Børnehuspædagog Smørum - Ledelse inkluderende fællesskaber

Egedal Kommune søger daglig leder til Børnehuset Mælkebøtten i Smørum. Du skal lede en personalegruppe på 16 medarbejdere og være ansvarlig for to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Som uddannet pædagog skal du være tydelig, nærværende og reflekterende i din ledelse og videreudvikle husets pædagogiske praksis sammen med medarbejderne. Ledererfaring er en fordel. Stillingen besættes 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 5. august 2026.

Daglig leder, institution for børn og unge stilling ved Egedal Kommune - Smørum, Region Hovedstaden

  • Smørum, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. august 2026
  • Oprettet: 29. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution for børn og unge

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2026

Det seneste år har Peter haft ledelsen af både Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Stangkær. Nu skal Mælkebøtten have sin egen daglige leder, som sammen med medarbejderne vil videreudvikle og værne om husets særlige kultur og styrker.

Mælkebøtten består af to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og 16 medarbejdere. Personalegruppen rummer både erfarne medarbejdere og kolleger, der er nye i faget, og vi ser forskellighed som en styrke. Vi er et mindre hus, hvor vi arbejder med åbne døre mellem stuer og afdelinger. Det betyder, at alle kender hinanden, og børnene oplever trygge overgange og stærke fællesskaber på tværs af alder.

De vigtige børnefællesskaber

Vi er optagede af at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til. Vi arbejder bevidst med vores rolle som voksne og er opmærksomme på, hvornår vi går foran, ved siden af eller bag ved barnet.

Vi har fokus på børnenes perspektiver og på at skabe læringsmiljøer, hvor der både er plads til ro, fordybelse og fysisk udfoldelse. Vi arbejder med tilknytning og det nye børnesyn som en central del af vores pædagogiske praksis og har samtidig fokus på et løbende kompetenceløft for alle medarbejdere i dagtilbuddet.

I Mælkebøtten vægter vi både børns og medarbejderes trivsel højt. Vi møder hinanden med omsorg, respekt og anerkendelse, og vi ser både børn og voksne som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Som leder

Som daglig leder i Mælkebøtten får du mulighed for at sætte retning for den faglige udvikling og understøtte et allerede stærkt fundament. Du bliver leder for en personalegruppe med både erfaring og nye perspektiver, som er engageret og vant til at tage ansvar – og som samtidig ser frem til en leder, der kan inspirere, skabe retning og udvikle praksis i fællesskab med dem.

Du skal kunne sætte klare rammer, skabe følgeskab og være med til at videreudvikle et læringsmiljø med høj kvalitet for både børn og medarbejdere.

Vi leder efter dig, som

  • Er tydelig, nærværende og tillidsfuld i din ledelsesstil
  • Kan balancere mellem at understøtte den enkelte medarbejder og udvikle fællesskabet
  • Er nysgerrig og reflekterende i forhold til pædagogisk praksis
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – at arbejde i en politisk styret organisation
  • Vil være med til at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan i praksis

Vi forventer, at du er uddannet pædagog. Ledererfaring er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til og potentiale for ledelse.

Det får du hos os

  • Et velfungerende børnehus med engagerede medarbejdere
  • En positiv og samarbejdende forældregruppe
  • Et stærkt lederfællesskab der består af områdeleder og 10 dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Mulighed for at udvikle din egen ledelsesstil
  • Gode muligheder for faglig udvikling

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Charlotte Weber på tlf. 7259 9471.

Du er også velkommen til at kontakte daglig leder Peter Kern på tlf. 72599551. Peter kan fortælle dig meget mere om, hvilken dejlig institution Mælkebøtten er. Ønsker du at tale med en medarbejder eller en repræsentant fra forældrerådet, hjælper vi også gerne med at etablere kontakt.

Ansøgningsproces

5. august 2026

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.

Mælkebøtten er en del af Område Smørums 11 børnehuse.

Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk