejde.
- Facility-afdelingen består i dag af 2 medarbejdere samt en række tætte storleverandører.
Dine opgaver og ansvar
På det strategiske niveau handler det om at sætte en tydelig retning for afdelingen og opbygge de systemer og processer, der skaber den nødvendige struktur. Projektledelse fylder en stor del af stillingen og bliver en af dine absolut vigtigste opgaver. Du kommer til at drive og styre komplekse projekter – fra ombygninger, vedligehold og nyåbninger til større tekniske investeringer – hvor du sikrer fremdrift, kvalitet, tidsplan og økonomi.
Derudover får du ansvaret for budgettering, økonomisk opfølgning og styring af både hårde og bløde KPI’er. Du optimerer kontinuerligt leverandøraftaler med fokus på pris, kvalitet og service, og du arbejder tæt sammen med både ledelse, kollegaer og eksterne partnere for at skabe de bedste løsninger.
I driften indebærer opgaverne faste vedligeholdelsesplaner, eftersyn og reparationer, overvågning af energiforbrug samt forebyggende vedligehold. Dertil kommer ansvaret for affaldshåndtering og overholdelse af gældende lovgivning. Driftshåndbøgerne vedligeholdes og udvikles løbende, så de altid er relevante og anvendelige i praksis. Du arbejder med daglig brug og implementering af DALUX FM.
Ledelsesmæssigt har du personaleansvar for en Facility Specialist og sikrer klar uddelegering, tydelig forventningsafstemning og løbende opfølgning. Rollen som Facility Manager forudsætter også en proaktiv og tydelig kommunikation, internt såvel som eksternt.
Målepunkter for succes
- Projektledelse som tydeligt og centralt succesparameter.
- Nyåbninger leveres til tid, kvalitet og budget.
- Udestående vedligehold og planlagt drift er på plads.
- Oppetid på kritisk udstyr, responstider og energibesparelser dokumenteres.
- Hårde KPI’er: Budgetafvigelser, tidsstyring og gennemførte eftersyn.
- Bløde KPI’er: Tilfredshed i driften, samarbejde og leverandørkvalitet.
- Trivsel i teamet og høj eNPS (medarbejdertrivsel).
Om dig
- Du har solid erfaring med projektledelse og kan drive opgaver fra idé til implementering.
- Du er en teknisk generalist med stærk planlægningsdisciplin, skarp prioritering og evnen til at opbygge og fastholde struktur.
- Du har økonomisk forståelse: Kan styre budgetter, læse og validere fakturaopfølgning samt beregne TCO/ROI.
- Du er selvstændig, disciplineret og kan selv køre projekter igennem, komme med anbefalinger og sætte tydelige forventninger.
- Du er kommunikativt stærk: Tydelig, ordentlig, konsekvent og du træffer beslutninger og følger op.
- Du er forhandlingsstærk og forhandlingsvant.
- Du er IT-vant (MS Office/Excel). Kendskab til DALUX FM er en klar fordel, mens Revit/tegneprogrammer er et plus.
- Du har kørekort B.
Det tilbyder vi
- En arbejdsplads i vækst med samarbejde og ordentlighed som kultur.
- Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
- Medarbejdergoder og rabatter.
- Mulighed for at præge en afdeling i udvikling med frihed under ansvar og tydelig opfølgning.
- Fleksible arbejdstimer og opgaver samt mulighed for hjemmearbejdsdag 1 dag om ugen.
Du vil referere til COO Christian Legarth Lund.
Vi vurderer ansøgninger løbende. Har du spørgsmål, kontakt gerne People & Culture Partner Kim Stiller på 29 12 57 43 eller COO Christian L. Lund på 22 76 35 31.
Om Flammen
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som facility manager
- Dyrenes Beskyttelse søger en Facility serviceassistent
- Kundechef til Nordjylland – Byg stærke partnerskaber og udvikl dit team hos Compass Group
- Facility Manager
- Bygningsstyrelsen søger en kundeansvarlig til hhv. Jylland og København – er du en af dem?
- Bygningsstyrelsen søger en kundeansvarlig til vores bæredygtige kontorknudepunkt WoodHub i Odense – er det dig?
- Afdelingsleder for Facility Services
- Facility Management-medarbejder til Nat-Tech Bygningsservice, Driftsafdeling Syd
- Facility Manager
- Facility Management medarbejder til den centrale anklagemyndighed
- Er du Bygningsstyrelsens nye Facility Manager til kvalitetssikring af serviceydelser?
- Drømmer du om at have Facility Management-ansvar for en række fængsler, arresthuse, udslusningsfængsler og administrative enheder?
- SOSU H søger en leder for Facility til vores afdeling i Brøndby

