Driftsleder Kommunale Bygninger - Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune søger en teamleder til Kommunale Ejendomme til at lede et fagligt team på ca. 11 medarbejdere. Du skal varetage personaleledelse, prioritering og koordinering af anlægs- og driftsprojekter samt sikre fremdrift og kvalitet. Rollen kræver erfaring med byggeri, anlæg eller kommunal drift, økonomistyring og projektledelse. Du arbejder strategisk på tværs af kommunen og refererer til Chefen for Affald, Trafik og Ejendomme. Ansøgningsfrist: 6. august 2026.

Teamleder stilling ved Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland

  • Ikast, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 6. august 2026
  • Oprettet: 3. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Teamleder

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt team og være med til at udvikle kommunens bygninger? Har du modet til at gå forrest, udfordre vanetænkning, finde løsninger og skabe resultater sammen med både medarbejdere og ledelse? Så kan du måske vores nye teamleder

Om stillingen

Vi søger en teamleder til Kommunale Ejendomme i Teknik og Miljø i Ikast-Brande Kommune. Teamet består af ca. 11 medarbejdere med stærke faglige kompetencer inden for kommunale bygninger. Teamet arbejder med planlægning, udvikling, drift, vedligeholdelse og gennemførelse af anlægs- og driftsprojekter. Medarbejderne er primært projektledere og specialister med høj faglighed og ansvar.

Som teamleder får du ansvaret for den daglige personaleledelse, prioritering og koordinering af opgaverne – og for at skabe retning, fremdrift og sammenhæng på tværs af fagområder. Du får desuden en afgørende rolle i at skabe en fælles kultur og understøtte vidensdeling på tværs i teamet. Du får en vigtig rolle på tværs af hele Ikast-Brande Kommune, hvor du indgår i den strategiske sparring med områder som eksempelvis Børn og Familie, samt Sundhed og Ældre. Samtidig refererer du til Chefen for Affald, Trafik og Ejendomme og forventes at indgå aktivt i det strategiske arbejde og den fortsatte udvikling af området.

Vi søger en leder, der går forrest og som

  • er proaktiv og tager initiativ frem for at afvente
  • skaber retning og følgeskab – også i komplekse opgaver
  • arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen og bidrager konstruktivt til fælles beslutninger
  • ser værdien i stærk koordinering mellem drift og anlæg

Dine vigtigste opgaver

  • Personaleledelse for ca. 11 medarbejdere
  • Faglig og strategisk sparring med medarbejderne
  • Prioritering og koordinering af teamets opgaver og projekter
  • Sikre fremdrift og kvalitet i anlægs-, drifts- og udviklingsprojekter
  • Tæt koordinering og samarbejde på tværs i Ikast-Brande Kommune
  • Bidrage til budgetopfølgning, økonomistyring og ressourceprioritering
  • Deltage i politiske sagsfremstillinger og beslutningsprocesser
  • Udvikle arbejdsgange, samarbejde og ledelsespraksis

Din profil kombinerer ledelse med stærk faglig indsigt og overblik.

Ledelsesmæssige kompetencer

  • Har erfaring med personaleledelse – gerne af specialister og projektledere
  • Er en tydelig og nærværende leder, der kan motivere og udvikle medarbejdere
  • Kommunikerer klart og kan omsætte strategi til praksis
  • Arbejder relationelt og skaber trivsel, samarbejde og følgeskab

Faglige kompetencer

  • Har solid erfaring med byggeri, anlæg eller kommunal drift
  • Har forståelse for økonomistyring og budgetopfølgning
  • Har indsigt i byggejura, udbudsregler og byggeprocesser
  • Har erfaring med projektledelse af både anlæg og vedligehold
  • Har kendskab til bygningsdrift og vedligeholdelsessystemer

Derudover er det en fordel, hvis du

  • Har erfaring fra entreprenør– eller byggebranchen
  • Har teknisk eller håndværksmæssig baggrund
  • Har forståelse for en politisk styret organisation

Vi tilbyder

  • En central lederrolle med stor mulighed for indflydelse
  • Et stærkt fagligt team med dygtige og engagerede medarbejdere
  • En organisation med fokus på samarbejde, udvikling og ordentlighed
  • Mulighed for at præge udviklingen af kommunens fysiske rammer
  • Tæt samarbejde med både driftsorganisation, administration og ledelse
  • Fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om os

Afdelingen Affald, Trafik og Ejendomme er etableret primo 2026 og tæller i alt ca. 70 medarbejdere. Vi arbejder med anlæg, udvikling og drift af kommunens bygninger, veje og grønne områder, samt Affald og Genbrug. I Kommunale Ejendomme arbejder vi meget tæt sammen med øvrige afdelinger i Ikast-Brande kommune.

Vi har et tæt fagligt samarbejde med en uformel omgangstone og sætter en ære i at hjælpe hinanden. Vores hverdag bygger på kommunens DNA om, at vi sammen gør en forskel. Vi udfordrer vanetænkning, finder løsninger og udøver myndighed med et servicegen. Vi lægger vægt på også, at have det rart og sjovt i en travl hverdag.

Det praktiske

Løn og ansættelsesvilkår

For yderligere information om stillingen kontakt:

Denne stilling er publiceret af Ikast-Brande Kommune via jobnet.dk