Byplanlægger Fredericia - Strategisk Porteføljestyring

Fredericia Kommune søger en leder af Plan og Byudvikling til at lede en afdeling med 13 medarbejdere. Du skal have erfaring med planloven og en relevant grunduddannelse. Stillingen omfatter personalemæssig og faglig ledelse af planlægnings- og byudviklingsopgaver samt samarbejde på tværs af organisationen. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark

  • Fredericia, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. august 2026
  • Oprettet: 13. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Har du lyst til at arbejde med en bred palet af spændende og komplekse planlægnings- og byudviklingsopgaver i en kommune placeret helt centralt i Danmark?Kan du også se dig selv i spidsen for en afdeling, som arbejder tæt sammen med borgere, erhvervsliv og politikere? Hvis du kan svare ja til dette og samtidigt ønsker at præge udviklingen i en ’grøn’ og bæredygtig retning, så bør du straks læse videre.

Som leder af Plan og Byudvikling bliver du afdelingsleder i en kommune, hvor der ikke er langt til toppen, og hvor alle ledere og medarbejdere bidrager ihærdigt til sammenhængskraften og samarbejdet på tværs. Det er med andre ord en meget attraktiv stilling, hvor udvikling, spændende projekter og engagerede medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere kommer til at præge din hverdag.

Plan og Byudvikling er organiseret i tre selvstyrende teams: Bolig & Detail, Erhverv & Kanalby og Strategi & Kulturarv. Som leder har man derfor en særlig opgave i at sikre sammenhængen på tværs – både fagligt og kollegialt. Plan og Byudvikling er en del af fagområdet Erhverv, Mobilitet og Byudvikling (EMB) – sammen med Vej og Park, Byg og BBR og Natur og Miljø – og en del af direktørområdet Teknik, Klima og Kultur.

Som afdelingsleder for Plan og Byudvikling bliver du ansvarlig for den faglige og personalemæssige ledelse af 13 veluddannede og fagligt engagerede medarbejdere, som arbejder med alle facetter af planlægning fra stor til lille skala – herunder kommuneplan, lokalplaner, helhedsplaner, bymidtestrategi, kulturarv, bevaringsværdige bygninger, byudviklingsprojekter, omdannelsesprojekter o.l. Der er stor offentlig interesse for disse opgaver og projekter, og derfor er der også et stort politisk fokus på området.

Afdelingen er generelt kendetegnet ved høj trivsel og et godt internt samarbejde, og det kan bl.a. aflæses i seneste trivselsmålinger fra hhv. foråret 2025 og foråret 2026. Den høje trivsel har du som afdelingsleder en vigtig rolle i at fastholde og udvikle fremadrettet.

Som afdelingsleder får du i høj grad mulighed for – i tæt samarbejde med medarbejdere og chef – at sætte dit præg på de mange forskelligartede opgaver og projekter og herunder at sætte en tydelig retning for afdelingens arbejde. Der skal sikres fremdrift og prioritering generelt, og afdelingens fagligheder skal bringes i spil på tværs af organisationen og med de mange samarbejdspartnere.

Din profil

Vi forventer yderligere, at du har en bred faglig profil, en relevant grunduddannelse og erfaring med planloven. Yderligere vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og med personaleledelse. Eventuelt også lederuddannelse på diplomniveau eller lignende.

Som afdelingsleder skal du være strategisk proaktiv, sætte en tydelig retning og sikre den nødvendige struktur. Du skal også udvise en naturlig interesse for andre mennesker med lyst til at skabe kontakt og søge dialogen. Du skal være en motiverende leder, der involverer, udviser nærvær og tillid og agerer anerkendende over for andre. Det forventes, at du kan bidrage til den gode og uhøjtidelige stemning – både i afdelingen og i ledergruppen, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med fagchefen for Erhverv, Mobilitet og Byudvikling samt dine lederkollegaer i Vej og Park, Byg og BBR og Natur og Miljø.

En ny fagchef for området Erhverv, Mobilitet og Byudvikling tiltræder den 1. september 2026, så du bliver en del af en ledergruppe med både nye og erfarne kollegaer i Fredericia Kommune.

Se den fulde job- og personprofil:

Vi står på et fælles fundament i Fredericia Kommune
I Fredericia Kommune står vi sammen på vores ledelses- og medarbejdergrundlag og på vores fælles personalepolitik (se link herunder). I vores personalepolitik er der bl.a. fokus på fleksibilitet – herunder mulighederne for hjemmearbejde – og det vil der naturligvis også være mulighed for i denne stilling. Dog vil det være helt afgørende for succes i jobbet, at du som leder er tilstedeværende og synlig i samarbejdet med kollegaer, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.

Personalepolitik: https://www.fredericia.dk/da/personalepolitik-fredericia-fremtidens-arbejdsplads

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf

Vil du vide mere

Løn- og ansættelsesforhold

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler

Ansættelsesudvalg

Send ansøgning online

Ansøgningsfrist

Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk