Børnehaveleder Vestbjerg - Pædagogisk ledelse
Børnehaven Bakkely søger en leder til den selvejende institution med pædagogisk baggrund og gerne erfaring fra dagtilbudsområdet. Du skal kunne lede tæt på mennesker, være synlig i hverdagen og skabe tryghed blandt børn, personale og forældre. Som leder får du ansvar for pædagogisk, personalemæssig, administrativ og økonomisk drift samt samarbejde med bestyrelse og lokalsamfund. Ansøgningsfrist: 9. juni 2026.
Institutionsleder, børn og unge stilling ved www.aalborg.dk - Vestbjerg, Region Nordjylland
- Vestbjerg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. juni 2026
- Oprettet: 19. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Institutionsleder, børn og unge
Vil du være med til at skrive næste kapitel i Børnehaven Bakkely?
I Vestbjerg ligger Børnehaven Bakkely. Et lille hus med skoven lige om hjørnet, 46 nysgerrige børn, en stabil personalegruppe og forældre, der gerne vil fællesskabet.
Her er bål, vandpytter, traditioner, faglighed og plads til nye idéer. Her kender vi hinanden. Og her bliver børn, forældre og medarbejdere mødt som mennesker, der har værdi i fællesskabet.
“Mennesker med lyst til verden”
Bakkely er en populær og veldrevet selvejende børnehave med driftsoverenskomst med Aalborg Kommune. Det betyder, at vi har frihed til at skabe en hverdag tæt på børnene, medarbejderne og familierne, og der er kort vej fra idé til handling.
Efter 25 år stopper vores nuværende leder, og der opstår derfor en unik mulighed for at stå i spidsen for en selvejende børnehave med stor frihed til at præge både hverdagen, kulturen og retningen.
Du har en pædagogisk baggrund og gerne erfaring med ledelse fra dagtilbudsområdet. Måske har du allerede været leder. Måske har du længe mærket, at du har en leder i maven og er klar til at tage næste skridt.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lede tæt på mennesker.
I Bakkely er lederen ikke kun en, der sidder bag en lukket kontordør. Du får ikke faste børnetimer, men du bliver en del af huset. Du er synlig i hverdagen, kender både børn såvel som forældre og er tilgængelig for medarbejderne. Du mærker, hvornår der er brug for sparring, hvornår der er brug for retning, og hvornår huset bare har brug for en ekstra hånd.
Samtidig skal du kunne stå sikkert i lederrollen. Du skal kunne skabe tryghed, tage ansvar og træffe beslutninger – også når noget er svært. Du skal kunne lytte uden at miste retning og være tydelig uden at være skråsikker.
Vi drømmer om en leder, der kan lede og vise vej, men også stoppe op og spørge om vej.
En leder, der er nysgerrig på børnene, personalet, forældrene og lokalsamfundet. En leder, der giver frihed under ansvar, tør tage de svære samtaler og kan skabe udvikling med udgangspunkt i Bakkelys DNA.
Som leder får du det daglige ansvar for Bakkelys pædagogiske, personalemæssige, administrative og økonomiske drift. Du skal sikre høj pædagogisk kvalitet, holde værdigrundlaget levende, styrke forældresamarbejdet og være en tæt samarbejdspartner for bestyrelsen.
Du bliver også en del et aktivt lederfællesskab med de ni øvrige selvejende institutioner i Aalborg Kommune, hvor der er mulighed for sparring, udvikling og hjælp, når der er brug for det.
Du får 46 børn med lyst til verden, en erfaren personalegruppe, en engageret bestyrelse og forældre, der bakker op og bidrager aktivt. Du får skoven lige om hjørnet, en hverdag med traditioner og fornyelse – og friheden til at være med til at forme Bakkelys fremtid.
Med respekt for det, der er.
Og med plads til det, du kommer med.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted:
Løn og ansættelsesvilkår:
Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Ansættelse kræver godkendelse af Aalborg Kommune.
Ansøgningsfrist:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

