Centerchef for Sundhed og Pleje
Områdechef i Frederikshavn Kommune
Områdechef for Center for Sundhed og Pleje hos Frederikshavn Kommune: Ledende rolle i implementering af ældreloven og sundhedsreformen med fokus på plejecentre, demensindsats, hjemmepleje og lokale fællesskaber. Erfaring med offentlig ledelse, politisk samarbejde og strategisk ledelse nødvendig. Passion for udvikling, bæredygtighed og stærke faglige fællesskaber. Sammen skaber vi fremtidens ældrepleje.
- Frederikshavn
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 14. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 28. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Områdechef
Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje og bidrage til ældre borgeres trivsel med fokus på selvbestemmelse, tryghed i samarbejde med pårørende og gennem lokale fællesskaber i Frederikshavn Kommune? Så har du muligheden her.
Chef med blik for helheden
Vi søger en leder, der vil være frontløber for udviklingen i Center for Sundhed og Pleje. Vi står midt i en spændende og vigtig implementering af ældreloven og sundhedsreformen. I de kommende to år har vi valgt at rette et særligt fokus mod plejecentrene, demensindsatsen, kapaciteten på området samt udviklingen af tilbud til ældre borgere med særlige støttebehov og aktivitetscentre med stærk lokal forankring. Det kræver et tæt samarbejde med Center for Social og Sundhed, som har en særlig opgave i implementering af faste teams, udvikling af hjemmeplejen og visitation til helhedspleje.
Som chef får du mulighed for at præge udviklingen af ældreområdet, så det får en stærk lokal forankring samtidig med, at der er sammenhængskraft og erfaringsudveksling mellem plejecentrene, aktivitetscentrene og hjemmeplejen. Den demografiske udvikling kalder på nytænkning i forhold til både kapacitet og kvalitet i plejen. Medarbejdernes motivation og kompetencer er af særlig betydning og skal understøttes og udvikles gennem både nysgerrighed, tillid og en stærk faglig ledelse.
Udvikling og fremdrift på tværs af organisationen
Den nye organisering skal sikre et helhedsorienteret perspektiv og en fremtidig opgave- og ansvarsfordeling, der bedst muligt imødekommer vores mål om at understøtte ældres behov for hjælp i forhold til deres ressourcer, rehabilitering, pleje og omsorg i tæt samspil med pårørende og det omgivende netværk.
Som chef bliver du en nøgleperson i implementeringen af ældreloven, hvor helhedspleje, borgernær ledelse og et tæt samarbejde med civilsamfundet og pårørende er centrale pejlemærker. Frederikshavn Kommunes nye politik, ”Sammen om Fremtidens Fællesskaber”, sætter fællesskaber og aktiviteter i centrum som bærende elementer i et godt ældreliv. Derfor vil du som chef også få en vigtig rolle i at skabe rammer, der understøtter stærke fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.
Du får sammen med chefen for Social og Sundhed og chefen for Handicap og Psykiatri, ansvar for at implementere ældreloven, sundhedsreformen og de nye grænseflader mellem de tre centre – herunder at revitalisere det tværfaglige samarbejde. I får således en fælles opgave som brobyggere, der skal styrke det tværfaglige samarbejde og bidrage til at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af organisationen.
Du bliver en del af et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med kompetente, dedikerede kolleger og et velfungerende arbejdsmiljø med fokus på ledelsesværdierne mod, ansvarlighed og ordentlighed. Du får mulighed for at gå foran i et fællesskab, der brænder for udvikling og fremdrift på tværs af organisationen. Du får gode muligheder for sparring i et fagligt chefforum. Du kan læse mere om kommunens ledelsesgrundlaget her.
Din profil
Vi forventer at vores kommende chef har følgende kvalifikationer:
- Ledelseserfaring – gerne som chef inden for det offentlige – eller lyst til at udvikle sig fra leder til chef
- En stærk faglig profil og indsigt i og erfaring fra ældre- og sundhedsområdet
- Erfaring med kommunal drift og udvikling
- Erfaring med samspillet mellem politisk og administrativ ledelse – eller med at arbejde i en politisk styret organisation
- Kompetencer til at skabe resultater gennem strategisk ledelse
- Styrer økonomien med en sikker hånd på rattet og med fokus på budgetoverholdelse
- En dygtig formidler, der følger op på kommunens målsætninger
Forventningerne til chefen for Center for Sundhed og Pleje er beskrevet i en Job- og personprofil, hvor du kan også kan læse mere om Frederikshavn Kommune.
Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Albrektsen fra den 17. oktober på telefon: 51 64 83 54 eller mail: rial@frederikshavn.dk
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025. Vi forventer at holde første samtalerunde den 5. november 2025. Går du videre til anden samtalerunde, skal du udfylde en Garuda KompetenceProfil, som du vil modtage en personlig tilbagemelding på.
Anden samtalerunde forventer vi at gennemføre den 18. november 2025.
Ansættelse
Stillingen besættes på overenskomstvilkår efter konkret forhandling i henhold til cheflønsaftalen.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som områdechef
- Udviklingsorienteret områdechef til Danmarks største sporprojekter
- Områdechef til Dagtilbud
- Vejdirektoratet søger en områdechef til Befæstelser, Bygværker, Geoteknik og Fundering
- Erfaren bygningsleder med blik for effektiv ressourcestyring og god til at skabe relationer
- Distriktschef søges til Sjælland
- Områderedder, fast døgnvagt til Område Syd, Ambulance Sjælland
- Engageret og resultatorienteret områdechef til Planlægning
- Områdeleder til dagtilbudsområde ØST Næstved Kommune
- Unik sektionschefstilling på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kriminalforsorgen Vest
- Chef til samfundskritiks IT-infrastruktur og drift
- Sektionschef til økonomistyring af Signalprogrammet
- Områdeleder til Dagtilbud Holbæk By
- Digitaliseringschef i Gladsaxe Kommune

