Dedikerede tale- sprogkonsulenter til Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse
Logopæd i Odense Kommune - Odense SØ
- Odense
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 13. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Logopæd
Brænder du for børnelogopædien, og kan du inspirere og understøtte børnenes nære voksne? Har du et stærkt monofagligt fundament, og samtidig flair for at begå dig i tæt tværfagligt samarbejde? Har du mod på at bidrage ind i Odense Kommunes store ambitioner for deltagelsesmuligheder for alle børn?
Vi søger to kollegaer på tale-sprog og høreområdet til faste stillinger på 37 timer pr. uge pr. 15. august 2025.
Om os
Sprogindsatsen i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse tager udgangspunkt i vores kerneopgave:
At bidrage til udvikling hos børn og unge med tale- høre eller sproglige vanskeligheder, der har betydning for deres deltagelse i deres læringsfællesskaber og det gode børneliv.
Tilgangen til arbejdet er relations- og procesorienteret, hvor vi understøtter forældre, pædagoger, lærere og barnets øvrige netværk i de lærings- og udviklingsmiljøer, børnene befinder sig i.
Grundfortællingen for Børn- og Ungeforvaltningen, strategien for Stærke Børnefællesskaber og den politiske vision for et godt børneliv ”Barn i Odense” danner fundamentet for vores fælles opgave og skaber fokus for det, vi gør.
Om jobbet
Du vil som tale- sprogkonsulent blive en del af en afdeling bestående af 23 engagerede medarbejdere, som arbejder indenfor tale- sprogområdet, høreområdet, stemme- og stammeområdet.
Tale-, sprog- og hørekonsulenterne arbejder tæt sammen med tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn som en del af kerneopgaven i forbindelse med Stærke Børnefællesskaber. Opgaverne spænder bredt fra dagtilbudsregi ind i skolen.
Tale- sprogkonsulentens arbejdsopgaver er at være en tæt sparringspartner, der rådgiver og vejleder forældre og fagpersoner i forhold til barnets/elevens sproglige udviklingsmuligheder og behov i læringsmiljøet. Vores samarbejde med dagtilbud og skole, tager udgangspunkt i, at den overvejende del af personalet i dagtilbud samt indskoling er uddannede i generel sprogstimulering. Desuden foretages udredningsforløb samt direkte og/eller indirekte logopædiske indsatser, alt efter barnets/elevens tale-sprogvanskeligheder.
Om dig
Vi søger tale- sprogkonsulenter, der:
- Er uddannet logopæd/audiologopæd eller har en pædagogisk uddannelse med en overbygning i specialpædagogisk diplom i tale-sprogområdet.
- Har kendskab til og/eller erfaring med arbejde i PPR, med at gå tæt sammen med det personale, som på daglig basis er sammen med børnene, for at skabe en forandring.
- Har en bred faglig viden indenfor børnelogopædien. Det er en fordel med særligt kendskab eller interesse for DLD.
- Er fagligt stærk og god til at kommunikere det faglige budskab i mange sammenhænge.
- Kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
- Er god til at strukturere og planlægge sin egen tid.
- Er fleksibel og har overblik til at prioritere imellem mange typer af arbejdsopgaver.
- Ønsker at bidrage positivt til at skabe en god arbejdsplads med høj faglighed og et godt socialt fællesskab.
Vi tilbyder
Du vil få et spændende, udfordrende og afvekslende job med engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde og for tværfagligt at løfte og udvikle de aktuelle arbejdsopgaver.
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab i en uhøjtidelig atmosfære, hvor du vil have indflydelse på opgaveløsningen og kan være med til at udvikle arbejdspladsen. Vi betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, et godt og fagligt udviklende miljø og positivitet som selvfølgelige elementer på en god arbejdsplads. Vi er en blandet personalegruppe, som har let til smil og har det godt med hinanden.
I Odense er vi særligt optagede af DLD. Vi arbejder kontinuerligt med hvordan vi kan koble den nyeste viden om DLD til vores praksis, både i vores skoleteam og som understøttende talesprogkonsulent på skolerne. Vi er allerede langt, men ser frem til at vores nye kollegaer kan bidrage yderligere til dette.
Når du begynder i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, vil du sammen med resten af faggruppen indgå i processen omkring, hvordan vi bedst muligt sikre deltagelses muligheder for alle børn med forskellige typer af sproglige vanskeligheder i deres dagtilbud eller skoler. Derudover tilrettelægger vi et introduktionsforløb for dig, hvor du vil få sparring på opgaver, funktion og organisation.
Lyder ovenstående som noget for dig, vil det glæde os at læse din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Cathrine Juul Sigmann på catjs@odense.dk / 24 97 20 67 eller faglig koordinator Tina Joy Bruus Lindegaard på tijli@odense.dk / 23 64 56 39.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 1. juni 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 10. juni 2025.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som logopæd
- Audiologopæd/logopæd til PPR og Sundhedsplejen i Allerød- Genopslag
- Logopæd med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn og unge til Område Indre By/Østerbro i Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Logopæd til Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU) i Vejen Kommune
- Barselsvikar: Talekonsulent med hjerte for hjerneskadeområdet
- Logopæd med interesse for vurdering, vejledning og undervisning på 0-18 års området søges til Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune
- Logopæd med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn og unge til Område Indre By Østerbro
- Vil du som logopæd gøre en forskel for børn med komplekse handicap?
- Audiologopæd/logopæd til PPR og Sundhedsplejen i Allerød 30 timer
- Vil du arbejde praksisnært og tværfagligt med børns sproglige udvikling?
- Logopæd til PPR i Gentofte Kommune
- PPR Frederiksberg søger logopæd til en fast stilling fra sensommer 2025
- Audiologopæd/logopæd til PPR og Sundhedsplejen - 30 timer
- Audiologopæd/logopæd til PPR og Sundhedsplejen - 37 timer
- Er du vores nye logopæd i et barselsvikariat ved Institut for Kommunikation og Handicap med arbejdssted på Aarhus Universitetshospital?
- Logopæd til Kommunikationscentrets Tale-Stemmeteam
- Logopæd til højt specialiseret tilbud for børn og unge
- Skarp IKT-konsulent til vores dygtige team
- Logopæder til PPR i Høje-Taastrup Kommune – vil du være med til at styrke børns sproglige udvikling?
- PPR i Herlev søger en udviklingsorienteret og engageret talehørekonsulent
- CKU Himmerland søger talepædagog/logopæd

