ENGDALSKOLEN SØGER EN PÆDAGOG/PÆDAGOGISK ASSISTENT TIL STØTTE AF EN ENKELTINTEGRERET MELLEMTRINSELEV 

Støttepædagog i Aarhus Kommune - Brabrand

Støttepædagog til elev på Engdalskolen. En relationskompetent og fagligt velfunderet person søges til at støtte en elev med fysiske handicap på mellemtrinnet. Ønsket om at gøre en forskel og skabe bredere fællesskaber og muligheder er afgørende. Et passioneret og engageret individ vil være ideel til denne stilling på Engdalskolen.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Støttepædagog

Er du en fagligt velfunderet og relationskompetent pædagog eller pædagogisk assistent, der brænder for at gøre en forskel for en elev med særlige udfordringer, så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret pædagogisk medarbejder til en elev og et klasseteam på Engdalskolens mellemtrin. Eleven har fysiske handicap, der vanskeliggør elevens læringsudbytte. Til at kompensere herfor er der blevet bevilget enkeltintegreret støtte i dette skoleår med mulighed for forlængelse i de følgende (til vurdering hvert år i november). Stillingen er på 22 ugentlige timer (tid til mødeaktiviteter, forberedelse mm. inkluderet) og vil i et vist omfang kunne suppleres med timer i skolens undervisning eller SFO.

Du bliver en del af et erfarent og sammentømret klasseteam, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.

 

Om Engdalskolen:

Engdalskolen er en mangfoldig og attraktiv folkeskole med ca. 1050 elever fordelt på 3-6 spor fra 0.–9. klasse. Skolen ligger naturskønt i Gl. Brabrand – tæt på skov, sø og stisystemer – og har ca. 70 lærere og 30 pædagoger ansat.

Vi er lokalområdets foretrukne skole, og det forpligter. Vi arbejder målrettet med at skabe bredere børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn – blandt andet gennem aktionslæring og et tæt, forpligtende samarbejde mellem kolleger og ledelse.

Vi tror på, at relationer og fællesskab er fundamentet for læring og trivsel, og vi arbejder hver dag for at udvikle livsmod og livsduelighed hos vores elever.

 

Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent, der:

  • er åben, positiv og anerkendende overfor børn, forældre og kolleger samt kan give og modtage feedback 
  • har blik for børns perspektiver og bagvedliggende behov
  • vil brænde for det tværprofessionelle samarbejde med lærerteamet omkring støtten til eleven fagligt, socialt som personligt
  • arbejder relationelt og inkluderende og fx kender forskellen på udskæld og pædagogik
  • kan tilrettelægge, strukturere og koordinere hverdagen og særlige dage for vores elev samt være i tæt kontakt med relevante parter (hjem, skole og klub) om elevens trivsel og behov
  • i fbm. eventuelle konflikter omkring eleven kan hjælpe med at udrede/oversætte, hvad der skete, og hvad der skal gøres
  • er en konstruktiv og aktiv holdspiller
  • bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
  • har lyst til at være på en skole med ambitioner og høj faglighed

 

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med fokus på udvikling af bredere børnefællesskaber
  • kolleger med blik for hinanden og en positiv tilgang
  • et velfungerende og forpligtende teamsamarbejde
  • en åben, fleksibel og løsningsorienteret ledelse
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen på en skole, der vil mere end det middelmådige

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Hvis du vil vide mere:

Find i øvrigt oplysninger om skolen på vores hjemmeside: engdalskolen.aarhus.dk 

Ansøgning

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Font: jobnet.dk ↗