Center for Dagtilbud og Pædagogik i Tårnby Kommune søger en pædagogisk vejleder
Støttepædagog i Tårnby Kommune - Kastrup
Center for Dagtilbud og Pædagogik i Tårnby Kommune søger en pædagogisk vejleder med specialpædagogisk erfaring. Du vil få ansvar for børns trivsel og læring gennem kompetenceudvikling og vejledning til personale og familier. En spændende og meningsfuld mulighed for at skabe positiv forandring og udvikling i dagtilbudene.
- Tårnby
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. september 2025
- Ansøgningsfrist: 18. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Støttepædagog
Har du lyst til at arbejde med specialpædagogiske indsatser i vores dagtilbud, understøtte personale og ledere i den pædagogiske praksis og være med til at sikre udvikling, trivsel og læring for alle børn i Tårnby Kommune, så kom og bliv en del af vores pædagogiske vejlederteam.
En af vores kompetente og velfungerende pædagogiske vejledere flytter sydpå. Derfor har vi lige nu en ledig stilling. I vejlederteamet får du 7 dygtige, tætte kollegaer, og du bliver samtidig en del af vores fælles stab, som arbejder med at understøtte vores dagtilbud i den pædagogiske praksis. Staben består af pædagogiske konsulenter, pædagogiske vejledere, legepatruljen, vores administration og pladsanvisning samt lederen for staben, som du refererer til.
Staben er en del af det samlede Center for Dagtilbud og Pædagogik, som har ansvar for dagtilbudsområdet i Tårnby Kommune og består foruden staben af 34 almene dagtilbud, dagplejen og en specialbørnehave.
Om stillingen
Vores pædagogiske vejledere arbejder med vejledning til personale og ledere i dagtilbud samt til familier. Vejlederne arbejder ud fra en systemisk tilgang med fokus på at styrke børnefællesskaber og lave kompetenceudviklende forløb i institutionerne.
I Tårnby Kommune har alle dagtilbud (og skoler) et kompetencecenter bestående af tværfaglige kompetencer. Kompetencecentret er et mødeforum tæt på praksis, der koordinerer og understøtter forebyggende, foregribende og indgribende indsatser gennem fx observationer co-teaching eller aktionslæring. De pædagogiske vejledere samarbejder derfor tæt med relevante faggrupper i eget center samt i andre centre som fx PPR, familierådgivningen og sundhedsplejen.
Som pædagogisk vejleder bliver du hovedansvarlig for dit eget distriktsområde med dertilhørende dagtilbud. Dog arbejder alle de pædagogiske vejledere i makkerordninger, så der altid er mulighed for tæt sparring og samarbejde omkring de konkrete indsatser.
Dagligdagen for de pædagogiske vejledere foregår hovedsageligt i dagtilbuddene, hvor vejlederne yder både direkte vejledning, konsultativ vejledning og længerevarende vejlederforløb. I dagtilbuddene kan vejlederne gå forrest ift. at skabe udviklings- og forandringsprocesser med udgangspunkt i et ressourceperspektiv og ”tilpasse forstyrrelser”. Vejlederne deltager også i netværksmøder, forældresamtaler og møder med tværfaglige samarbejdspartnere.
Dertil har de pædagogiske vejledere base på Rådhuset, hvor der er mulighed for sparring med resten af staben, og hvor vejlederne har deres administrative tid med udarbejdelse af handleplaner, evalueringer og journalisering.
En mindre, men betydningsfuld, del af stillingen består desuden i at yde pædagogisk vejledning til familier, enten i familiens eget hjem, i dagtilbuddet eller i vores familiehus.
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet pædagog og har flere års erfaring med pædagogisk praksis. Det er en fordel, hvis du har erfaring med og viden om specialpædagogik.
Som pædagogisk vejleder har du gode formidlingskompetencer, er i stand til at lytte og har en anerkendende tilgang i dit samarbejde med personale og forældre. Du er desuden i stand til at vurdere de individuelle behov og tilrettelægge det mest meningsfulde forløb.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan arbejde relations- og ressourceorienteret
- Har et anerkendende sprog, både på skrift og i tale
- Gerne har kendskab til den systemiske og narrative tilgang og kan omsætte denne til praksis
- Kan oversætte teoretisk stof til praksis
Vi tilbyder
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at understøtte og skabe forandringer i den pædagogiske praksis, som kommer det enkelte barn til gode. Du får en omskiftelig hverdag, hvor ingen opgaver er helt ens, og hvor du har en høj grad af selvtilrettelæggelse af din tid.
Du får fagligt dygtige og meget kompetente tætte kollegaer med gode muligheder for sparring og et større kollegialt fællesskab med de andre faggrupper i staben. Der er gode mødestrukturer med mulighed for faglige drøftelser, både fælles personalemøder og teammøder.
Du får nærværende ledelse og gode muligheder faglig udvikling.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at rette henvendelse til Centerchef Dorte Stjernø, på telefon: 32471448.
Der forventes at blive afholdt samtaler i uge 39.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som støttepædagog
- ENGDALSKOLEN SØGER EN PÆDAGOG/PÆDAGOGISK ASSISTENT TIL STØTTE AF EN ENKELTINTEGRERET MELLEMTRINSELEV
- Pædagog til dagtilbud for børn indenfor autismespektret.
- Specialpædagog eller lærer med specialpædagogisk erfaring til Birkerød Skole – med fokus på co-teaching og inkluderende læringsmiljøer i vores udskoling
- Pædagog til Globen
- Job og Støtte søger en nye kollega til at varetage støtteopgaver
- Valdemarskolen søger støttepædagog til støttetimer på elever i grundskolen pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter – stillingen er fuld tid.
- Vil du arbejde i et fagligt miljø med fantastiske kollegaer?
- Vi søger en støttepædagog til vores ressourceteam
- Støtte pædagog til Rumlepotten
- Genopslag - Pædagog til Herstedøster Skoles specialklasser
- Pædagog til specialiseret dagtilbud i Mern Børnehus
- Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud søger dygtig specialpædagog til autismesporet – hurtigst muligt eller senest 1. november 2025
- Personlig assistent (20 timer) søges til 10- årig dreng med autisme og diabetes.
- Pædagogmedhjælper til VoLiS Vodskov Skole
- Pædagog til VoLiS Vodskov Skole
- Specialpædagog til Brøndagerskolen
- Aflaster til støtte
- Pædagogfaglig vejleder på skoleområdet
- Livet går videre og derfor giver jeg som pædagog min stilling videre med varme anbefalinger – Måske stillingen skal videre til netop dig?
- Gruppeordningen på Strandgårdskolen søger flere støttepædagoger
- Syvstjerneskolen søger en fagligt stærk og relationskompetent ressourcepædagog.
- Tidsbegrænset stilling (25,67 løntimer) som praktisk hjælper til dreng i ældste afdeling søges til Vesterkærets Skole
- Støttepædagog til Gentofte Skole
- Vi søger en støttepædagog til vores ressourceteam

