Byudviklingsleder Kalundborg - Bæredygtig infrastruktur
Kalundborg Kommune søger en chef for Plan, Byg og Miljø, der kan omsætte politiske visioner og vækst til konkrete løsninger. Du skal sætte retning for fysisk planlægning, sikre effektiv byggesagsbehandling og styrke natur- og miljøarbejdet. Stillingen omfatter ledelse af tre afdelingsledere og kræver evne til at rådgive politisk niveau samt samarbejde med borgere og virksomheder. Ansøgningsfrist: 13. september 2026.
Afdelingschef, offentlig stilling ved Kalundborg Kommune, Region Sjælland
- Kalundborg, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. september 2026
- Oprettet: 17. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingschef, offentlig
Vær med til at sætte retningen for en kommune i vækst
Kalundborg Kommune er i bevægelse. Nye virksomheder, flere borgere, store investeringer og stærke ambitioner for bæredygtig udvikling skaber et helt særligt momentum. Hvis du vil være en del af den rejse, så søger vi nu en chef for Plan, Byg og Miljø, der kan omsætte vækst og politiske visioner til klare prioriteringer, stærke løsninger og varig værdi for både borgere, erhvervsliv og lokalsamfund. Her får du mulighed for at bidrage til en kommune, hvor aktivt byliv, natur, bæredygtig udvikling og internationale perspektiver går hånd i hånd.
Som chef bliver du en del af kommunens samlede ledergruppe og du får en vigtig rolle i at omsætte politiske visioner, vækst og investeringer til konkrete løsninger, der skaber sammenhæng mellem byudvikling, erhverv, boliger, infrastruktur, natur og miljø.
Du skal sætte retning for den fysiske planlægning, sikre en robust og effektiv byggesagsbehandling og styrke arbejdet med natur- og miljøområdet. Samtidig skal du skabe tydelige beslutningsgrundlag, rådgive det politiske niveau og samarbejde professionelt med borgere, virksomheder, fonde og øvrige samarbejdspartnere.
Stillingen rummer også et væsentligt ledelsesansvar. Du bliver leder for et område med tre afdelingsledere og en mindre stabsfunktion, hvor opgaven er at styrke ledelsesrummet, placere ansvar tydeligt og udvikle en kultur med fokus på kvalitet, tempo, samarbejde og læring.
Det er en stilling for dig, der motiveres af kompleksitet, politisk samspil og ledelse tæt på store samfundsopgaver – og som vil være med til at sætte retningen for fremtidens Kalundborg Kommune.
Job- og Personprofil:
Du kan læse den fulde job- og personprofil her:
Rekrutteringsproces:
- 13. september 2026
- 15. september 2026
- 18. september 2026 i tidsrummet kl. 8.30-15.00
- 28. september 2026 kl. 8.30 – 12.00
- 1. november 2026
Yderligere oplysninger:
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Direktør Michel van der Linden, telefon 40 16 32 29.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg og lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast.
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
———-
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk

