Erfaren kommunikationskonsulent med fokus på presse og interessevaretagelse
Kommunikationskonsulent i Aarhus Kommune - Viby J
Aarhus Kommune søger en erfaren kommunikationskonsulent med fokus på presse og interessevaretagelse. Den ideelle kandidat har solid erfaring med pressehåndtering og politisk kommunikation, er samarbejdsorienteret, proaktiv og har en stærk rådgivningskompetence. Passion for bæredygtighed og lederskab er en vigtig motivation for at søge stillingen.
Stillingen kaldes også: Partisekretær
- Aarhus
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 23. august 2025
- Ansøgningsfrist: 16. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationskonsulent
Har du solid erfaring med pressehåndtering og strategisk kommunikation i en politisk styret organisation? Har du blik for, hvordan man sætter dagsordener og varetager interesser i et komplekst landskab med mange aktører? Så er du måske vores nye kollega i Kommunikation i Børn og Unge, Aarhus Kommune.
Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent, der brænder for pressearbejde og interessevaretagelse – og som har stærk politisk forståelse og evne til at navigere i en organisation med mange samarbejdspartnere og dagsordener.
Vi leder efter dig, som:
- Har solid erfaring med
pressehåndtering og mediestrategi
– du ved, hvordan man placerer historier, håndterer pressehenvendelser og rådgiver ledere og medarbejdere i kontakten med journalister – også under en krise, hvor det ofte skal gå stærkt.
- Har
indsigt i interessevaretagelse
og kan bidrage til at sætte Børn og Unges centrale indsatsområder på dagsordenen – både lokalt og nationalt.
- Forstår
politisk kommunikation
og kan skære budskaber til, så de passer til konteksten og modtageren – og samtidig tage hensyn til mange forskelligartede interessenter og interesser.
- Har erfaring med
kommunikationsrådgivning
– du kan sparre med ledere og beslutningstagere.
- Har en
stilsikker pen
og formidler klart og præcist – især på skrift.
- Er samarbejdsorienteret, empatisk og trives i et team, hvor vi spiller hinanden gode og deler viden.
- Er
selvstændig og proaktiv
– du tager ansvar og får ting til at ske, også når tempoet er højt og situationen kræver hurtige beslutninger
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af rådgiverteamet i Kommunikation, hvor vi understøtter hele Børn og Unge med strategisk og operationel kommunikation – både internt og eksternt.
Din primære opgaveportefølje vil være pressearbejde og interessevaretagelse. Du vil også få generelle kommunikationsopgaver som fx at udarbejde strategier samt lægge og eksekvere planer for kommunikation i forbindelse med større eller mindre projekter i organisationen.
Du får tæt kontakt til både den administrative og politiske ledelse i Børn og Unge, og du vil samarbejde med kolleger på tværs af de mange faglige kontorer i forvaltningen samt med ledere og medarbejdere i vores mange dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud.
Kommunikationskontoret er placeret sammen med de øvrige fællesfunktioner i Børn og Unge på Grøndalsvej 2 i Viby, men du vil også have ugentlige arbejdsdage på Aarhus Rådhus, hvor både rådmanden og direktøren har kontor, og hvor en del af Sekretariatet er placeret. Du refererer til kommunikationschefen i Børn og Unge.
Foruden rådgiverteamet består Kommunikation af teams for visuel kommunikation, digital kommunikation samt frivillighed og samskabelse. Vi er et kontor med mange forskellige fagligheder, og vi sætter en ære i det tværfaglige samarbejde på tværs af de forskellige teams.
Vi er her for børnene, de unge og det faglige arbejde på kontoret – men også for at have det godt og sjovt med hinanden. Derfor mødes vi også i ny og næ uden for arbejdstid og nyder hinandens selskab fx over et slag petanque.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med presse og strategisk kommunikation i en politisk styret organisation
- Har erfaring med interessevaretagelse og stakeholder management
- Har stærke rådgivningskompetencer og kan agere i komplekse og uforudsigelige situationer
- Har en skarp pen og et levende sprog
- Er analytisk stærk og har blik for (og lyst til) både strategi og eksekvering
- Er socialt og fagligt velfunderet – og trives i samarbejdet med kolleger og ledere
Løn og ansættelsesvilkår:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at sende din ansøgning. Du modtager en kvittering pr. e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere?
Læs mere om Børn og Unge: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/boern-og-unge
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kommunikationskonsulent
- Presse- og kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent til forskningsformidling
- Kommunikationskonsulent til SOSU H i København
- Kommunikationskonsulent til Campus Kalundborg
- Konsulent til Ungeindsats og Velfærdens Fundament i Borgmesterforvaltningen
- En strategisk kommunikationskonsulent til Center for Regional Udvikling
- Erfaren presse- og kommunikationskonsulent til et seks måneders barselsvikariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Region Syddanmark søger en kommunikationskonsulent til socialområdet
- Kommunikationskonsulent i Kompetencesekretariatet - barselsvikariat
- Kommunikations- og marketingansvarlig – med stærk projektprofil
- Erfaren og alsidig kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent med flair for det digitale område
- Kommunikationskonsulent til at styrke Sund By Netværkets kommunikationsindsats
- Konsulent med politisk tæft og blik for kernevelfærd søges til Tårnby Kommune
- Dedikeret konsulent til Staben i Center for Omsorg og Sundhed
- Konsulent med fokus på bosætning, vækst og udvikling
- Ambitiøs pressekonsulent til Rigshospitalet
- Presserådgiver til Forsvarsministeriet
- Kommunikationskonsulent til Tårnby Kommune - barselsvikariat pr. 1.10.2025
- To kommunikationskonsulenter til Playful Learning
- Engageret kommunikationskonsulent i sociale medier og digital rådgivning til Kultur- og Fritidsforvaltningens kommunikationsafdeling
- Partnerskabskonsulent med fokus på innovation og samarbejde mellem universitet, industri og myndigheder til KU INNO, Sektion for Eksterne samarbejder og Ledelsesbetjening
- AC-konsulent til sekretariats-, og planlægningsopgaver og implementering af ny lægestrategi
- Kommunikationskonsulent til Odense Kommunes centrale kommunikationsafdeling: Web & Fælles Kommunikation

