Døgninstitution leder Sæby - Low arousal specialisering

Leder til Børne- og Ungehjemmet Granly søges til genopslag. Stillingen omfatter fagligt ansvar for døgninstitution med 9 anbragte børn og unge i alderen 10-18 år. Du skal sikre fremdrift og organisatorisk udvikling gennem helhedsorienteret tilgang, udøve personaleledelse med nærværelse og engagement samt påtage dig budgetstyring. Erfaring med børn, unge og familier i vanskeligheder er nødvendig, ligesom evne til at arbejde skiftevis og indgå i ledelsesbagvagt. Ansøgningsfrist: 11. november 2026.

Daglig leder, institution for børn og unge stilling ved Frederikshavn Kommune - Sæby, Region Nordjylland

  • Sæby, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. november 2026
  • Oprettet: 28. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution for børn og unge

Børne- og Ungehjemmet Granly har lige haft gang i en ansættelsesproces, hvor vi søgte en leder og en faglig leder. Vi fik den faglige lederstilling besat, og går nu i genopslag ift. den overordnede lederstilling. Børne- og ungehjemmet har det sidste års tid været i gang med en spændende udviklingsproces, hvor metodeudvikling, resultatdokumentation og faglige tilgange har haft stort fokus. Det vil også fremadrettet være i fokus.

Hvis du kunne tænke dig at være leder og bidrage til denne proces og meget mere, har vi en ledig stilling klar pr. 1. januar 2027, og gerne før hvis muligt. Børne- og Ungehjemmet Granly er en døgninstitution med plads til 9 anbragte børn og unge, i alderen 10-18 år, med mulighed for efterfølgende ungestøtte. Målgruppen kan have erfaringer med utrygge relationer, manglende følelsesmæssig regulering, lavt selvværd, vanskeligheder i fællesskaber, samt begrænset tillid til voksne. Disse erfaringer munder ofte ud i forskellig uhensigtsmæssig adfærd og mistrivsel, som barnet/den unge har brug for hjælp til at håndtere og udvikle sig i. Derfor arbejdes der intenst med at styrke selvværdet, trivslen og selvstændigheden, så den unge på et tidspunkt kan ”stå på egne ben”.

Én af de fremtidige opgaver bliver også at afklare, hvordan den nuværende målgruppebeskrivelse matcher med de faktiske behov, organisation har, og hvad det evt. kan kalde på af nye tilgange, opkvalificering osv.

Granly er beliggende i den lille by, Understed i Sæby, i gode, hyggelige og landlige rammer, med rig mulighed for mangeartede aktiviteter.

Vi søger en leder, som

  • kan påtage sig det faglige ansvar og sikre fremdrift og organisatorisk udvikling af Granly, ud fra en helhedsorienteret tilgang
  • vil udøve nærværende personaleledelse, med anerkendelse, motivation og engagement
  • har erfaring i at arbejde med børn, unge og familier i vanskeligheder – og ser vigtigheden i det respektfulde samarbejde med familier og netværk
  • har flair for økonomi – og forstår at budgetstyre, planlægge og skabe overblik ift. ressourceanvendelse
  • vil sætte sig selv i spil og bidrage med nye vinkler og idéer til opgaveløsningen, fagligt og personligt – såvel på Granly som i Center for Familie som helhed
  • er indstillet på skiftende arbejdstider
  • kan indgå i funktionen ”ledelsesbagvagt” i fordelingsnøgle med faglig lede

Vi tilbyder

  • at du bliver en del af et samlet lederkorps i Center for Familie – med deltagelse af udførerledere, myndighedsledere, områdeledere og centerchef – hvor vi sammen arbejder på at skabe god sammenhængskraft, kvalitet og fælles retning
  • en spændende stilling – hvor du får mulighed for at præge udviklingen, skabe betydningsfulde rammer og gøre en stor forskel for børn, unge og familier – sammen med det øvrige personale
  • engagerede, dygtige og stabile medarbejdere
  • smidig adgang til mange forskellige fagligheder og funktioner i såvel eget center som fra andre centre i kommunen
  • et uhøjtideligt, positivt og hjælpsomt arbejdsmiljø – med respekt for forskellighed og god tone – selv når bølgerne kan gå lidt højt og hverdagen føles hektisk
  • reference til områdeleder – og en faglig leder, som refererer til dig

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Der indhentes straffe- og børneattester forud for ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte områdeleder Helle Bruun Andersen, mob. 2138 5549 eller på mail hban@frederikshavn.dk

Samtaler afholdes den 17. november (1. runde) den 24. november (2. runde). Der vil indgå test ift. ansøgere, der går videre til 2. runde.

Ansættelse er den 1. januar 2027.

Denne stilling er publiceret af Frederikshavn Kommune via jobnet.dk