Ernæringsassistent klimavenlig kost - Risskov

Plejehjemmet Jasminvej søger ernæringsassistent, som har erfaring med madlavning fra bunden og menuplanlægning med fokus på bæredygtighed og klimavenlig kost. Den ideelle kandidat er struktureret, positiv, og trives i tværfagligt samarbejde. En passion for at skabe livskvalitet gennem mad motiverer dem i arbejdet.

Ernæringsassistent stilling ved Aarhus Kommune - Risskov, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Ernæringsassistent

Mad med mening – vi søger dig som ernæringsassistent eller lignende til Plejehjemmet Jasminvej, da vores nuværende kostfaglige medarbejder går på efterløn.

Brænder du for at lave mad, der både smager godt og gør godt? Har du lyst til at være med til at skabe måltider, der vækker minder, stimulerer appetitten og giver livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ernæringsfaglige kollega.

Om jobbet:

Stillingen er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis i dagtimerne, hvor der er mulighed for fleksibilitet og selvstændig planlægning af arbejdsdagen. Sammen med dine kollegaer og beboerne får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne med respekt for både tradition og fornyelse.

Jobbet indebærer blandt andet:

  • Tilberedning af måltider fra bunden med fokus på smag, variation og ernæring
  • Menuplanlægning med fokus på klimavenlig kost, økologi og bæredygtighed
  • Indkøb og varebestilling med blik for sund økonomi
  • Samarbejde med plejepersonalet omkring beboerne, f.eks. i forhold til beboere, som er småtspisende eller har dysfagi.
  • Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet
  • Sparring med diætist og konsulenter i Enhed for Måltider og Ernæring
  • Overholdelse af fødevarelovgivning og egenkontrol, herunder rengøring af køkken

Din profil:

  • Du er uddannet ernæringsassistent, økonoma, kok eller tilsvarende.
  • Du har et stærkt planlægningsgen og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Du forstår betydningen af måltider som en vigtig del af beboernes livskvalitet.
  • Du har interesse for bæredygtighed, klimavenlig mad og sæsonens råvarer.
  • Du trives i et miljø med mange relationer og bidrager med positiv energi og godt humør.
  • Du ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager med faglig sparring.

Derfor skal du vælge os:

Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld hverdag, hvor dine evner og dit engagement kan mærkes. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor du får frihed til at forme din rolle og bidrage med idéer og initiativ. Her er plads til både fordybelse og udvikling, og vi prioriterer trivsel og et godt kollegaskab højt.

Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en god opstart gennem et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaverne.

Om afdelingen:

Køkkenet er hjertet i huset. Her mødes beboere, medarbejdere og pårørende over duften af friskbagt brød og varme retter. Vi har fokus på at lave maden fra bunden med omtanke for både økologi, bæredygtighed og individuelle ernæringsbehov. Vi er stolte af vores hverdag, hvor måltiderne spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed, nærvær og glæde for beboerne.

Vores køkken er et åbent køkken, så du skal kunne arbejde med de forstyrrelser, som det nu giver og have lyst til, at beboerne er en del af din arbejdsdag.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk