Er du socialpædagog?? Så se her…
Socialpædagog i Nordfyns Kommune - Bogense
Nordfyns Kommune søger engagerede socialpædagoger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense. Kandidater skal have stærke kompetencer i neuropædagogik, skabe stabile og trygge rammer og have evner til personlig pleje. Erfaren eller nyuddannet, kandidaten bør have passion for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde, med fokus på borgernes trivsel og inklusion. Nyt job med mening tilbyder lederskab og bæredygtighed.
Stillingen kaldes også: Socialpædagog på bosted for voksne
- Nordfyns
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 11. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 14. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vi søger to socialpædagoger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense (BBU) – et tilbud til borgere med medfødt hjerneskade.
- Ser du det spændende at være en vigtig del af at skabe stabilitet i hverdagen og dermed bidrage til at skabe et levedygtigt hus til glæde for borgere, pårørende og kollegaer?
- Har du kompetencer inden for neuropædagogik – eller drømmer du at få det?
Hvis du kan svare ja til dette, så smid os din ansøgning.
Vi ønsker at styrke, den i forvejen høje kvalitet i opgaveløsning af de socialfaglige indsatser for borgerne på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense. Derfor søger vi pædagoger til vores afdeling med medfødt hjerneskade.
Om Jobbet
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud i skønne, charmerende Bogense. Din indsats, engagement og din faglighed vil gøre en forskel for de borgere, der bor her. Sammen med dine kolleger støtter og vejleder du borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver, der er der. Borgerne har individuelle behov, men de fleste har brug for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum – og samtidig bringe din faglighed i spil.
Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel. Vi arbejder med neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse og sikrer, at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etik og integritet. Sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder ud fra voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), i tværfaglige teams med omkring 4-6 borgere pr. team, inden for de generelle arbejdsopgaver på stedet.
Om os
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et tre år gammelt tilbud, beliggende i udkanten af Bogense – kun 25-30 min. kørsel fra Odense, Middelfart og Assens. Vi har tre afdelinger samt eget køkken, hvor vores to ernæringsassistenter laver mad fra bunden til alle afdelingerne:
-
Botilbud Bogense – BBS:
Et døgntilbud til 12 voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
-
Botilbud Bogense – BBU:
Et døgntilbud til 9 voksne borgere (+18 år) med nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne.
-
Aktivitetstilbud Bogense:
Et dagtilbud for borgerne visiteret efter serviceloven §104. Tilbuddet retter sig mod borgere med medfødt eller erhvervet hjerneskade.
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense ligger i udkanten af Bogense – tæt på naturen. Alle lejligheder er indrettet til målgruppen og rummer omfatter også træningscenter, træningskøkken og café.
Vi samarbejder på tværs af afdelingerne til gavn for både borgerne og medarbejderne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv – og vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave.
Fælles for alle tilbuddene er den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang, hvor vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde liv. Vi støtter borgerne i at udvikle og vedligeholde deres kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.
Vi tilbyder
Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde – det kan borgerne mærke.
Derfor får du:
- En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med medfødt hjerneskade
- En arbejdsplads med plads til at være ny
- Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen
- Et spændende job med god mulighed for faglig og personligudvikling
- Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling
- Omsorgsfulde kollegaer og ledelse – med masser af humor
- Et bredt og godt tværfagligt samarbejde i huset med bl.a. social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, ergoterapeuter og pædagoger m.fl.
- Et godt tværfagligt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere.
- Mulighed for faglig udvikling – vi tilbyder bl.a. et 3-dages neuropædagogisk grundkursus via Hjerneskaderådgivningen
- Kontinuerlige teammøder, borgersupervision og personalesupervision med neuropsykolog
- Fleksible arbejdstider
Vi ønsker os, at du:
- er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra specialområdet
- finder det meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret med borgerne, hvor personlig pleje er en naturlig del
- har lyst til at bidrage fagligt til et godt og udviklende miljø for borgerne
- kan reflektere over egen praksis og er nysgerrig og åben for nye ideer og tilgange
- er god til at skabe overblik og struktur
- har humor – vi tror på, at humor er en vigtig ingrediens i et godt arbejdsliv
- er samarbejdsvillig og værdsætter det gode samarbejde både i teams og på tværs
- indgår i tæt samarbejde med pårørende og eksterne faggrupper – og har lyst til både at lære og lære fra dig
- sætter en ære i den gode dokumentation
- har et gyldigt kørekort til bil.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 30- 37 timer om ugen. Vi er fleksible ift. din kommende arbejdsplan, som indeholder dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgningsfrist
torsdag den 14. august 2025, kl. 12.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt leder for Botilbud Bogense – Udviklingshæmmede – Betina Lauth Andersen på tlf. 40 49 92 71.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgning sendes elektronisk via linket her på siden.
Vi arbejder i Nordfyns Kommune på at skabe den ”Attraktive Arbejdsplads”, og her kan du i linket bl.a. læse mere om personalepolitikken, MED-aftalen, arbejdsmiljø, sundhedsordning, medarbejdergrundlag og meget mere:
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads – Nordfyns Kommune
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som socialpædagog
- Socialpædagog job på bosted for voksne i Esbjerg V hos Esbjerg kommune
- Værkstedsassistent/pædagog
- Social Rehabilitering søger tre faste Socialpædagoger til Solvænget Botilbud
- Pædagog til Børneambassadens børnehave
- Kollega søges til børne og unge hjemmet Sydstjernen i Ribe under Esbjerg Kommune.
- Er du den social- og sundhedsassistent eller pædagog, vi ikke vidste, vi manglede – men nu ikke kan undvære?
- Pædagoger søges, 32-37 t/u, til Engbo Kerteminde.
- Pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge på Nødebogårds behandlingsskole og STU
- Pædagog eller pædagogisk erfaring til Center for aktivitet og beskæftigelse, Nærheden
- Vestereng søger en engageret pædagog pr. 1/12 2025 eller snarest derefter
- Vores kollega er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel – vi søger derfor en socialpædagog, der ønsker at bidrage til, at gøre Helhedstilbuddet Siriusparken til et endnu bedre sted at bo og arbejde.
- Socialpædagog til behandlingsindsatser
- Social Rehabilitering søger medarbejdere til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- 2 Socialpædagoger søges til Botilbud Skovmosen - Genopslag
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Socialfaglig kollega til Botilbuddet Skovstjernen, Voksen handicap – Område Grenå
- Center for Socialpsykiatrisk rehabilitering søger socialpædagog eller socialrådgiver til udekørende team (§85)
- Kære Socialpædagog! Tankefuld er fyldt med fantastiske børn, de skønneste medarbejdere - og har en toptunet god! normering, men vi mangler socialpædagogiske kollegaer. Er det dig?
- Faste medarbejdere søges til Nordstjernen
- Medarbejder til socialpsykiatrisk botilbud.
- Social- eller sundhedsfaglige kontaktpersoner til botilbud Boserupvej i Roskilde
- Pædagog
- Parkvej, Bo- og Aktivitetstilbud Guldborgsund søger på pædagog/pædagogisk assistent på 14 t. ugl.
- En medarbejdere til det psykosociale område


