Børnebibliotekar København - Kulturaktiviteter
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus søger tre engagerede og relationelt stærke børnebibliotekarer til formidling af litteratur og kultur for børn og unge. Du skal arbejde med lærings- og kulturaktiviteter, betjene borgere med værtskab, udvikle digital formidling og indgå i husets drift. Relevant uddannelse som bibliotekar eller erfaring inden for børnekultur forudsættes. Ansøgningsfrist: 18. juni 2026.
Bibliotekar stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
- Oprettet: 1. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bibliotekar
Brænder du for at formidle litteratur og kultur til børn? Vil du skabe levende kulturoplevelser for hele familien? Forstår du at fange børn og unges opmærksomhed med smittende entusiasme, når du formidler?
Vi søger tre børnebibliotekarer til Vesterbro Bibliotek og Kulturhus: To stillinger på 30 timer og én stilling på 26 timer om ugen.
Vi tilbyder
- en kreativ og uhøjtidelig arbejdsplads i en bydel med mange muligheder
- en alsidig opgaveportefølje og daglig gang i et levende hus og velbesøgt børnebibliotek
- indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning
- et velfungerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- fælles for de tre stillinger
Du skal sammen med vores øvrige børnebibliotekarer arbejde med formidling og afvikling af lærings- og kulturaktiviteter for børn gennem arrangementer og besøg fra daginstitutioner, skoler og familier. Det er derfor vigtigt, at du er komfortabel med at formidle til hele børne- og ungemålgruppen og har et bredt kendskab til børne- og ungelitteratur og -kultur.
Samtidig skal du betjene borgerne i biblioteksrummet med fokus på det gode værtskab og indgå i den generelle drift, samt udarbejde digital formidling og indhold til SoMe, som kan inspirere børn og børnefamilier.
Alle tre nye kolleger deltager i husets drift og interne møder og understøtter arbejdet med kommunikationen af bibliotekets børnetilbud. Det er en fordel at kunne anvende Cicero som arbejdsredskab.
I vil derudover være en del af større arrangementer på og omkring Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, såsom Helt til hest i Enghaveparken, børnelitteraturfestivalen Vi elsker bøger, GameOn og diverse aktiviteter i vinter- og efterårsferien. Derudover vil der være følgende forskelle i de tre stillinger:
Børnebibliotekar med fokus på førskolebørn (30 timer)
Hovedvægten af dine aktiviteter vil primært være centreret omkring førskolebørn, samarbejde med de lokale daginstitutioner og børnenes tidlige møde med fortællinger og sprog. Du skal koordinere arbejdet med det faste, bydækkende tilbud MiniBiblioteket og udvikle aktiviteter for de lokale børn og styrke det tidlige møde med børnelitteratur og kultur.
Børnebibliotekar med fokus på skolesamarbejde og ekstern kommunikation (30 timer)
Du skal være med til at fastholde det gode samarbejde med bydelens skoler. Det indebærer blandt andet at opretholde en regelmæssig kontakt samt at planlægge, koordinere og afvikle skolebesøg. I stillingen vil der være særligt fokus på mellemtrin og udskoling og du vil indgå i netværk med skolebibliotekarer. Du vil få ansvar for ekstern kommunikation af det samlede børnetilbud på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus fx via sociale medier og hjemmesidetekster.
Børnebibliotekar og -kulturmedarbejder med fokus på fællesskab og partnerskaber (26 timer)
Du vil blive kontaktperson for de faste kulturaktører på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, der bidrager til at skabe fritidstilbud og fællesskaber for børne og unge. Det kan både være dem, der allerede er aktive (som fx skakklub og udstillinger for de lokale skoler), men også i forbindelse med nye tiltag og partnerskaber.
Ved alle tre stillinger forventer vi, at du
- er uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller har anden relevant uddannelse
- erhvervserfaring indenfor biblioteks- og/eller skole- eller børnekulturområdet
- elsker børnelitteratur- og kultur og brænder for at formidle det til målgruppen
- er opsøgende, indtager værtsrollen og møder forskellige mennesker i øjenhøjde
- er imødekommende og god til at indgå i relationer med såvel kolleger som samarbejdspartnere, fx skoler og institutioner
- har lyst til både at udvikle og udføre vores mange tilbud til børn og unge
- har erfaring med eller lyst til at lære bibliotekssystemer som Cicero og Netpunkt
- har erfaring med eller lyst til at lære at arbejde med grafisk opsætning i Canva
Om Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er en del af bydelsenheden Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave, der er en af 10 decentrale organisatoriske enheder i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommune. Bydelsenheden samler biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse i bydelene Vesterbro og Kongens Enghave, hvor vi arbejder med at udvikle kultur- og fritidsoplevelser for og i samarbejde med borgerne. Københavns Biblioteker udvider åbningstiderne og øger bemandingen på tværs af byen – det giver gode muligheder for at forme og udvikle både arbejdet og arbejdsfællesskabet. Vi er et stort hus med mange funktioner, hvor især børnebiblioteket er hyppigt besøgt af både institutioner og børnefamilier fra hele byen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig arbejdsuge på 30 timer eller 26 timer. Du skal forvente en fleksibel arbejdsuge med skiftende arbejdstider og -opgaver, som kan forekomme på tværs af flere biblioteker. Stillingerne indgår i et vagtskema på biblioteket med en-to ugentlige udlånsvagter mandag-torsdag i tidsrummet kl. 09-20.00 og hver 3. lørdag kl. 10-14.00. Derudover vil der fra slutningen af året forekomme vagter nogle søndage i tidsrummet kl. 10-14.00. Det primære arbejdssted er Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, men der vil forekomme arbejdsopgaver i andre huse i bydelen og på tværs af byen. Vi ønsker stillingerne besat senest den 1. august 2026. Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelserne.
Vil du vide mere?
Hvis du har særlige spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Johan Kjærulff Rasmussen på 21 54 83 47 eller børnebibliotekar Sif Lind-Olesen på 24 85 95 84.
Søg via linket senest torsdag den 18. juni 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 22. juni og evt. 2. samtale tirsdag den 23. juni, hvor der muligvis indgår en mindre opgave.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


