Elektriker søges til job som faglærer
Faglærer i Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg
Elektriker søges til job som faglærer. Den ideelle kandidat er passioneret omkring EL-faget, følger med i teknologisk udvikling og grønne behov. Skal kunne kombinere teori med praksis og trives med at vejlede unge. Erfaring som elektriker eller el-installatør med minimum 5 års relevant erfaring kræves. Attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling og stærkt fagteam.
Jeg brænder for at uddanne den næste generation af elektrikere og leve i en engageret og udviklende arbejdsplads.
- Frederiksberg
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 25. september 2025
- Ansøgningsfrist: 9. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglærer
Kan du forestille dig at skifte jobbet som elektriker eller installatør ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring?
Brænder du for EL-faget, og følger du med i elbranchens teknologiske udvikling og fremtidens behov for en grøn og digital fremtid? Har du lyst til at koble teoretisk viden sammen med det praktiske arbejde?
Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af elektrikere på TEC.
El-faget udvikler sig lynhurtigt. Flere og flere unge vil være elektrikere, og det er helt fantastisk. Det kan vi mærke på TEC, hvor vi har brug for flere faglærere til elektrikeruddannelsen.
Hvad tilbyder vi dig?
Det er ikke et krav, at du har undervist før. Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en opstartsplan, som er skræddersyet til dig. Du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et stort og stærkt fagteam med højt til loftet. Vores team består af cirka 55 undervisere, som alle deler ambitionen om at uddanne dygtige elektrikere til hovedstadsområdet. Vi giver dig gode muligheder for at deltage i den løbende udvikling af uddannelsen, og vi tilbyder systematisk, kollegial sparring af din undervisning både ved opstart og på lang sigt. Derudover sørger vi for faglig og pædagogisk efteruddannelse i arbejdstiden, skræddersyr en opstartsplan til dig og finder en elevgruppe, der passer perfekt til netop dig.
Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster, ligesom der er etableret en række favorable medarbejderaftaler og foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Hvem er du?
Du er uddannet elektriker eller el-installatør og har minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring. Du trives sammen med unge mennesker og kan være en god rollemodel – du har måske også erfaring med vejledning af lærlinge.
Derudover forventer vi, at:
- Du har bred erfaring inden for elektrikerfaget eller specifik erfaring inden for bygningsautomatik.
- Du kan optræde med en naturlig autoritet og skabe respekt, samtidig med at du er empatisk og rummer forskellighed.
- Du trives med at arbejde i teams og med en varieret hverdag.
- Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
- Du er en god kollega og bidrager med smil og godt humør.
- Du er villig til at efteruddanne dig både fagligt og pædagogisk.
- Du er fortrolig med brugen af it, herunder Microsoft Office-pakken.
Løn og vilkår
Der er tale om flere fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ser frem til at byde dig velkommen så hurtigt som muligt.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg, som ligger ved Fasanvej Metrostation.
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere – Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Ansøgning
Du skal sende ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.
Ansøgningsfristen er
den 9. oktober 2025
. Vi opfordrer til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende i perioden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hurtigst muligt.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Du er meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Elbo på telefon 2075 5649 evt. mail: ME@tec.dk
Vil du vide mere?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet som underviser og om deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som faglærer
- Brug din faglighed - og udvikl dig hos HEG
- NEXT Performance søger undervisere til vores TEA-uddannelse (teater-, event- og AV-tekniker).
- Vil du være med til at uddanne fremtidens elektrikere?
- Faglærer til uddannelses-elementet ved Søværnets Center for Våben i Odsherred
- Timelærer søges til frisøruddannelsen på Rybners
- Timelærer søges til tandklinikuddannelsen på Rybners
- Tandklinikassistentuddannelsen søger faglærer med lyst og interesse i arbejdet med specialpædagogisk støtte og læsevejledning
- NEXT søger en faglærer til kloak-, bygge- og anlægsuddannelserne
- Dygtig mekaniker søges til AUC
- Elektrikerfaglærer søges til Rybners Klimaerhvervsskole
- Faglærer til personvognsmekanikeruddannelsen og efteruddannelse hos Tradium Auto
- Køkkenfaglærer søges på EUC Nord
- Underviser (lærer) til den sikrede institution Sønderbro
- Faglærer til mekanikeruddannelsens grundforløb og hovedforløb
- NEXT søger en ny tømrerfaglærer
- Faglærer
- Maskinfører søges til Ulfborg Kjærgaard
- Rybners søger faglærer til tømreruddannelsen
- Underviser til svejseteknisk afdeling
- Vil du uddanne fremtidens smede og arbejde med den grønne omstilling?
- Bliv en del af fremtidens klimauddannelse – Vi søger en engageret VVS-faglærer!
- Bliv en del af noget særligt – vi søger 2 lærere til Filadelfias skoletilbud
- Ansvarlig Klinisk Underviser til Kvalitet, uddannelses- og beredskabsafdelingen (KUBA) i Præhospitalt Center
- Brænder du for bæredygtighed, undervisning og kreativt håndværk?

