Børnebibliotekar sprogstimulering Hobro - 3-6 år
Mariagerfjord Bibliotekerne søger en børnebibliotekar til at skabe læring, leg og oplevelser for de mindste. Du skal planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer samt udvikle sprogstimulerende læringstilbud for børn i alderen 3-6 år på bibliotekerne og i dagtilbuddene. Du har erfaring med relationsarbejde med børn, er selvstændig og værdsætter samarbejde. Bibliotekardiplom eller relevant akademisk uddannelse kræves. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Bibliotekar stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland
- Hobro, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 15. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bibliotekar
Fast 37 timers stilling ved Mariagerfjord Bibliotekerne – tiltrædelse 15. august eller 1. september 2026
Brænder du for at udvikle og gennemføre aktiviteter, arrangementer og læringstilbud til børn? Så er det måske dig, vi mangler!
Netop nu leder vi nemlig efter en udadvendt og idérig børnebibliotekar, der brænder for læring, sprogstimulering og aktiviteter i et levende biblioteksmiljø. Sammen med engagerede kollegaer i arbejdsgrupperne ”Det levende bibliotek” og ”Digital dannelse og læring” bliver du en del af bibliotekets arbejde for kommunens mindste – både på vores fire biblioteker og ude i dagtilbuddene.
Du drømmer om at:
- planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer for og med børn og deres voksne på bibliotekerne i hele kommunen
- udvikle og afholde sprogstimulerende læringstilbud for børn i alderen 3-6 år
- samarbejde bredt med kolleger og samarbejdspartnere
Vi tænker du:
- er tryg ved og har erfaring med relationsarbejde med børn i forskellige aldre – og med deres voksne
- kan sætte dig selv i spil og selvstændigt udvikle og afvikle aktiviteter, arrangementer og læringstilbud
- arbejder både selvstændigt og struktureret i en gruppekontekst samt værdsætter godt samarbejde med mange forskellige mennesker
- trives i en travl, spændende og varieret hverdag, der både udspiller sig på biblioteket og på farten
- er uddannet bibliotekar. DB, Cand. Scient. Bibl. eller har anden relevant akademisk uddannelse
Stillingen er på 37 timer om ugen. Der er en fast ugentlig vagt til kl. 17, lørdagsarbejde hver fjerde uge samt lejlighedsvist aftenarbejde ved arrangementer.
Almindeligt kørekort til bil er en forudsætning da stillingen indeholder arrangementer, aktiviteter, vagter m.m. i hele kommunen.
På Mariagerfjord Bibliotekerne ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os uanset personlig baggrund.
Løn og ansættelse
Ansættelsen er betinget af en anmærkningsfri børneattest. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID. Der vil være løft i stillingen, som en del af det daglige arbejde.
Er du vores nye kollega?
Der afholdes to samtaler: Første samtale forventes afholdt d. 19. juni 2026 og anden samtale d. 25. juni 2026.
Der udtages til samtale d. 15. juni 2026.
Mere info
mhede@mariagerfjord.dk
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk
Andre job som bibliotekar
- Børnelitteratur & Læselyst - Biblioteksvært København
- Børnebibliotekar 0-6 år - Viby J, Aarhus Kommune
- Børnelitteratur Formidler København - Skoler & Fritid
- Børnelitteratur Formidler København - Læseliga Husum
- Vil du være med til at skabe spændende litteraturoplevelser og læseglæde for børn på BIBLIOTEKET? (28 t/u)

