Ejendomsbeskatning Svendborg - Projektledelse & Digitalisering

Skatteforvaltningen, Svendborg søger en profil til tværgående projekt- og procesansvarlige på ejendomsbeskatningsområdet. Du skal understøtte driften gennem projektledelse, processoptimering og arbejdsgangskortlægning. Rollen kræver stærke samarbejdsevner, pragmatisk tilgang og evne til at kommunikere målrettet på tværs af organisationen. Videregående uddannelse forudsættes, men erfaring og indstilling vægtes højest. Ansøgningsfrist: 6. august 2026.

Projektleder stilling ved Skatteforvaltningen, Svendborg, Region Syddanmark

  • Svendborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 6. august 2026
  • Oprettet: 3. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder

Her får du muligheden for at dykke helt ned i maskinrummet på et af Danmarks mest komplekse og samfundsaktuelle fagområder. Vi søger en skarp profil til Ejendomsbeskatning og Vejlednings kontoret for Instrukser og driftsprocesser, som kan omdanne indviklede arbejdsgange til strukturerede processer. Hvis du har mod på at drive tværgående projekter, knække proceskoder og bygge bro mellem tunge fagligheder og direktionens strategiske linjer, så læs med her.

Tværgående kontor og tværgående opgaver

Som vores nye kollega i Instrukser og Driftsprocesser skal du understøtte driften gennem skarp planlægning og optimering. Du får en central rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og med øvrige kontorer i styrelsen og forvaltningen.

En af de fornemste opgaver bliver at afdække hvor der er mulighed for at optimere processer og arbejdsgange – samtidig med at du opnår forståelse for det, vi allerede gør. Samtidig skal du være med til at have et fremadskuende blik for at kunne forberede og klargøre opgaver inden de rammer os i driften.

Vi har bl.a. brug for:

  • Stærke projektledelseskompetencer, herunder indenfor styring, effektivisering og sikring af fremdrift
  • Erfaring med kortlægning og optimering af processer og arbejdsgange
  • Pragmatisk tilgang til opgaveløsningen
  • Stærke samarbejdsevner og diplomatiske kompetencer
  • Forståelse for komplekse opgaver og komplekse interessentlandskaber
  • Evnen til at målrette kommunikationen til målgruppen, hvad end det er i udarbejdelsen af instrukser til medarbejderne eller på styregruppemøder med direktionen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse, men din konkrete erfaring og indstilling er vigtigst. Vi tilpasser opgaverne til dit niveau, og du kan derfor være både nyuddannet eller erfaren. Vigtigst er, at du har mod på at arbejde med klargøring, drift, optimering, digitalisering og konkret projektarbejde indenfor offentlig forvaltning.

Vi forventer at du kommer med et stærkt eksekveringsgen, der rækker ud over dit eget skrivebord, og vi lægger vægt på, at du kan samarbejde og bidrage aktivt til gode beslutninger. Samtidig er du god til at videndele og kommunikere – både på skrift og i tale. Som person motiveres du af at lære nyt, har stærke samarbejdsevner og kan rumme mange kontaktflader på tværs af en stor organisation.

Instrukser og driftsprocesser

I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have store faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver. Du bliver en del af et team, som alle bidrager til at understøtte driften gennem projekt- og procesarbejde.

Vi løser en samfundskritisk opgave, og vi véd, at vi ikke kan lykkes uden samarbejde, videndeling og godt kollegaskab. I afdelingen lægger vi vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er fokuserede, og leverer på korte deadlines, når det er nødvendigt, men har også fleksible arbejdsforhold, sociale arrangementer og gode rammer i Svendborg.

Som nyansat vil du desuden gennemgå et introduktions- og oplæringsforløb, der understøtter at dine kompetencer kommer hurtigt i på de konkrete opgaver. I opstartsfasen vil du få en kontaktperson i teamet, der vil kunne hjælpe og støtte dig 1:1 indtil du bevæger dig hjemmevant rundt.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august kl. 12.00. Spørgsmål besvares meget gerne af kontorchef Nikolaj Refshauge Kristiansen efter den 27. juli, send en sms på 72 37 39 62, og du vil blive ringet op.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.

Denne stilling er publiceret af Skatteforvaltningen, Svendborg via jobnet.dk