En eller to adjunkter eller lektorer til pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik på Københavns Professionshøjskole

Underviser, professionshøjskole i Københavns Professionshøjskole - København V

Underviser til pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik søges til Københavns Professionshøjskole. Vi leder efter en engageret underviser med erfaring og viden inden for pædagogisk psykologi. Ideel kandidat har undervisningserfaring, praksisrelevant undervisning og interesse for teknologi. Passioneret om at uddanne fremtidens lærere og samarbejde om udvikling af læreruddannelsen.

Stillingen kaldes også: Docent i sygepleje

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Underviser, professionshøjskole

Vil du være en del af læreruddannelsen, hvor vi uddanner til en af de vigtigste professioner i det danske samfund? Er du en dygtig og engageret underviser, og har du viden om og erfaring med undervisning inden for det pædagogiske psykologiske område? Så er du måske vores nye kollega.

På Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) arbejder vi med at udvikle kvaliteten i uddannelsen og undervisningen med sigte på at uddanne kompetente lærere, der brænder for fag, læring, pædagogik, didaktik og den udfordrende og alsidige opgave, det er at undervise i skolen. Vi søger en kollega til pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.

Om jobbet 

På baggrund af relevante teorier inden for både pædagogisk psykologi og specialpædagogik arbejder faget analytisk og undersøgende med forskellige faglige områder med henblik på, at den professionelle lærer kan understøtte børn og unges ligeværdige deltagelse i skolens fællesskaber. Faget består af følgende faglige områder: 

  • Inkluderende læringsmiljøer

    – herunder viden om læring, læringsforudsætninger og inkluderende læringsmiljøer samt børn og unges forskellige deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber 

  • Skolenormer og børnefællesskaber

    – herunder viden om børn og unges identitetsudvikling og socialisering

  • Kommunikation og samarbejde

    – herunder viden om hvordan læreren kan kommunikere og samarbejde professionelt i relation til elever, kolleger, forældre og skolens mange andre aktører.

Din profil 

Vi forestiller os:   

  • Du har undervisningserfaring og lyst til at uddanne fremtidens skolelærere   
  • Du har kendskab til undervisning i relation til den lærerfaglige praksis og kan gøre din undervisning praksisrelevant og anvendelsesorienteret 
  • Du har interesse for teknologi og digitalisering, som kan anvendes i den didaktiske praksis    
  • Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med studerende, kolleger og ledelse om udvikling af læreruddannelsen.

Om os 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

lektorkvalificeringsforløb

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på . 

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rie Jungemann på tlf.: +4553553040​​.

Interesseret?

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 15. september.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Font: jobnet.dk ↗